Liberale refleksioner på…

Artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Liberale refleksioner på overvågningsprøven

Danske gymnasieelever, der var til terminsprøve den forgangne uge har stiftet bekendtskab med den digitale prøvevagt. Det betyder rent praktisk, at eleverne har installeret et program, der gør skolen i stand til at overvåge den enkelte elevs færden under eksamen. Det har affødt en del kritik omkring overvågning og udløste, at mange valgte at udeblive fra terminsprøven i kritik. En kritik vi deler. Og for det kommende år ønsker staten at udrulle dette på samtlige gymnasiale uddannelser, for at overvåge de danske gymnasieelever for at forhindre snyd under eksamen. Lad os som sådan gøre det klart for enhver; snyd er aldrig acceptabel, og det er heller ikke hensigten at forsvare elever, som snyder til eksamen. Men blot fordi, at få bryder reglementet ved eksamenerne, synes det ikke at være rimeligt at masseovervåge på alles bekostning.

Initiativet er selvfølgelig igangsat for at modvirke snyd fra elever. Problemet er bare ikke så stort, at det kræver, at man bliver nødt til at overvåge alle elever. Under 1% af alle elever svarer anonymt, at de enten har snydt eller medvirket til snyd, hvilket bevidner lidt om problemets omfang. Det er ærgerligt, at det skal gå ud over alle elever, at enkelte gør det. Det ville være en langt bedre løsning at gøre noget ved eksamensvagterne, der i alt for høj grad er aldrende mennesker, som groft sagt bruger eksamenstiden til at læse en bog eller få en ostemad. Måske skulle man i højere grad stille krav til, at hvis man er eksamensvagt til en gældende prøve eller eksamen, for vores danske fremtid, er sin opgave voksen. De fleste eksamensvagter er voksne nok, hvis man alene kigger på deres alder, men den høje alder er netop et af problemerne; at alt for mange elever er langt mere digitalt integreret end dem, der skal tjekke dem. Så selv hvis vagterne gik rundt og vågede, ville de formentlig ikke kende forskellen på google docs, et word-dokument eller muligheden for kommunikation i hver af formaterne. Derfor er den nemme løsning naturligvis bare at overvåge, hvis man ikke går op i individets frihed – går man op i individets frihed er løsningen i langt højere grad en opkvalificering af eksamensvagter og deres virke.

I dagens Danmark synes der at være stor mangel på respekt for den personlige frihed, når staten sådan uden videre kan implementere tiltag som dette, der ikke blot overvåger for snyd, men uhæmmet logger alt, hvad eleverne under eksamen foretager sig. – Det kan betyde, at staten for fremtiden under eksamen får adgang til en lang række personfølsomme oplysninger, som intet har at gøre med eksamenen. Og trods, at man intet har at skjule, så bør man stadig være stærk modstander af dette – eleverne skal ikke føle sig lammet af den konstante overvågning under skriftlige eksamener – den personlige frihed må også være gældende for elever, som går til eksamen.
Tiltaget er ikke blot meningsløs symbolpolitik, som ikke direkte løser problemet, men hvad der er mere forkasteligt er, at statens mistillid og mistænkeliggørelse krænker flertallet af ganske lovlydige elever grundet en promille af syndere. Det synes ikke at være fair!

Løsningerne er ikke lette – det er overvågning sikkert. Løsninger skal ikke krænke individet, men derimod lade lovlydige elever forblive lovlydige. Derimod må der stilles højere krav til eksamensvagterne og deres virke – et sted, hvor der bør opkvalificeres. At sige nej til overvågning må for altid være liberal kamp – Det krænker den individuelle frihed, det mistænkeliggøre lovlydige elever og gør kun ondt værre. Lad eleverne gå til eksamen, bevare deres frihed og må snyd så fanges på anden vis.