Fingrene væk fra Grønland, Donald Trump

Da vi i efteråret sidste år først hørte om den amerikanske præsident Donald Trumps ønske om at købe Grønland, sad mange danskere helt målløse. Det virkede helt i skoven. Men USA har ikke fjernet blikket fra øen endnu. USA er klar til at investere 83 millioner kroner i Grønland, på samme tid har de planer om at bygge et konsulat. Disse investeringer kan firekomme helt uskyldige. Men sådan en investering fra en fremmed stat er aldrig gratis. Amerikanerne er ved at købe indflydelse, udenom Christiansborg. At Folketingets Udenrigspolitiske nævn intet vidste om USA’s investeringer, viser enten at regeringen ikke blevet er inddraget, eller også viser det regeringen ikke har ville inddrage nævnet, begge situationer kan på ingen måder accepteres. Rigsfællesskabet er truet.

Det er godt at se, at USA tager Rusland og Kinas ekspansive opførsel i Arktis alvorligt, men at lade det gå ud over rigsfællesskabets suverænitet, er et skridt for langt. Danmark har været et af de mest trofaste NATO-lande siden murens fald. Vores forsvar er måske ikke stort nok, men vi har været meget villige til at deltage, når NATO drog i krig. Danske soldater deltog både i krigene eks-Jugoslavien, Afghanistan og Irak. Danske piloter deltog i Libyen, og danske officerer har understøttet uddannelsen af den irakiske hær.

Vi bør selv kunne håndtere situationen i Arktis. Den opgave som vores forsvar bestrider i Arktis, er kolossal, og med de midler som det har til rådighed i dag, er slet ikke tilstrækkeligt til at dække de 2 millioner kvadratkilometer, som Grønland udgør. USA er vores tætteste og vigtigste allierede. Men når rigsfællesskabet trues, skal Danmark kunne sige fra. Så længe at Grønland er en del af Rigsfællesskabet, har vi en pligt til at forsvare det. Jeg ønsker at USA og Danmark fremadrettet kan vedligeholde sit gode samarbejde, men et godt samarbejde kræver også en forståelse for, hvor hinandens grænser ligger. Grønland er en meget eftertragtet ø i disse dage, derfor skal danske politikere være yderst varsomme, når nationer begynder at blande sig, også selvom at denne nation er vores tætteste allierede.