Valg i USA: Iowa

Mandag den 3. februar stemte demokraterne i Iowa om, hvem de mente, der skal repræsentere dem og besejre Donald Trump den 3. November, når amerikanerne igen går til valg. Valgkampen i sin helhed har været både kaotisk og kedelig. 20+ kandidater har været på spil, det største felt nogensinde, større end de 15 som forsøgte at opnå Republikanernes nominering i 2016. Valgkampen har været præget af TV debatter, hvor kun to eller tre af deltagerne havde et reelt publikum, det var lidt ligesom da Uffe Elbæk udtalte at han også ville være statsminister. Vi har set politiske døgnfluer som Kamala Harris og Beto O’Rourke, men har også set en stigende politisk stjerne i Pete Buttigieg, som er borgmester i en mindre storby i Indiana. Kandidater er kommet til og faldet fra igen, men situationen virker rimeligt stabil nu.

En ting har været sikkert igennem hele valget, at så man en landsdækkende meningsmåling, så lå tidligere vicepræsident Joe Biden øverst. Hans kampagne har i høj grad handlet om, at han var den, der kunne slå Trump, og sende landet tilbage til den måde det var før 2016. Han har overlevet udelukkende på navnegenkendelse, men omtrent hver gang han skulle tale offentligt, endte han med at kludre i ordene, og sige nogle ting som ikke var helt gennemtænkte.

Denne ide om Biden som frontrunner blev særdeles udfordret efter Iowa, hvor han kun måtte nøjes med en 4. plads. Hans base er slet ikke så entusiastisk, som hans modstanderes er.

Skal demokraterne besejre Trump, har de brug for en, der kan mobilisere nye vælgere. I Iowa var 37% af vælgerne førstegangsvælgere, en demografi hvor Bernie Sanders og Pete Buttigieg var særligt populære. Trump er en polariserende figur i amerikansk politik, og hans egen base bliver nok ikke større, end den allerede er, og som valget i 2016 viste, så er det lige meget om man har 3 millioner mindre stemmer, så længe de er det rigtige steder. Amerikansk politik er særdeles centreret omkring den moderate middelklasse, det er dem man slås om, men når kun 55,7% af amerikanerne stemte i 2016, så burde man kunne mobilisere mange, som før har følt sig overset. Det er derfor jeg tror, at Sanders og Buttigieg har haft så stor succes i Iowa. Det var selv samme strategi, der gjorde, at Barack Obama kunne vinde så overbevisende i 2008 og 2012.

Det er i Danmarks og NATO’s interesse, at den person som skal bosætte sig i det hvide hus fremover, støtter op om den liberale verdensorden, og at vedkommende står ved USA’s rolle som verdens politimand. Til den opgave er Pete Buttigieg den bedste. Han er ikke nogen Ronald Reagan, men han er stadigvæk langt bedre end alternativet. Hans politik ligner det vi har set før, men stabilitet og respekten for USA er det vigtigste, to ting som USA har været foruden siden 2016.

Bernie Sanders, som ellers har lovet at bruge uanede mængder penge på talrige socialistiske tiltag, mener at det amerikanske forsvar skal beskæres, hvilket USA’s fjender godter sig over. Med et frembrusende Kina, kan vi ikke tillade at garanten for vores frihed, USA, trækker sig tilbage.

Derfor håber jeg, at demokratiske vælgere vælger den rigtige, for en friere verden.

Jeg vil spændt se på, hvad der i primærvalget i New Hampshire, tirsdag den 11. Februar.