Mandag d. 6. november 2023 lancerede SVM-regeringen, med Økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) i spidsen, deres nye skattereform, der er planlagt til at indfases i 2026.
Med skattelettelser for 6,75 milliarder kroner, og et øget arbejdsudbud på 5.150 personer i 2030, er det den største skattereform i de seneste 10 år. Og det er selvfølgelig noget der varmer de liberale hjerter i Venstres Ungdom, samt hvad der kunne ligne en yderst tiltrængt sejr for Venstre.
Men på trods af Moderaternes kække slogan om at ’’hvis man blander rød og blå, får man skattelettelser man kan forstå’’ skal man holde tungen lige i munden for at følge med i skattereformen. For ikke nok med at man indfører flere skattetrin, i et allerede kompliceret system, så lander langt størstedelen af skattelettelser gennem diverse fradrag hvor man blandt andet justerer på beskæftigelsesfradraget og det særlige fradrag for enlige forsørgere.
En af de helt store ændringer i skattereformen er indførelsen af en ny mellemskat, samt indførelsen af den omdiskuterede top-topskat. Netop top-topskatten har været genstand for stor kritik da blandt andet de Økonomiske Vismænd – og alle andre med forstand på økonomi i Danmark – har været ude at kritisere konceptet og blandt andet påpege at langt størstedelen af de personer som den vil ramme, helt legalt kan undgå at betale den, ved at indkomstforskyde.
Den nye mellemskat er dog den helt store sejr for Venstre, idet man halverer topskatten for 280.000 danskere. Topskattelettelserne eroderes dog af man i samme ombæring skrotter skatteloftet.
I det oprindelige regeringsgrundlag havde man egentlig kun afsat 5 milliarder til reformen, men siden har man måttet opjustere omkostningen til den nye mellemskat med 500 millioner. Dertil har man som i forbindelse med opjusteringen af råderummet på de 16 milliarder siden regeringsgrundlaget fået forhandlet sig til yderligere 1,25 milliarder – altså 8 øre for hver ekstra opkrævet krone – i skattelettelser. Fhv. Skatte- og Finansordfører og nuværende medlem af Forretningsudvalget i Venstres Ungdom, Simon Andersen, udtaler følgende: ’’Som liberale hilser man altid skattelettelser velkommen med et smil, men det er da lidt ærgerligt når staten opkræver 68 milliarder for meget, at man som borger så kun får 6,75 milliarder tilbage. Det er penge som hører til ude hos borgerne. Det er dem som har arbejdet for dem og det er dem som har tjent dem. Så når staten opkræver for meget i SKAT, burde de penge finde vej hjem til borgernes lomme, og ikke brændes op i den offentlige sektors sorte hul. Hvis en erhvervsdrivende havde gjort det, ville folk virkelig slå øjnene op.’’
Til sammenligning hævede Mette Frederiksen skatterne med 10 milliarder under hendes forrige S-regering. Af andre store skattereformer findes blandt andet Thornings Skattereform fra 2012 som Venstre forhandlede hjem i opposition der sikrede 11 milliarder i skattelettelser og et øget arbejdsudbud på 15.000 personer, samt Løkkes Forårspakke 2.0 fra 2009 der lettede skatten med 23 milliarder og sikrede et øget arbejdsudbud på 19.000 personer.
