Hvad er op og ned i skat- og finansresolutionerne? ”Afskaf arvebeskatningen”

Kære VU’er.

Mit udvalg og jeg, vil I den kommende tid skrive nogle indlæg her på bloggen, der gennemgår de forskellige resolutioner indenfor skat- og finansområdet, som vi sammen med mangen andre gode folk, stiller til Landsstævnet i september. Dette er altså første indlæg i denne serie, og dette indlæg omhandler resolutionen ”Afskaf arvebeskatningen”

Hvad er arveafgiften?

Arveafgiften, eller ”boafgiften” som den officielt hedder, er den afgift man betaler til staten, hvis man arver værdier af et vist beløb. Det er her underordnet hvilke værdier der er tale om, hvilket betyder, at kolde kontanter sidestilles med f.eks. biler, smykker, huse, mv. For at man er forpligtet til at betale afgift af arven, skal denne overstige bundfradraget, der pr. bo i 2020 lyder på 301.900 kr. Derudover er afgiftssatserne afhængige af, hvilken relation man har til den afdøde. Nedenunder er afgiftssatserne listet:

RelationAfgift
Ægtefæller og registrerede partner0 %
Velgørenhedsorganisationer0 %
Nærmeste familie (fx børn, børnebørn, stedbørn)15 %
Alle andre (fx venner og søskende)15 % + 25 %

Afgiftssatser 2020

Nedenfor findes et regneeksempel på en arv, hvor arvmodtager er søskende til afdøde:

Arv1.000.000 kr.
Bundfradrag301.900 kr.
Afgiftspligtig arv efter bundfradrag:698.100 kr.
Boafgift (15 % af arven efter bundfradrag, 698.100)-104.715 kr.
Arv efter boafgift:895.285 kr.
Tillægsafgift (25 % af 895.285)-223.821 kr.
Resterende arv671.463 kr.
Betalt afgift i alt328.537 kr.

Som det fremgår af tabellen, betales altså næsten 1/3 af arven på en mio. kr. i afgift til staten, hvis man fx arver fra sin egen afdøde bror eller søster.

Hvorfor stiller vi så denne resolution?

Modstanden mod arvebeskatningen er en gammel kending blandt de borgerlige ungdomspartier, og både VU, KU og LAU har i mange år været modstandere af afgiften. Dette er der flere argumenter for, som er skitseret nedenfor.

For det første, er penge der arves i forvejen beskattet én gang, hvorfor disse ikke bør beskattes endnu en gang. Dette kan lyde trivielt, da alle penge i princippet er beskattet utallige gange, og at der altid opkræves beskatning, når penge skifter hænder, fx når man modtager løn. Det absurde ved arvebeskatningen er dog, at det reelt set bliver straffet med yderligere beskatning, at man går på arbejde, sparrer op, og når man forlader verden, gerne vil lade sine børn og bekendte disponere over ens resterende formue. Dette kan ikke være rimeligt, da man principielt bør være herre over hvad der skal ske med ens værdier, når man stiller træskoene.

For det andet, anslås det af skatteministeriet, at provenutabet ved en afskaffelse af boafgiften for private, efter tilbageløb, er sølle 1,7 mia. kr. Statens beskedne provenu fra boafgiften, kan altså på

ingen måde retfærdiggøre, at man de facto pålægger døden en skat, og dermed fratager de afdøde den endelige disponering over egne, optjente midler.

For det tredje, er arvebeskatningen i både Norge og Sverige fjernet. Dette bør stå som et lysende klart eksempel på, at Danmark er galt på den med arvebeskatningen. Norge og Sverige klarer sig trods alt fint uden     

Skulle man sidde med yderligere spørgsmål til noget omhandlende resolutionen eller arvebeskatning generelt, er man velkommen til at tage fat i skatte- og finansordfører, Malthe Taankvist, eller et andet medlem af skatte- og finansudvalget.