Monopoler kan også være gavnlige

Margrethe Vestager. Rundt omkring i alle Europas hjørner fejres den danske konkurrencekommissær efter at hun flere gange har vist sig modstandsdygtig over for adskillige store firmaer. Hun har i flere omgange givet enorme, internationale firmaer som Google, lastbilfirmaet MAN, Facebook og Apple milliardbøder for at bryde med EU’s særligt strenge monopollovgivning.

Dele af denne monopollovgivning er helt igennem god for samfundsøkonomien. Når Margrethe Vestager og EU-Kommissionen går efter Apple og Irland for at give Apple særegne skattevilkår i forhold til andre virksomheder, er de helt berettigede. Intet enkelt firma bør have uretfærdigt store konkurrencefordele på bekostning af væksten, og da slet ikke verdens største smartphoneudbyder.

Andre dele af EU’s store net af direktiver og love giver knapt så meget mening. F.eks fik en række lastbilfirmaer, herunder førnævnte MAN, en bøde for at slå sig sammen om at aftale prisen på markedet. Firmaerne kunne altså for en kort stund danne et såkaldt “markedskartel”. Det utrolige er, at Vestagers korstog mod “kartelliseringen” på lastbilmarkedet, allerede var i gang med at blive udført af markedet selv!

Når store firmaer, ligesom Mexicos berygtede narkokarteller, begynder at slå sig sammen om en pris på deres produkter, er det altid en pris, der højere end den normalt ville være: end hvis der var fri konkurrence. Man kunne forestille sig en situation, hvor tre lastbilfirmaer, der tilsammen udgør størstedelen af lastbilmarkedet, aftaler at prisen på lastbiler skal være 1 mio. kr. i stedet for 900.000 kr., som er hvor den ville ligge under normale omstændigheder. Umiddelbart skulle man tro, at det blot gav producenterne en ekstra profit på 100.000 kr. pr. lastbil, og at forbrugerne så bare måtte lade livet og leve med den højere leveomkostning.

Men nej. Nu kommer et nyt lastbilmærke nemlig, lad os kalde det Truckar, og sælger deres lastbil til 900.000 kr.: en pris, som på samme tid er den optimale pris for forbrugeren og producenten. Kartelfirmaerne er nu tvunget til at sætte deres priser ned til 900.000kr., for ikke at blive udkonkurreret. Markedstrykket udefra kartellet sikrer altså, at prisen altid er den bedst mulige: for ellers vil nogen underbyde kartelmagerne.

Den eneste måde at opretholde et monopol på det frie marked, om det være sig bestående af et firma (monopolet) eller flere firmaer (kartellet), er hvis tjenesteydelserne og priserne er så gode og så lave, at firmaet reelt set leverer det bedste og billigste produkt på markedet. Kun de gode monopoler kan overleve markedets sunde konkurrence!

Så når Vestager går ud og banker Renault/Volvo, MAN og alle de andre oveni hovedet for at danne et kartel, er statens indgreb helt igennem unødvendigt. Nogle vil endda mene, at det næsten bliver en fordel for kartellet, da EU-Kommissionen nu forhandler med kartelfirmaerne om deres bøde i retten: kartelfirmaerne bliver en del af “staten”. For når lastbilmarkedet er ved at crashe pga. nye teknologier og staten vil redde branchen fra kollaps, eller når man i nogle lande forhandler minimumsløn staten og firmaerne imellem, hvem er det så, der sidder for bordenden og repræsenterer lastbilproducenterne? Det er netop de samme firmaer, som Vestager nu giver bøder.

Hvad vi i stedet bør gøre er, at have tillid til markedet og til forbrugeren. Vi forbrugere ved udmærket godt, hvad det er, som vi hver især vil have. Vi ved det i hvert fald langt bedre end EU’s konkurrencekommissær. Vi vil gerne have den bedste vare til den laveste pris. Om den vare så er fremstillet af et konkurrencedygtigt monopol eller et normalt firma, så lægger beslutningen om at købe hos os. Det er jo i sidste ende os hver især, der råder over vores eget forbrug.