Samværspolitik for Venstres Ungdom
I Venstres Ungdom skal der være plads til alle. Vi ønsker en kultur hvor vi har respekt for hinanden og hvor alle opfører sig ordentligt. Rigtig mange unge mennesker bruger meget tid i deres formative år i VU. Det er også i VU, at mange unge for første gang stifter bekendtskab med alkohol. Det stiller krav til at VU er et godt, trygt og respektfuldt sted at være.
Derfor har vi udarbejdet en samværspolitik, som klart udtrykker, hvordan vi forventer at folk opfører sig overfor hinanden, hvad vi ikke tolerer og hvordan vi håndtere det hvis et medlem skulle komme ud for en ubehagelig oplevelse.
I følgende kan du læse om de retningslinjer og forventninger til god adfærd, som VU’s Landsorganisation har til vores medlemmer. Disse retningslinjer gælder for VU’s Landsorganisation, og dermed til alle nationale arrangementer, og indeholder følgende punkter:
- Lederkodeks
- Opførsel i VU
- Alkohol, fest og kursus politik
- Tillidsvalgte
- Personsager
- Sexisme hotline
Venstre Ungdom skal altid være et trygt sted at være som ung, og derfor skal denne samværspolitik revideres af VU’s Landsstyrelse mindst en gang årligt på første Landstyrelsesmøde efter Landsstævnet. Derudover skal samværspolitikken sendes til alle tillidsvalgte, når de bliver valgt, og være tilgængelig for alle VU’s medlemmer. Det skal sikre løbende dialog og fokus på arbejdet med den interne kultur i VU.
Hvis du kommer ud for en ubehagelige oplevelser eller lignende, vil landssekretær Christian Stærmose være til rådighed på sekretariatet alle hverdage. Han har tavshedspligt og kan kontaktes på vu@vu.dk eller mobil 31266952. Ligeledes kan du til en hver tid tage fat i formanden eller et af de øvrige forretningsudvalgsmedlemmer.
Vedtaget d. 27. april 2019 i Aarhus.
Senest revideret på Landsstyrelsesmødet d. 15/08/2020 i Aalborg.