Det skal ikke være ulovligt at orientere sig (2021)
Differentierede fartgrænser er fremtidens smarteste måde at sikre optimal anvendelse og optimering af danskernes tid. Det bør være muligt at hæve fartgrænsen, når der er få biler på vejene – f.eks. om natten – eller omkring et vejarbejde, når der ikke er arbejde på Det giver god mening at fartgrænserne på strækninger med fx vejarbejde er lavere end normalt. Men når arbejdet ikke er i gang, og vejen kan bruges som normalt, giver det ikke mening at den sænkede fartgrænse stadig står ved magt, og dermed øger risikoen for en fartbøde, som i øvrigt er til højere takst fordi det er i en zone med vejarbejde. Derfor mener VU, at disse skilte skal være automatiske, så de kan slukkes når de ikke er nødvendige.
Sænk brugerbetaling på Storebæltsbroen! (2021)
I 2019 blev der registreret 13,3 millioner køretøjer på Storebæltsbroen, og de samlede indtægter var på godt 2,9 milliarder kroner. På trods af de kæmpe indtægter, blev kun 900 millioner kroner afsat til afbetaling af broens gæld. Staten tog hele 1,4 milliarder kroner til andre offentlige projekter, mens de sidste millioner gik til drift og vedligeholdelse af broen. Det er fuldstændig moralsk forkert at brugerne af Storebæltsbroen skal betale for andre offentlige projekter. Brugerne skal kun betale for afdraget, drift og vedligeholdelse af broen!
Stop letbane-vanviddet.
Letbanen er en voldsomt omkostningsfuld affære, som har kostet busruter på tværs af regionen. Det giver ikke mening at tage en transportform, der fungerer og afskaffe den, for en letbane, som er ineffektiv, dårligt implementeret og generelt en dårlig investering. Det skal stoppes.
Lad os få den jyske trefork bygget! (2021)
Sammenhængskraften i Danmark er enorm vigtig, hvilket især skabes af vores mobilitet og evne til at komme hurtigt rundt i landet. Vi skal naturligvis have bygget en kattegatforbindelse, eftersom den kun vil øge mobiliteten i landet og dermed binde vores land bedre sammen. Det er til gengæld også nødvendigt, at vi får bygget en Als-Fyn forbindelse. Den vil årligt kunne spare danskerne for over fire millioner rejsetimer og er estimeret til at kunne generere flere arbejdspladser i region Syddanmark.
Fjern hastighedsbegrænsninger på alle motorveje i Danmark (2020)
En ting er sikkert: dem, der lever livet i overhalingsbanen, lever ikke i Danmark. Med en universel hastighedsbegrænsning på motorvejen på 130 km/t, siger man at det er usikkert at køre hurtigere. Det er vi ikke enige i. Der er flere faktorer, der afgør hvor hurtigt det er sikkert kan køre. Vi mener ikke der bør eksistere en universel hastighedsbegrænsning på danske motorveje, men i stedet en universel, anbefalet hastighed. Samtidigt mener vi, at hvis man kører hurtigere end det anbefalede og forårsager et uheld, der forvolder skade på andre end sig selv, bør man tage dette med i en eventuel strafudmåling som en skærpende omstændighed.