Når EU bliver en…

Artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Når EU bliver en hæmsko for nationalstaten

af Kasper Justesen, Europapolitisk ordfører

Som en efterhånden garvet EU-tilhænger og ordfører for VU har jeg gentagne gange opremset EU’s mange fordele både politisk og økonomisk i talrige anledninger eks. Debatter, oplæg eller debatindlæg. Det er imperativt at fastholde, at europæisk sammenhold er essentielt i en globaliseret verden, hvor nye stormagter som Kina og Indien vil udfordre Vestens militære og økonomiske overlegenhed.

I den henseende er EU et perfekt redskab for de europæiske lande. Det indre marked giver mulighed for et særligt gunstigt marked for alle medlemslandenes virksomheder, som nyder godt af vækst, investeringer og nye arbejdspladser. Ydermere er landene internt politiske forbundne gennem fælles lovgivning, direktiver og institutioner i form af EU-parlamentet, kommissionen og EU-domstolen. Unionen er ligeledes ved at udvikle et mere integreret militært forsvar, der skal agere som et supplement til NATO-alliancen. EU er dermed på mange måder et fint bolværk mod globaliseringen, som truer primært den vestlige middelklasses levestandard.

EU er altså ideelt set de gamle europæiske nationalstaternes garant for trivsel i det 21. århundrede. Det har altid været vigtigt for mig at understrege, at unionen bør være fundamentet for stærke nationalstater. Integration er uundgåeligt i en ny multipolær verdensorden og ideelt set udvikler unionen sig mod en konføderation, hvor nationalstaterne består, men hvor kompetencen for flere grænseoverskridende udfordringer placeres overstatsligt.

Min egen tillid (og meget af den europæiske befolknings) til EU-systemet er dog aftaget med tiden. Det skyldes, at mange beslutninger som træffes efterhånden skader enkelte medlemslande mere end det gavner unionen. Anledningen til dette indlæg er naturligvis den europæiske menneskerettighedsdomstols underkendelse af dansk lovgivning den seneste uge. Hele tre gang er det sket i den sidste uge. Først var det den forvaringsdømte pædofil, Tim Henrik Bruun Hansen der fik hjælp af menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Den danske landsret havde nemlig idømt ham til både forvaring og medicinsk kastrering. Den dømte tog dog sagen til menneskerettighedsdomstolen grundet hans krav om en uafhængig medicinsk vurdering. Danmark måtte her stå skoleret foran en samling af udenlandske menneskeretsdommere og se sig underkendt af netop disse. Dernæst var det sagen om tyrkiske familiesammenføringer. En sag om en tyrkisk mand, der fik afvist en familiesammenføring med sin kone af Østre Landsret tilbage i 2009. Familiesammenføringen blev afvist med begrundelsen, at kvinden ikke havde nogen reel tilknytning til Danmark. Også denne dom blev underkendt. Dette på baggrund af aftaler mellem EU og Tyrkiet som blev indgået 60’erne og 80’erne og som forbyder EU-stater fra at indføre restriktioner mod migranter fra Tyrkiet og som ydermere giver tyrkerne en semi-unionsborger status. Dette kunne potentielt føre til åbningen af flere lignende familiesammenføringssager og være en bombe under den danske udlændingepolitik. Til sidst underkendte EU-domstolen forleden det danske krav om tilknytningskrav ved gældssanering. Kort handler dette om, at der ikke længere må stilles krav om dansk bopæl ved sager om gældssanering.

Det er imod hele ideen om et solidarisk EU-system, når EU-domstolen gentagne gange obstruerer lovgivning i nationalstaterne. EU-systemet er til for den enkelte europæiske borger og risikerer sin egen undergang, ved at sætte sin egen politiske korrekthed og verdensborgerorientering frem for det europæiske folks ve og vel. Lad os i stedet tilstræbe et løsningsorienteret fællesskab, som kan holde Rusland i skak i øst, stoppe migrantstrømmen i syd og skabe holdbare løsninger på klimakrisen i balance med en konkurrencedygtig økonomi, som kan bestå i en globaliseret verden.