Hvilke udfordringer har den nye regering på det sundhedspolitiske område?

Det er nok ikke gået manges næser forbi, at vi har fået en af de rødeste regeringer i mands minde. Derfor kan vi som liberale også kun gisne om, hvor langt den nye regering kommer til at gå med skattestigninger, indskrænkelse af den personlige frihed og udgifterne til den offentlige sektor, som i forvejen er alt for stort.

Ud fra et sundhedspolitisk perspektiv, så bliver en af de helt store udfordringer for den nye regering at holde sammen på vores sundhedssystem. Ventelisterne er lange i nogle regioner og korte i andre, der er stor forskel på behandlingerne i de forskellige regioner og udgifterne til medicin stiger markant.

Sundhedspolitik ligger i toppen over de emner, som optager danskerne mest. Det er heller ikke underligt, når det er en så essentiel del af en velfungerende stat og mange danskere har ofte direkte kontakt med det system vi har i dag. Langt de fleste danskere bakker op om et system, hvor der er fri og lige adgang til et bredt dækkende sundhedstilbud med høj kvalitet. Det er også et sådant system som den nye regering støtter, men det er dyrt at drive.

Venstres sundhedsudspil er naturligvis mindre aktuelt med en ny regering ved roret. Men i praksis vil meget blive genbrugt, da tankerne om mere nærhed, flere uddannede læger/sygeplejersker og et bedre samarbejde mellem instanserne går igen i de to udspil som blev fremlagt i valgkampen. Der vil formentlig med en nye regering komme mere fokus på social ulighed fremfor den geografiske ulighed, som Venstre lagde op til skulle være grundstenen i en ny reform. Men udfordringerne med f.eks. forskellen på behandling, lægemangel og stigende udgifter, som også blev italesat fra begge sider af det politiske spektrum, vil formentlig være det bærende grundlag for en ny sundhedsreform.

Men hvad er den nye regerings største problemet på sundhedsområdet?

Først og fremmest, så venter vi stadig på en melding på psykiatri-området. Uanset politiske ståsted, så kan mange blive enige om, at der er brug for en ændring af det system vi har i dag. Psykiatrien fik ikke et stort løft i de økonomiske forhandlinger med regionerne. Men det er svært at se regeringen og de andre røde partier slippe udenom at sætte et stort beløb af til psykiatrien. Psykiatrien og gratis psykologhjælp er noget som flere af partierne har kæmpet for i deres tid i opposition. Så en klar melding og prioritering af planerne om den mere langsigtede genopretning af psykiatrien, som er fælles politik i hele rød blok, forventer mange vælgere og folkevalgte at bliver forelagt snart.

Derudover, så bliver det spændende hvordan en ny sundhedsreform, som formentlig kommer på dagsordenen efter finansloven, kommer til at se ud. For tankerne fra Løkkes reform skal males røde. I Løkkes reform adresserer han nogle af de store problematikker uden et stort ideologisk grundlag. Mere præcist, udspillet var sådan præget af praktik, at det bliver svært for Socialdemokratiet at lave et alternativ, som ikke involvere flere af de elementer som Løkke fremlagde.

På nuværende tidspunkt kører sundhedsvæsnet videre uden ændringer, men noget skal ske. Blandt de sundhedspolitiske aktører er der meget forskellige holdninger til, hvad regeringen bør gøre. Der er overordnet to retninger. Den langsomme, hvor man starter fra bunden og dropper hele sundhedsudspillet, som kom fra Venstre i valgkampen, og de tilhørende statistikker og analyser. Og igen starter et stort kommissions- og udvalgsarbejde. Den anden retning er lidt hurtigere, hvor man bruger de analyser, der allerede er lavet. Man køre videre med regionsrådende og i stedet for Løkkes sundhedsfællesskaber udbygger de eksisterende samarbejdsorganer mellem praksis, kommuner og sygehuse.

Uanset hvilken løsning som bliver aktuel, som ligges der op til en større inddragelse af kommunerne. I den forbindelse bliver det spændende at se hvordan KL kommer til at reagerer på det. For KL kommer formentlig til at kræve flere penge til kommunerne, hvilket måske ikke er muligt at finde i den størrelse som bliver ønsket.

Til sidst, så ligger der et kedeligt arvestykke fra den tidligere regering klar til den nye sundhedsminister. Aahus Universitetshospital står overfor at skulle spare et trecifret millionbeløb i kølvandet på ny- og ombygningen i Aarhus. Derfor står den nye sundhedsminister overfor en situation, hvor han kan vælge at holde fast i, at bevillingerne til de nye supersygehuse er urokkelige, hvilket måske kan medføre store konsekvenser i driften på et af de vigtigste sygehuse. Den anden mulighed er at give penge og dermed udløse en ukendt ekstra statslig milliardregning fra ti andre kvalitetsfondsbyggerier fordi det vil skabe præcedens i andre regioners udbygninger.

Man kan derfor konkludere, at den nye regering står overfor nogle problematikker som kommer til at kræve et stort politisk arbejde. Det bliver derfor spændende, hvorvidt de blot løser problemerne med at smide flere penge efter dem, eller om de kommer til af effektivisere det system vi allerede har i dag. Jeg gætter personligt på, at det bliver den første løsning. For vi har tidligere set, at de røde partier ikke holder sig tilbage, når det handler om at tilføre flere penge til verdens dyreste offentlige sektor.