Den nye EU-top – Hvor skal EU hen?

Artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

af Kasper Justesen, Europapolitisk ordfører

Ursula von der Leyen, Charles Michel, Christine Legarde, Josep Borrell, det er navnene på den nye EU-top de kommende år. Dermed er Juncker-Tusk regimet endegyldigt fortid. Intern splid, politiske uenigheder, men samtidig også politisk håndværk og taktisk snilde har karakteriseret de seneste fem års lederskab. De to garvede politikere fra henholdsvis Polen og Luxembourg garanterede en hvis mængde balance mellem idealisme og pragmatisme, samt mellem føderalisme og intergovernmentalisme. Juncker lagde vægt på større langsigtede visioner mod et føderalt Europa og havde en mere idealistisk tilgang til politiske problemstillinger. Tusk derimod var en fortaler for et konsensusbaseret råd, hvor alle lande kunne få deres ønsker opfyldt uagtet deres størrelse. Donald Tusk lagde således en mere pragmatisk linje for dagen, der fokuserede på at løse politiske udfordringer effektivt og hurtigt. Denne balance har været essentiel i en tid med en stadig stigende polarisering internt i EU mellem nord og syd samt øst og vest.

En ny EU-top skal nu samle op fra denne duo og gøre det europæiske projekt til en succes de næste år frem. Til at lede kommissionen står den nu forhenværende tyske forsvarsminister, Ursula Von der Leyen. Man kan beskrive Von der Leyen som lidt en blanding af Tusk og Juncker. Hun har bevist, at hun nemlig både er pragmatisk og visionær samtidigt. Hun er selv datter af en tidligere EF-topembedsmand, samt født og opvokset i Bruxelles. Hun taler flydende fransk, tysk og engelsk, er en idealistisk teknokrat og opfylder derfor mange kriterier for en ny kommissionsformand. Hun er kendt for at være autoritær og velforberedt. Hun er ligeledes fast besluttet på at gennemføre projekter som hun sætter sig for. Hun har modet til at trodse sine forbundsfæller, hvis hun skønner det nødvendigt. Det kunne eksempelvis ses i modstanden mod hendes eget partis CDU’s ligestillingspolitik, hvor hun trodsede partilinjen og kæmpede for bedre barselsregler for kvinder og kønskvoter i bestyrelser. På trods af enkelte personsager og anklager om nepotisme i sin tid som forsvarsminister, har Von der Leyen gjort sig bemærket som en fokuseret, seriøs og visionær politiker, som særligt har nyder opbakning fra den franske præsident, Emmanuel Macron. Nu skal hun bevise, at hun kan udfylde Jean-Claude Junckers sko i fremtiden.

Til at udfylde Donald Tusks sko som ny rådspræsident er den belgiske premierminister, Charles Michel blevet udnævnt. Ligesom Von der Leyen er han selv af politisk slægt og søn af en tidligere belgisk udenrigsminister og EU-kommissær, Louis Michel. Han blev valgt til offentligt embede for første gang allerede som 18-årig. Han har arbejdet sig op internt i det liberale parti, Reformationsbevægelsen. Han har mod forventning kunne samle en koalitionsregering med det flamske nationalistparti og holde koalitionen intakt i hele fire år. Koalitionen blev dog opbrudt efter uenigheder omkring Marrakesh-erklæringen tilbage i 2018. Hans succes indenrigspolitisk skal nu transformeres til succes udenrigspolitisk. Han er tætte venner og politisk forbundsfælle med Emmanuel Macron og nyder respekt blandt andre regeringsoverhoveder. Jobbet som EU-præsident er mere end bare at repræsentere EU på den internationale scene. Det er evnen til altid at finde en vej til kompromis på trods af store uenigheder og vanskelige politiske kriser. Det er evnen til at repræsentere både de store EU-lande og småstaterne. Sidst men ikke mindst, er det evnen til at indtage en lederrolle overfor 27 medlemstaters regeringsoverhoveder, som alle har egne udenrigspolitiske mål og midler.

Som henholdsvis chef for Den Europæiske Centralbank og posten som udenrigsrepræsentant for EU er udnævnt franske Christine Legarde og spanske Josep Borrell. Christine Legarde er tidligere fransk finansminister og chef for IMF. Hun er en respekteret personlighed i finansverdenen og har længe været et oplagt bud på en ny chef for ECB. Josep Borrell er 72 år gammel og har været aktiv i politik siden slutningen af 70’erne. På trods af din alder er Borrell kendt for sine skarpe holdninger til blandt andre Rusland og Kina.

Den nye EU-top består langt hen af vejen af gamle kendinge og garvede toppolitikere, som langt hen af vejen kan betegnes som ”systemets folk”. Der er næppe udsigt til store revolutionære integrationsprojekter, men derimod en løsningsorienteret integration, som vil være afbalanceret og gradvis. Forhåbentligt vil den nye EU-top kunne være med til at levere fortsat fred og fremgang i Europa.