Arbejdsmarked og erhvervspolitiske resolutioner
En resolution er en politisk erklæring vedtaget på VU’s landsstævne.
-
Afskaf arbejdsmarkedsbidraget for unge under 18
Ved at afskaffe arbejdsmarkedsbidraget for unge under 18, gør man det mere appellerende for unge at bidrage til samfundsøkonomien. Dermed lærer man flere unge fra en ung alder at stå på egne ben, i stedet for at nasse på statskassen.
-
Afskaf fagforeningsfradraget
Man skal som borger have fri mulighed for at indgå i de foreninger, som man ønsker. I VU mener vi dog ikke, at staten skal give fradrag for, at man som borger vælger at være medlem i en fagforening. Vælger man at være medlem af en fagforening, er dette udelukkende en privatsag og staten bør ingenlunde hverken belønne eller begrænse dette medlemskab. Afskaf fagforeningsfradraget, ryd op i den kringlede fradragsjungle med et simplere skattesystem og lad borgerne beholde flere af deres egne penge.
-
Beløbsgrænsen ved udenlandsk arbejdskraft sænkes til overenskomst-niveau
Danmark har brug for arbejdskraft. Når denne ikke kan hentes i Danmark, må den hentes i udlandet. Derfor bør beløbsgrænsen for at hente arbejdskraft fra udlandet sænkes, så den kommer ned på overenskomst niveau. Erhvervslivet er i en tid, hvor der for alvor er brug for flere hænder. En lavere beløbsgrænse er derfor nødvendig, så mere kompetent arbejdskraft kan komme til Danmark – det vil gøre vores samfund rigere.
-
Den frie pension
Det danske pensionssystem er blottet for individuel frihed og personligt ansvar. Politikerne beslutter hvornår du skal gå på pension, hvordan du skal gøre det og begrænser hvor mange penge du kan efterlade til din egen alderdom. Hvis man spørger venstrefløjs-apostlene, så ved politikerne og staten nemlig bedst, hvordan hvert enkelt menneske skal leve sit liv – og deres alderdom. I stedet for dette ufrie og rigide pensionssystem bør man sætte individets frihed først. Friheden til at gå på pension som 35 årig. Friheden til at spare meget eller lidt op til sin pension. Friheden til at arbejde som 90 årig. Mennesket er i sin natur forskellig og det bør komme til udtryk ved størst mulig individuel frihed – også i vores pensionssystem. I Venstres Ungdom mener vi derfor, at folkepensionen bør afskaffes og at borgeren selv bør bestemme sin pensionsalder.
-
Drop kontanthjælpsmodtageres ydelse under ferie
I dag får borgere som har modtaget kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder ret til 4 ugers ferie. Det betyder at borgeren kan fortsætte med at modtage kontanthjælp i disse 4 uger, hvor vedkommende reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi mener ikke at ferie er en menneskeret – og slet ikke når det sker på skatteborgernes regning. Det skal ikke være forbudt for kontanthjælpsmodtagere at tage på ferie, men systemet bør ændres, så man ikke modtager kontanthjælp under ferie – det må man selv spare op til.
-
Fjern feriepenge og gør dem til en del af lønnen
For det første: alle mennesker, som har et arbejde, spilder hvert år mindst 15 minutter på at få søgt feriepenge, hvis ikke de glemmer det. For det andet: det er ikke statens opgave at føre opsparing for borgerne. For det tredje: systemet skal administreres – det skal vi ikke bruge det offentliges penge på.
-
Gør dagpengesatsen dynamisk!
I Danmark kan man få op til 2 års dagpenge, såfremt at man skulle blive arbejdsløs. Mange studier viser at det især er i slutningen af dagpengeperioden, at de ledige får travlt med at søge arbejde. Derfor bør man gøre dagpengeperioden dynamisk ved at hæve satsen de første 3 måneder, for herefter at laden satsen falde en smule hvert kvartal. Denne model belønner de personer som er hurtige til at få søgt hos en masse arbejdspladser, som er villige til at tage en bredere palet af jobs eller som er villige til at tage et arbejde længere væk.
-
Kan du arbejde, skal du arbejde.
Hvis man er sund og rask og er i stand til at arbejde, som arbejdsløs, så skal man arbejde. Et arbejde er med til at integrere og motivere den enkelte borger. Alle unge under 30 år, der er i stand til at arbejde, skal derfor i aktivering. Det vil mindske risikoen for, at unge bliver langtidsledige. I VU mener vi derfor, at man skal arbejde, hvis man kan arbejde – både for vores egen og samfundets skyld.
-
Kvoter er for fisk, ikke for kvinder
Ofte hører vi venstrefløjen hylde kvoter som et værktøj, der fremmer ligestilling i vores samfund. Denne tanke er dog grundlæggende forkert, og er en hån af kvinders evner. Derfor skal der ikke gøres forskel på kønnene med kvoter og lovgivning. Denne særbehandling fungerer som en omvendt ligestilling. Kvinder skal, ligesom mænd, vælges på baggrund af deres kvalifikationer og kompetencer – ikke deres køn. Hvis vi via lovgivning fremmer ét køn frem for et andet, opnår vi aldrig ligestilling – tværtimod. I Venstres Ungdom tror vi på, at kvinder sagtens kan klare sig selv, og ikke har behov for hjælp fra statens side af.
-
Lad staten selv betale for udgravningen af oldtidsminder
Lige nu skal den selvstændige betale, når han eller hun ønsker at bygge. Det er i samfundets interesse, at disse minder bliver gravet op, og derfor må det også være staten, som betaler.
-
Lovliggør og anerkend sexarbejde som erhverv
Alle mennesker bør have retten til at bestemme over deres egen krop. Derfor går Venstres Ungdom ind for en fuld lovliggørelse af sexarbejde. Det skal være muligt for alle mennesker i Danmark over 18 år, som ønsker det, at sælge og købe seksuelle ydelser.
Venstres Ungdom mener ikke kun, at sexarbejde skal være lovligt. Vi mener også, at sexarbejde skal anerkendes som erhverv. I dag skal alle der sælger seksuelle ydelser registrere sig som selvstændige erhvervsdrivende og betale både skat og moms. Fordi sexarbejde ikke er anerkendt som erhverv, har sexarbejdere hverken mulighed for at få dagpenge, være medlemmer af fagforeninger eller tegne en arbejdsforsikring som alle andre med et arbejde.
Vi mener ligeledes, at straffelovens §233 og §233a, som omhandler rufferi, skal fjernes. Det skal være muligt for sexarbejdere, eller folk der ønsker at arbejde med sexarbejdere, at etablere virksomheder ligesom alle andre. Det vil muliggøre, at sexarbejderne vil kunne ansætte sekretærer, vagter og lign.
-
Nyttejobs
Det er rimeligt, at arbejdssøgende der er erklærede jobklar af jobcenteret, skal arbejde for deres kontanthjælp. Det sikre at den ledige holder sig i gang og får indarbejdet en rutine, som gør vedkommende godt rustet til en inddragelse på arbejdsmarkedet. Det vil endvidere gavne samfundet, hvis den ledige udfører et nyttejob.
-
Offentligt ansatte der ikke står til rådighed i pauserne, skal ikke have dem betalt!
I VU respekterer vi den danske model – at arbejdsmarkedets parter forhandler rettigheder, løn mv. Dette betyder ikke, at vi ikke har holdninger til, hvordan arbejdsmarkedet skal skrues sammen! Ca. 90% af de omkring 800.000 offentligt ansatte får deres pauser betalt, og bliver altså lønnet for at spise frokost. Disse pauser løber op i et beløb mellem 27 og 29 mia. kroner vurderede Kraka tilbage i 2018!
Sad Venstres Ungdom for bordenden, som værende den offentlige arbejdsgiver, ville holdningen klart og tydeligt være at offentligt ansatte, der ikke står til rådighed i deres pauser, heller ikke skal have dem betalt. Det er sjældent, at man hos private ser betalte pauser. Det er altså kun fair at spare skatteborgernes penge når det gælder disse skattefinansierede frokoster!
-
Staten er ingen tømmer-virksomhed
Staten driver i øjeblikket tømmerskov i statsskovene og fungerer dermed som en konkurrerende pseudovirksomhed, som indirekte hindrer den private vækst. Vi har derudover en biodiversitetskrise, som langtfra afhjælpes af, at staten vil lege skovhugger, idet at statsskovene i højere grad tjener et formål som tømmerfabrik end levested for de sårbare arter.
VU mener derfor, at vi bør fjerne staten som konkurrent på et eksisterende marked og dermed ophæve alle kommer-cielle aktiviteter i de statsejede skove, således de reelt kan tjene formålet som skov.
-
Stop arbejdsmarkeds-muren!
I dag er det danske arbejdsmarked udfordret af den høje danske overenskomstbestemte mindsteløn på lige over 100 kroner. Udfordringen ligger i, at det danske arbejdsmarked også består af personer, som ikke er i stand til at producere for, hvad den danske mindsteløn er på. Derfor skal det være muligt for de danske virksomheder at ansætte medarbejdere på en såkaldt indslusningsløn, hvor virksomheden kan ansætte medarbejdere til en startløn på eksempelvis 70 kroner for derefter at lade dem stige løbende i løn. Forslaget vil særligt være en integrationskatalysator, fordi indvandrere og flygtninge vil få kontakt til arbejdsmarkedet og derigennem vil de hurtigere lære sproget, og de vil indgå i et kollegialt fællesskab. I Venstres Ungdom vil vi derfor gerne i samråd med arbejdsmarkedets parter indføre en dansk indslusningsløn.
