Vores generation er klimahyklere

Af Mikkel Nimgaard Schultz

Fredag d. 15. marts 2019 afholdt studerende over hele verden en stor international klimastrejke. En strejke som er blevet beskrevet som starten på en bevægelse. En bevægelse ført an af den 16-årige svenske klimaaktivist, Greta Thunberg. Greta Thunberg blev verdenskendt, da hun skolestrejkede hver dag inden det svenske parlamentsvalg i 2018. Hun mente, at de svenske politikere ikke tog den grønne omstilling seriøst nok. I Danmark er bevægelsen nok mest kendt for at gå under navnet ”Den grønne studenterbevægelse”, der ligesom Greta kæmper for, at danske politikere skal gøre mere for klimaet. En af deres mest anvendte argumenter er, at der ikke er nogen idé i at uddanne sig, fordi man ikke har en fremtid, hvis ikke klimaet bliver reddet. Vi hører også om unge, der fravælger at få børn, fordi de ikke vil skade klimaet – og vi er begyndt at høre om unge, der har så slem ”klimaangst”, at de er bange for at dø, hvis ikke vi løser klimaudfordringerne.

Det er så her, at glasset flyder over. Vi skal ikke frygte for vores liv. Vi skal ikke stoppe med at få børn, fordi de er en klimabelastning – og folk skal slet ikke stoppe med at uddanne sig, fordi de ikke mener, de har en fremtid. Det er decideret kontraproduktivt ikke at uddanne sig, hvis man ønsker at løse klimaudfordringerne. Menneskeheden har haft mange svære udfordringer før, og hver gang har vi løst dem gennem innovation, nytænkning og ny teknologi. Derudover ligner mange af disse dommedagsprofetier, som bevægelsen smider om sig med, nærmere profetier fra en radikal religiøs bevægelse end en seriøs politisk bevægelse. Menneskehedens eksistens er ikke på spil. Det er rigtigt, at verden vil komme til at se meget anderledes ud, men mennesker har vist sig at være enormt tilpasningsdygtige, og vi vil selvfølgelig tilpasse os en anderledes verden, hvis det kræves.

Mens folk står og protesterer over at klimaforandringerne ikke tages seriøst, streames det på den nye smartphone, som er bygget af dele der kommer fra 100 forskellige steder i verden, bygget i Kina og fløjet til Europa. Og som tilmed udskiftes hvert andet år, fordi der kommer en ny model. Bagefter købes der nyt modetøj, som er fløjet en halv klode rundt, før det er havnet i Danmark – og slutteligt flyver man på studietur med gymnasiet. Jeg siger ikke, folk ikke skal have lov til at gøre de overstående ting – jeg siger bare, at hvis man ikke selv kan se, at det er totalt absurd, at ens egen livsstil afspejler en diametral modsætning af, hvad man forsøger at opnå, så klinger det lidt hult.

Der er et problem i, at der ikke rigtigt bliver præsenteret en anden løsning end, at vi skal gøre mere. Jamen hvad mere? Skal vi fylde de danske have med vindmøller til randen? Skal vi forbyde dansk landbrug? Skal vi forbyde biler? Skal vi forbyde at spise kød? Skal vi forbyde mobiltelefoner, studieture og flyrejser? Nej, det skal vi simpelthen ikke. Vi skal have en langt mere pragmatisk debat. Hvis alle er ærlige overfor sig selv, ønsker de jo ikke at give afkald på de privileger og det liv, som de har. Hvis vi vil løse klimaudfordringerne uden at give afkald på vores måde at leve på, kræver det, at vi forsætter teknologiudviklingen, forsker i grønne løsninger og uddanner så mange nye kloge hjerner, vi kan. Det er dem, der kan lave den nye banebrydende teknologi. Vi har ikke brug for at en hel generation forpestes med angst og håbløshed. Det er det sidste, vi har brug for.