Danmark skal acceptere kvoteflygtninge (2023)
Danmark har siden 90’erne forpligtet sig på at hjælpe nogle af verdens hårdest ramte flygtninge, ved at tage imod 500 kvoteflygtninge årligt, med undtagelse af årene siden 2016, hvor den daværende regering besluttede, at flygtningestrømmen fra 2015 gav så stort et pres, at Danmark ikke kunne tage imod verdens mest udsatte flygtninge. Danmark er værdimæssigt og historisk forpligtet til at løfte blikket ud i verden og tage sig af dets mest udsatte borgere. Folk der flygter fra krig og ødelæggelse. Familier, der er splittet op. Folk, der ikke selv kan magte at flygte op til et mulighedernes, velstandens og frihedens liv i Europa, er dem, vi skal hjælpe. I Danmark har vi fået gevaldigt styr på flygtningestrømmen siden krisen i 2015, og derfor mener Venstres Ungdom, at Danmark skal modtage 500 kvoteflygtninge årligt.
Er du selvforsørgende, er du velkommen! (2023)
I Venstres Ungdom anerkender vi til fulde udfordringerne ved årtiers indvandring fra især mellemøstlige lande. Dog ser vi som liberale altid det enkelte menneske først. Derfor mener vi, at alle udlændinge, uanset hvordan de er kommet hertil, skal have lov at blive i Danmark, hvis de er selvforsørgende og overholder dansk ret. Bliver man som udlænding arbejdsløs efter mere end 5 års arbejde i Danmark, har man optjent retten til offentlige ydelser for ledige på linje med danske statsborgere.
Afskaf den ”midlertidige” grænsekontrol (2023)
Grænsekontrollen mellem Danmark og Tyskland blev etableret i 2016 under forudsætningen, at den blot var midlertidig og dermed ikke var EU-stridig. Syv år senere må det konstateres, at grænsekontrollen er af en permanent karakter, og at den dagligt udfordrer de mennesker, som skal krydse den tyske grænse.
Fjernelsen af grænsekontrollen mellem Danmark og Tyskland er af afgørende betydning af flere årsager. Den midlertidige kontrol medfører store omkostninger på 400 mio. kr. årligt og udgør en byrde for både erhvervslivet og befolkningen. Pendlere, der dagligt krydser grænsen, oplever betydeligt tidsspild. Symbolpolitikken bag grænsekontrollen underminerer Schengensamarbejdets ide og det indre marked. Og værst af alt er den dybt ulovlig, og et kæmpe flertal af eksperter i EU-retten mener, at grænsekontrollen krænker EU-borgeres grundlæggende friheder.
Fjernelsen af grænsekontrollen vil lindre byrden for lokalbefolkningen, fremme det indre marked og styrke tilliden til det europæiske samarbejde. Venstres Ungdom mener derfor, at grænsekontrollen bør fjernes hurtigst muligt!
Fjern kravet om dansk konto for udenlandsk arbejdskraft (2023)
I dag er det danske arbejdsmarked indrettet sådan, at kommer man til Danmark som udlænding og gerne vil arbejde, så er det et krav om, at man skal have en dansk konto for overhovedet at kunne få lov til at arbejde. Danmark står overfor, at vi kommer til at mangle massive mængder arbejdskraft, så derfor skal vi afskaffe kravet om dansk bankkonto, for det bliver nemmere at komme til Danmark som udlænding og arbejde. Vi har brug for dem til at føde et arbejdsmarked, der hungrer efter arbejdskraft.
Formodningsafslag skal afvikles (2023)
Formodningsreglen gør det muligt for den danske stat at give afslag på arbejdstilladelser, uden der er bestemte kriterier, der danner grundlag for afvisningen. Det skal vi gøre op med! Derfor bør vi afskaffe formodningsreglen, da afslag på opholdstilladelser bør ske på et dokumenteret grundlag.
Arbejdstilladelse som udgangspunkt (2023)
Det potentielt mest grundlæggende paradoks i dansk integrationspolitik i nyere tid består i, hvad vi gør for at få indvandrere aktiveret, til at indgå som en aktiv del af det danske samfund. Vi siger ofte, at vi vil have indvandrere, som vil Danmark. Dette forudsætter dog, at vi giver dem muligheden for at indgå i det danske samfund. Derfor er det essentielt, at vi anerkender, at den succesfulde integration sker på arbejdsmarkedet, ikke i køen til det offentlige system. Den danske stat er blevet en regelstat. Dette medfører en unødvendig bureaukratisering af processen omkring indvandreres opnåelse af ansættelse i både den offentlige- og private sektor.
Derfor mener VU, at indvandrere, når de får givet ret til at være i Danmark, desuden bør gives arbejdstilladelse automatisk, så vi kan facilitere en mere succesfuld integration og desuden styrke samfundet med mere arbejdskraft.
Asylansøgning er ikke en genvej til permanent ophold (2023)
Asylansøgning skal betragtes, som hvad asylansøgning er; et ønske om beskyttelse og øjeblikkelig sikkerhed, men må ikke blive en genvej til opnåelse af permanent opholdstilladelse eller endda statsborgerskab. Det er absolut udslagsgivende for udlevelsen af vores internationale ansvarsopgaver, at vi tager imod vores del af asylansøgere, men det danske samfund kan ikke understøtte, at alle disse ender som permanente borgere i Danmark. Naturen i en asylansøgning er et konkret behov for beskyttelse og varetagelse af opfyldelsen af individets rettigheder, indtil pågældende ansøger igen kan rejse hjem. Det er i langt størstedelen af tilfældene bedre for mennesker at komme tilbage til deres vante kultur, arbejde og uddannelse, fremfor at skulle omlægge hele deres liv.
Fuldtidsstudie skal betragtes som opfyldende ift. Beskæftigelseskravet (2023)
Når indvandrere kommer til Danmark, er det et krav, at de er i beskæftigelse i 3,5 år for at opnå en permanent opholdstilladelse. Denne regel forårsager, at en markant andel af unge, ofte med anden etnisk baggrund, der kommer til Danmark, bliver nødt til at finde fuldtidsbeskæftigelse, fremfor at engagere sig i studieliv og tage den uddannelse, en markant andel af dem ville foretrække. Fremfor at umuliggøre uddannelse for disse unge mennesker bør vi skabe incitament til at uddanne- eller videreuddanne sig, og det er derfor nødvendigt, at vi medregner fuldtidsstudie i beskæftigelseskravet. Dette er desuden den bedste metode til at skabe et opgør med den sociale ulighed, der affødes af de nuværende regler, der holder for mange unge med indvandrebaggrund udenfor uddannelsessystemet.
Giv beboere ret til at købe boliger i ghettoområder (2023)
Vi har i moderne tid haft et markant fokus på udfordringerne i de udsatte boligområder rundt i landet. Vi ser, at områderne er blevet genstand for parallellsamfundsdannelser, og at dette leder til, at der skabes usikre miljøer for indbyggerne. Disse sociale boligbyggerier er i vid udstrækning et projekt, som har slået fejl, men dette betyder ikke, at vi ikke kan bruge byggerierne til noget. Den bedste løsning er at give beboerne ret til at købe deres boliger i ghettoområderne og herigennem skabe konkrete ansvarsforpligtelser, ikke kun overfor egen bolig, men for desuden at medvirke til at skabe et velfungerende lokalsamfund, fordi man nu har en personlig aktie i det lokale miljø.
Vi skal ikke have svenske tilstande i Danmark! (2023)
Vi kan se, hvordan der hersker kaotiske tilstande i Sverige, især i Malmø hvor muslimske bander umuliggør brandvæsnets og politiets arbejde. Vi skal værne om de danske værdier og vores skønne land, som er et af verdens bedste! Vi skal derfor sørge for, at vi i Danmark stiller krav til vores indvandrere, og at vi ikke tager imod flere end højst nødvendigt.
VU støtter derfor paradigmeskiftet, som siger, at vi som udgangspunkt skal sende folk hjem igen, hvis det er sikkert og kan lade sig gøre.
Bekæmp negativ social kontrol (2021)
I dag ses der flere eksempler på, at der udøves negativ social kontrol. Dette udfolder sig i styringer, kontrol eller på anden måde at sanktionere således, at adfærd og generel frihed hæmmes. Konkret kan det betyde, at mennesker blive hindret i, at gå til bestemte fritidsaktiviteter, have bestemte venner, gifte sig med eller have en bestemt partner osv.
Fra en undersøgelse tilbage i 2017, er det blevet bevist, at 12% af unge kvinder med ikke-vestlig baggrund på mellem 15 og 17 ikke må have venner af modsatte køn, og hele 13% ved faktisk ikke om de må. 25% – altså en fjerdedel – af minoritetsetniske kvinder og 28% af minoritetsetniske mænd i alderen 18-29 år oplever, at hensynet til familiens ære betyder ”alt for meget” for, hvad de må i deres hverdag. Dette er bekymrende.
Venstres Ungdom mener derfor, at negativ social kontrol skal bekæmpes! Konkret skal en tværsektoriel taskforce mellem de sociale myndigheder og politiet stables på benene. Denne skal bekæmpe negativ social kontrol, i videst muligt omfang.
Så mange statsborgerskaber som hjertet kan begære (2021)
Det blev i 2015 muligt at have dobbelt statsborgerskab i Danmark. Det betyder i praksis, at hvis man som udlænding kommer til Danmark, så kan man vælge at beholde sit gamle statsborgerskab. Men selvfølgelig skal der ikke være en begrænsning på, hvor mange statsborgerskaber man kan have, hvorfor at begrænsningen på maximalt et statsborgerskab ud over det danske bør ophæves.
Ændr reglerne for repatriering markant (2021)
I dag er repatrieringslovgivningen både rettet mod individer, som har haft en vellykket integration, samt de som har haft en mindre vellykket integration. Det er kommet frem, at der har været tilfælde, hvor man har fået penge udbetalt for at repatriere, hvorefter man så efter nogen tid er tilbagevendt til Danmark, men pengene er ikke tilsvarende blevet tilbagebetalt. Alt dette viser, at lovgivningen når det gælder repatriering er alt for bred og uden en reel hensigt. Skal en udlænding have penge – hårdtjente danske skattekroner – til at rejse hjem for, og ovenikøbet penge til den nye start i sit hjemland, skal der være en god grund. Derfor mener vi i Venstres Ungdom, at det kun er to grupper der skal have mulighed for, at få repatrieringsstøtte.
Den ene er afviste asylansøgere. Disse er blevet vurderet til ikke at have et egentligt asylmotiv og skal derfor sendes tilbage. Derfor er der god ræson i, at have repatrieringsordningen, som en del af de øvrige motivationsfremmende foranstaltninger, imens de er på udrejsecentre.
Den anden gruppe er de, som er mere end bemærkelsesværdigt bagud i integrationsprocessen. Disse er de udlændinge, der efter flere år i landet, beviseligt, ikke har taget Danmark til sig. Forstået på den måde, at de ikke har lært sproget, fundet sig et arbejde, mv. Disse gælder også kriminelle. Hellere at de afsoner i deres hjemland, end her.
Endelig – så mener Venstres Ungdom selvfølgelig, at kommer man til Danmark igen, så skal pengene tilbagebetales – uanset omstændighederne. Man skal have 3 måneders fortrydelsesret, hvorefter man ikke længere kan vende tilbage til Danmark. Vælger man at benytte sig af fortrydelsesretten, så skal pengene tilbagebetales, inden man vender tilbage til Danmark.
Sænk beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft (2021)
Ordrebøgerne er fulde og ledigheden er på sit højeste siden finanskrisen. Men det er svært for virksomhederne at finde nye folk at ansætte. Det er derfor forundrende, hvorfor Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF hævede beløbsgrænsen for opholds- og arbejdstilladelse i Danmark fra en lønindtægt på 375.000 kr. til en lønindtægt på 408.000 kr. samtidig med, at de ændrede ved, at udlændinge ikke kan medregne gratis bil og bolig i deres lønindtægt. En beløbsgrænse på 408.000 kr. er utrolig høj, og det er de færreste stillinger, hvor virksomheden står og mangler kvalificeret arbejdskraft til en løn tæt på topskatten. Derfor gør Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF det næsten umuligt for bl.a. små virksomheder i Danmark at ansætte kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Derfor foreslår Venstres Ungdom, at beløbsgrænsen sænkes til mellem 250.000 kr. og 300.000 kr. om året, hvilket vil gøre det muligt for små virksomheder i Danmark at ansætte udenlandsk kvalificeret arbejdskraft og undgå overophedning af dansk økonomi.
