Vi skal sige fra overfor…

Artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Vi skal sige fra overfor den nye regerings egoistiske målsætninger

af Mikkel Schultz, ordfører for klima, miljø og transport.

Danmark skal have reduceret CO2-udledningerne med 70% inden 2030. Det lyder godt, det lyder ambitiøst, men er der en mørk bagside af guldmedaljen? Desværre ja. Fordi regeringen har selv, med Dan Jørgensen i spidsen (, allerede meldt ud, at de faktisk ikke ved, hvordan de vil nå det her mål – fordi, der ikke er teknologi til at understøtte en så massiv omlægning af et samfund som Danmark.

Men hvorfor skal vi så være bekymret? Det betyder vel bare, at regeringen ikke når sine målsætninger og hvad så? Det er jo sket massere gange før. Jo, for der er et problem – og et stort et af slagsen. Hvis man ser på, hvor regeringen har lagt sit fokus i valgkampen, antager regeringen, at man skal gå efter de letteste områder at reducere udledningen først – hvor et af deres primære fokusområder er landbruget. Flere fremtrædende fra regeringen, har turneret rundt i landet med budskabet om, at landbruget udleder omkring 25% af Danmarks samlede udledning – og derfor kan de sagtens reducere det til 10-15% over de kommende år.

Dog forekommer det ret irrelevant for regeringen, at sikre, at deres mål for reduktion i landbruget, bliver så gnidningsfrit så muligt, når deres fødevareminister, Mogens Jensen, ikke engang møder op til en af de vigtigste ministermøder i EU, om beslutningen af den fremtidige landbrugsstøttes udformning. Men i Barolo er der også god vin, må vi forstå – og den ferie kunne ikke lægges på andre tidspunkter, må vi også forstå. En ting er klart. Landbruget får desværre ikke meget tid til ferie med den her regering.