Venstres Ungdom søger ny landssekretær

Venstres Ungdom søger en daglig leder til landsorganisationens sekretariat. Landssekretæren indgår desuden i en række udvalg i organisationen samt almindeligt foreningsudviklingsarbejde. Stillingen er berammet til 37 timer, men der må påregnes en del aften- weekendog interessearbejde

Landssekretæren står for økonomistyring, personaleledelse, udarbejdelse og forhandling af kontrakter, databasevedligeholdelse og -behandling, sparring med den politiske ledelse samt deltagelse i projektledelsen omkring diverse valgkampe og foreningsudviklingsprojekter. Ydermere er landssekretæren sekretær for Forretningsudvalget, Landsstyrelsen og Udviklingsudvalget samt den primære organisatoriske kontakt til Venstres Landsorganisation ifm. større events.

Landssekretæren er som den daglige leder ansvarlig for at udvikle og strukturere sekretariatets arbejdsopgaver. Venstres Ungdom er en organisation fyldt med energiske og initiativrige unge mennesker, og landssekretæren er en vigtig del af indsatsen for at fastholde og forbedre foreningens position som Danmarks største og mest markante politiske ungdomsorganisation.

Som landssekretær får du mulighed for at opbygge et solidt netværk blandt politikere, interesseorganisationer og meningsdannere. Derudover vil jobbet give dig en lang række praktiske erfaringer indenfor ledelse og organisationsudvikling.

Sekretariatet består af en medlemskonsulent, en regnskabsmedarbejder og en ungarbejder foruden landssekretæren og befinder sig på Nørre Voldgade 82, 3-4. sal ved Nørreport i København. Ydermere har landsformanden sin ugentlige gang på sekretariatet.

Der vil forekomme få arbejdsopgaver, som foregår uden for sekretariatet.

Løn efter kvalifikationer.

Vi forventer, at du fagligt

  • har en baggrund i foreningslivet
  • har en solid viden og erfaring med arbejdet i frivillige foreninger.
  • formulerer dig godt på skrift og har flair for tal, økonomi samt IT-systemer

Vi forventer, at du som person

  • er serviceminded og venlig
  • forstår dig på arbejdet med frivillige unge
  • indgår i, og inspirerer til et konstruktivt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • er fleksibel, innovativ, nytænkende og udviklingsorienteret.
  • er en god kollega med respekt for andre
  • er klar til at tage ansvar for økonomisk kontrol og overvågning af projekter
  • kan arbejde i en politisk styret organisation og navigere efter det

Det er en fordel, hvis du

  • har stærke IT-færdigheder – inden for fx Office-pakken, Membercare eller Navision
  • har erfaring med økonomistyring og kendskab til bogføring
  • har kendskab til Venstre eller Venstres Ungdom som organisation eller en beslægtet liberal forening.
  • har erfaring med kommunikation og udvikling af politiske budskaber

Vi tilbyder

  • mulighed for at du kan udvikle dig fagligt og personligt.
  • en arbejdsplads hvor ikke to arbejdsdage er ens.
  • mulighed for at påvirke sekretariatets og Venstres Ungdoms fortsatte udvikling.
  • et stort politisk netværk med både nuværende og fremtidige politikere

Yderligere oplysninger:

Landsformand Kristian Lausten på formand@vu.dk eller telefon 4040 5151
Foreningens hjemmeside www.vu.dk, hvor du kan finde information om VU

Ansøgning sendes til landsformand Kristian Lausten på formand@vu.dk senest søndag den 8. august.

Ansøgningen bedes mærket “Leder af sekretariatet”.

Ansættelsessamtaler vil ske løbende.

Ansættelsen vil være med opstart hurtigst muligt.