Arbejdsmarked og erhvervspolitiske resolutioner
En resolution er en politisk erklæring vedtaget på VU’s landsstævne.
-
Afskaf arbejdsmarkedsbidraget for unge under 18
Ved at afskaffe arbejdsmarkedsbidraget for unge under 18, gør man det mere appellerende for unge at bidrage til samfundsøkonomien. Dermed lærer man flere unge fra en ung alder at stå på egne ben, i stedet for at nasse på statskassen.
-
Afskaf efterlønnen
Den tidligere VK-regering tog et afgørende opgør med den overflødige efterlønsordning. Nu er det tid til endeligt at få den afskaffet. Der er ingen grund til at lokke raske og arbejdsdygtige ældre væk fra arbejdsmarkedet for tidligt i en tid, hvor virksomhederne mangler arbejdskraft. Derfor mener Venstres Ungdom, at efterlønnen skal afskaffes helt – det vil give et øget arbejdsudbud på 24.000 og et øget BNP med 14,4 mia.
-
Afskaf folkepensionen
I Danmark når man fylder 65 år, så har man automatisk, uagtet af ens øvrige økonomiske forhold, optjent retten til at modtage den universelle velfærdsydelse, folkepensionen. Det skaber et alt for kraftigt incitament til at trække sig fra arbejdsmarkedet i den alder, hvilket mindsker arbejdsudbuddet og derfor mindre vores samlede velstand. Desuden rammer folkepensionens universelle velfærdsprincip også enormt socialt skævt, fordi A.P. Møller Mærsk på lige fod med metalarbejderne på det gamle Lindø-værft modtog folkepension. Derfor mener Venstres Ungdom, at folkepensionen bør afskaffes, fordi det er personers eget ansvar at spare op til deres alderdom.
-
Afskaf fradraget ved faglige kontingenter
Hvorfor skal faglige organisationer have særstatus, så medlemskontingentet kan fradrages i skatten? Foruden fagforeningernes primære arbejde, bruger de også store summer på politiske kampagner for venstrefløjen, for ikke at tale om deres direkte millionstøtte til røde partiers valgkampe. Seneste skud på stammen er 3F’s navnesponsorat for 3F Superligaen. Her bruger Danmarks største fagforening mange millioner på at reklamere for sig selv og på at skaffe gratis Superligabilletter til sine medlemmer. Hvorfor skal alt dette indirekte støttes af det offentlige med et skattefradrag?
-
Afskaf kontanthjælpsmodtagernes ret til ferie
Kontanthjælpen er udelukkende til, at den arbejdsløse kan have de basale midler til at få en hverdag til at hænge sammen. Det er penge til tag
over hovedet, tøj på kroppen, mad på bordet, osv. Meningen med kontanthjælp er ikke luksuriøsitet, hvilket er det, ferie er. Når man er på
kontanthjælp, så lever man af skatteborgernes penge. Derfor er det vigtigt at man fokuserer på det væsentlige: at komme i arbejde. -
Beløbsgrænsen ved udenlandsk arbejdskraft sænkes til overenskomst-niveau
Danmark har brug for arbejdskraft. Når denne ikke kan hentes i Danmark, må den hentes i udlandet. Derfor bør beløbsgrænsen for at hente arbejdskraft fra udlandet sænkes, så den kommer ned på overenskomst niveau. Erhvervslivet er i en tid, hvor der for alvor er brug for flere hænder. En lavere beløbsgrænse er derfor nødvendig, så mere kompetent arbejdskraft kan komme til Danmark – det vil gøre vores samfund rigere.
-
Dagpengeperioden bør halveres igen
I dag har dagpengemodtagere alt for lang tid til at finde sig et nyt job. Der er alt for stor risiko for, at man i løbet af perioden mister tilskyndelse til at opretholde sin aktive jobsøgning. Unødigt lange ledighedsperioder betyder, at folk mister den tætte tilknytning til arbejdsmarkedet, og dermed går vi glip af tabt produktivitet, lavere vækst og et alt for dyrt dagpengesystem. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi bør halvere dagpengeperioden fra de nuværende 2 til 1 år. Det vil føre til et øget arbejdsudbud på 12.000 personer og 7,2 mia. kr. størreBNP.
-
Den frie pension
Det danske pensionssystem er blottet for individuel frihed og personligt ansvar. Politikerne beslutter hvornår du skal gå på pension, hvordan du skal gøre det og begrænser hvor mange penge du kan efterlade til din egen alderdom. Hvis man spørger venstrefløjs-apostlene, så ved politikerne og staten nemlig bedst, hvordan hvert enkelt menneske skal leve sit liv – og deres alderdom. I stedet for dette ufrie og rigide pensionssystem bør man sætte individets frihed først. Friheden til at gå på pension som 35 årig. Friheden til at spare meget eller lidt op til sin pension. Friheden til at arbejde som 90 årig. Mennesket er i sin natur forskellig og det bør komme til udtryk ved størst mulig individuel frihed – også i vores pensionssystem. I Venstres Ungdom mener vi derfor, at folkepensionen bør afskaffes og at borgeren selv bør bestemme sin pensionsalder.
-
Drop kontanthjælpsmodtageres ydelse under ferie
I dag får borgere som har modtaget kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder ret til 4 ugers ferie. Det betyder at borgeren kan fortsætte med at modtage kontanthjælp i disse 4 uger, hvor vedkommende reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi mener ikke at ferie er en menneskeret – og slet ikke når det sker på skatteborgernes regning. Det skal ikke være forbudt for kontanthjælpsmodtagere at tage på ferie, men systemet bør ændres, så man ikke modtager kontanthjælp under ferie – det må man selv spare op til.
-
Fjern feriepenge og gør dem til en del af lønnen
For det første: alle mennesker, som har et arbejde, spilder hvert år mindst 15 minutter på at få søgt feriepenge, hvis ikke de glemmer det. For det andet: det er ikke statens opgave at føre opsparing for borgerne. For det tredje: systemet skal administreres – det skal vi ikke bruge det offentliges penge på.
-
Go’ tur i luksusfælden
Den samlede danske venstrefløj ønsker efter eksempler på gældsættelser at lægge et loft over, hvor meget selskaber kan tage i rente på de
infamøse kvikløn. Forslaget udgør endnu et eksempel på, at politikerne ikke har tillid til, at danskerne evner at træffe egnevalg og forholde sig
til konsekvenserne af dem. Vi bliver kun klogere som samfund, hvis vi får lov til at tænke selv og har et personligt ansvar for vores handlinger.
Det får vi ikke ved at lade staten beskytte os mod dårlige beslutninger. -
Gør dagpengesatsen dynamisk!
I Danmark kan man få op til 2 års dagpenge, såfremt at man skulle blive arbejdsløs. Mange studier viser at det især er i slutningen af dagpengeperioden, at de ledige får travlt med at søge arbejde. Derfor bør man gøre dagpengeperioden dynamisk ved at hæve satsen de første 3 måneder, for herefter at laden satsen falde en smule hvert kvartal. Denne model belønner de personer som er hurtige til at få søgt hos en masse arbejdspladser, som er villige til at tage en bredere palet af jobs eller som er villige til at tage et arbejde længere væk.
-
Hold fingrene fra Airbnb
I Venstres Ungdom mener vi ikke, at hverken stat eller kommuner skal begrænse mulighederne for at udleje sin bolig. I Københavns Kommune har flere røde politikere luftet idéer om at begrænse udlejning af egen bolig via Airbnb til et bestemt antal dage om året. Det mener vi er helt forkert: Når man ejer eller lejer en bolig, skal man selvfølgelig have lov til at disponere over den og udleje præcist så meget, man ønsker, via tjenester som Airbnb. Det er til gavn for både udlejer, lejer og væksten.
-
Ingen dagpenge lige efter uddannelse
Det giver ingen mening at færdiguddannede kan gå fra SU til dagpenge dagen efter deres dimission. Det skal derfor ikke være tilladt at kunne få statslige subsidier til dagpenge lige efter endt uddannelse.
-
Kan du arbejde, skal du arbejde.
Hvis man er sund og rask og er i stand til at arbejde, som arbejdsløs, så skal man arbejde. Et arbejde er med til at integrere og motivere den enkelte borger. Alle unge under 30 år, der er i stand til at arbejde, skal derfor i aktivering. Det vil mindske risikoen for, at unge bliver langtidsledige. I VU mener vi derfor, at man skal arbejde, hvis man kan arbejde – både for vores egen og samfundets skyld.
-
Kære erhvervsliv: drop suttekludene
I Venstres Ungdom mener vi, at det er tid til at gøre op med de utallige subsidier, fradrags-og støtteordninger, der fra stat og kommuners sider bliver fordelt ud til udvalgte brancher og selskaber. Det betyder, at investeringer ikke bliver udnyttet effektivt og begrænser mulighederne for reel vækst. I stedet bør vi fokusere på at sikre lempelige vilkår for virksomhederne helt generelt.
-
Kvoter er for fisk, ikke for kvinder
Ofte hører vi venstrefløjen hylde kvoter som et værktøj, der fremmer ligestilling i vores samfund. Denne tanke er dog grundlæggende forkert, og er en hån af kvinders evner. Derfor skal der ikke gøres forskel på kønnene med kvoter og lovgivning. Denne særbehandling fungerer som en omvendt ligestilling. Kvinder skal, ligesom mænd, vælges på baggrund af deres kvalifikationer og kompetencer – ikke deres køn. Hvis vi via lovgivning fremmer ét køn frem for et andet, opnår vi aldrig ligestilling – tværtimod. I Venstres Ungdom tror vi på, at kvinder sagtens kan klare sig selv, og ikke har behov for hjælp fra statens side af.
-
Lad butikkerne afvise kontanter
I dag har danske butiksejere ikke lov til at drive kontantløse forretninger i alle døgnets 24 timer. Det forhindrer visse butikker i at tilpasse sig
netop deres marked. Vi skal naturligvis ikke tvinge det kontantløse samfund ind over hverken forbrugere eller butikker, men hvis enkelte
ønsker at drive butikker, hvor man ikke modtager kontanter, så skal staten ikke forhindre dem i det. Og kunder, der foretrækker kontanter, kan
altid gå andetsteds hen. -
Lad staten selv betale for udgravningen af oldtidsminder
Lige nu skal den selvstændige betale, når han eller hun ønsker at bygge. Det er i samfundets interesse, at disse minder bliver gravet op, og derfor må det også være staten, som betaler.
-
Lad tobaksfirmaerne reklamere igen
Der kan ikke være en sjæl i kongeriget, der ikke ved, at det er farligt og sundhedsskadeligt at ryge. Dem, der vælger at ryge, har truffet et frit valg, og de vælger at leve med risiciene. I lyset deraf giver det ingen mening, at tobaksfirmaerne ikke får lov til at reklamere på lige vilkår med andre selskaber, der i mange tilfælde også sælger sundhedsskadelige produkter. Vi behøver ikke barnepigestatens beskyttelse for at modstå tobakfirmaernes reklamer!
-
Nedlæg Vækstfonden
Staten bør ikke drive eller eje virksomheder, der opererer på markeder, hvis opgaver fint kan løses af private aktører. Derfor giver det heller
ingen mening, at staten via en institution som Vækstfonden udlåner til og investerer i specifikke virksomheder. I stedet skal staten fokusere på
at skabe lempelige rammevilkår og lav skat for erhvervslivet helt generelt og overlade investeringerne til private. -
Nyttejobs
Det er rimeligt, at arbejdssøgende der er erklærede jobklar af jobcenteret, skal arbejde for deres kontanthjælp. Det sikre at den ledige holder sig i gang og får indarbejdet en rutine, som gør vedkommende godt rustet til en inddragelse på arbejdsmarkedet. Det vil endvidere gavne samfundet, hvis den ledige udfører et nyttejob.
-
Sæt dagpengene fri!
En velkendt liberal parole lyder, at skatten bør kunne udregnes på en serviet. Det udtrykker ønsket om enkelhed og overskuelighed i den enkelte borgers omgang med det offentlige – det skal være snildt og uden unødig bureaukrati. Men når det kommer til offentlige overførselsindkomster, så er de liberale anti-bureaukratiske paroler endnu ikke til stede. I 1951 fyldte dagpengelovgivningen 421 sider, medens den i dag er på over 29.000 sider. Det mener Venstres Ungdom er utilstedeligt og unødvendigt. Vi har ambitionen om, at dagpengereglerne bliver overskuelige og afbureaukratiserede, så modtagere af ydelsen kan få reglerne serveret på en serviet. Derfor mener Venstres Ungdom, at dagpengebureaukratiet bør stoppes og kraftigt reduceres, så ressourcerne bruges på reel jobskabelse og ikke papirnussende statsbureaukrati.
-
Stop arbejdsmarkeds-muren!
I dag er det danske arbejdsmarked udfordret af den høje danske overenskomstbestemte mindsteløn på lige over 100 kroner. Udfordringen ligger i, at det danske arbejdsmarked også består af personer, som ikke er i stand til at producere for, hvad den danske mindsteløn er på. Derfor skal det være muligt for de danske virksomheder at ansætte medarbejdere på en såkaldt indslusningsløn, hvor virksomheden kan ansætte medarbejdere til en startløn på eksempelvis 70 kroner for derefter at lade dem stige løbende i løn. Forslaget vil særligt være en integrationskatalysator, fordi indvandrere og flygtninge vil få kontakt til arbejdsmarkedet og derigennem vil de hurtigere lære sproget, og de vil indgå i et kollegialt fællesskab. I Venstres Ungdom vil vi derfor gerne i samråd med arbejdsmarkedets parter indføre en dansk indslusningsløn.
