Liberaliser reglerne om arbejdstid for ungarbejdere (2023)
Ungarbejderne skal have mere frihed til at bestemme deres arbejdstid. Der findes i dag en masse regler om, hvornår og hvor meget ungarbejdere må være på arbejde. De regler gør det svært at arbejde mere i sommerferien, hvor unge ellers har fritiden til det. Det kan ellers være gavnligt for unge at arbejde meget i sommerferien. De unge må maksimalt arbejde lige så lang tid som de voksne i samme fag med maksimalt 40 timer om ugen, hvor der findes en arbitrær undtagelse for landbruget. Man kan sagtens forestille sig andre erhverv og familievirksomheder, hvor det kan være hensigtsmæssigt, at unge kan arbejde i længere tid. Det skal staten ikke bestemme. Så længe vilkårene for de unge er i orden på arbejdspladsen, og forældrene har givet tilladelse til det, er der ingen grund til, at de unge ikke skal have mulighed for at arbejde i lang tid. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal liberalisere reglerne om arbejdstid for ungarbejdere.
Et opgør med aldersdiskrimination mod unge (2023)
I Danmark har vi normaliseret aldersdiskrimination mod unge. Det er blevet normalt, at unge fyres fra deres job i en dagligvarebutik, når de bliver 18 år gamle. Det er blevet normalt at give en lavere løn til ungarbejdere end ældre med samme job. Mange unge over 18 rammes også af aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet. Hver tredje i aldersgruppen 18-29 år oplever nemlig aldersdiskrimination. Alle mennesker har ret til ikke at blive diskrimineret. Venstres Ungdom kæmper som ungdomsparti for alle unges rettigheder mod diskrimination, heriblandt at blive diskrimineret bare for at være ung. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal have et opgør med aldersdiskrimination mod unge.
Kan du arbejde, skal du arbejde! (2023)
Danskerne lever længere, og der findes bedre muligheder for at blive ældre, eftersom der hele tiden forskes i, hvordan vi kan gøre folk sundere. Der skal samfundet også kunne følge med, og derfor skal pensionsalderen følge den gennemsnitlige levealder i Danmark, så pensionsalderen hele tiden afspejler, hvordan samfundet ændrer sig, og at vi har en stat, som ikke går statsbankerot, fordi den skal udbetale pension til flere og flere ældre.
Unge skal have bedre vilkår på arbejdsmarkedet (2023)
Unge mellem 13-17 år bør stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet så tidligt som muligt og skabe sig erfaringer på arbejdsmarkedet til gavn for en kommende uddannelse. For at sikre at unge kan komme tidligere ud på arbejdsmarkedet, skal vi gøre det nemmere for virksomhederne at have unge ansat. Det skal være trygt og sikkert at arbejde for de unge, men på den anden side bør unødvendig regulering afvikles.
Afskaf aktivitetstillægget (2023)
Aktivitetstillægget i dag gør, at nogle unge får en dobbelt så høj ydelse, hvis de er aktivitetsparate i stedet for jobparate. Det skaber et stærkt negativt incitament til ikke at være aktivt uddannelses- eller jobsøgende, som bør afvikles. Vi mener derfor, at det bør afskaffes helt.
Special Job-ordning for funktionsnedsatte (2023)
Muligheden for at have en indkomst og oplevelsen af at tjene egne penge er en frigørelse. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund kan samarbejde om at udvikle arbejdsformer, der kan give flest muligt mennesker den mulighed.
Vi foreslår et samarbejde mellem grundskolerne og udvalgte arbejdspladser om at skabe en speciel-job-ordning, som rummer unge 10. klasser med funktionsnedsættende diagnoser.
Disse arbejdspladser vil modtage et forhøjet skattefradrag for at tage eleven et aftalt antal skoledage om ugen i en 2-3 måneders periode, hvorefter virksomheden frivilligt kan vælge at tilbyde eleven en fastansættelse. Vores samfund skal skubbe på for alternative arbejdsformer, der rummer flere typer af mennesker. Det er både godt for individet og godt for arbejdsmarkedet.
Afskaf arbejdsmarkedsbidraget (2022)
Sidste år blev helt almindelige borgere i vort land berøvet for samlet 107 mia. kr. AM-bidrag. Det blev introduceret for at tage hånd om de arbejdsløse, og derfor var det en særskilt skat der nemt kunne fjernes igen, når arbejdsløsheden faldt. I dag skriger virksomhederne på arbejdskraft og ved at afskaffe arbejdsmarkedsbidraget, gør man det også mere appellerende for unge at bidrage til samfundsøkonomien, og dermed lærer man flere unge at stå på egne ben, i stedet for at nasse på statskassen. Arbejdsmarkedsbidraget straffer deltagelse på arbejdsmarkedet, både for rengøringsdamen såvel som direktøren, i stedet for at gøre det som der er brug for, nemlig at tilskynde folk til at tage et arbejde.
Afskaf folkepensionen (2022)
Venstres Ungdom mener, at det må være op til den enkelte at sørge for, at man kan forsørge sig selv, når man går på pension. Det kan ikke være op til staten at betale for dit liv, efter du er færdig med at arbejde. Derudover er princippet bag folkepensionen for dyrt for vores velfærdsstat, der bliver færre og færre hænder til at bære den voksende ældrebyrde. Derfor skal folkepensionen afskaffes. Det er et sundt princip, at de der har selv, skal grave i egne lommer før de graver i fællesskabets.
Frigør pensionen! (2022)
Folk skal selv kunne vælge hvordan de vil investere til deres pension og hvordan de ellers vil bruge deres hårdt optjente penge. Derfor skal pensionssystemet frigøres. Ordninger som ATP skal kunne konkurrere med andre pensionsselskaber sådan så folk kan få de optimale pensionsinvesteringer med minimale gebyrer. Folk er forskellige og har derfor forskellige risikoprofiler og investeringshorisonter. Derfor skal det være frit for den enkelte at vælge mellem flere valgmuligheder på et åbent marked. Den enkelte borger skal derfor have lov til selv at vælge den bedste løsning for dem selv.
Reel hjælp til nedslidte fremfor Socialdemokratisk vælgerpleje (2022)
Så blev det Arnes tur. Eller blev det anciennitetens tur og socialdemokratiske kernevælgeres tur? Nok nærmere sidstnævnte. For Arne-pensionen handler ikke om nedslidning, men om anciennitet. Og det kan vel ikke være rigtigt, at man skal kunne trække sig tilbage for offentlige kroner blot som følge af anciennitet? Alle er enige om, at nedslidte fortjener en værdig alderdom. Dette mener Venstres Ungdom også, og derfor skal det gøres meget lettere at spare op til egen alderdom. Dette kan gøres ved at indføre muligheden for at indbetale et månedligt beløb på op til 1000 kr. på en separat pensionskonto, som der aldrig skal betales skat af. Herudover støtter Venstres Ungdom seniorførtidspensionen, som bør forbedres, så flere nedslidte reelt får den hjælp de behøver. Fordi de er nedslidte. Ikke fordi de har været et vist antal år på arbejdsmarkedet.
Lad unge arbejde, uden at straffe dem! (2022)
Som det står i dag, har unge under 18 år, et skattefrit frikort på X-antal kroner. Hvis de unge viser engagement og tager ansvar, ved at arbejde meget, bliver de i sidste ende straffet i form af skat. Dertil er det i Danmark blevet en norm, at unge under 18 skal tjene mindre end deres kollegaer over 18. Selvom de udfører det samme arbejde. Det er på tide, at vi giver de unge muligheden for at tage ansvar, og ikke holder dem væk fra at arbejde, ved at berøve dem med skat. I Venstres Ungdom mener vi ikke at de unge skal straffes for at tage ansvar. Tværtimod. Derfor vil vi afskaffe frikortet for unge under 18 år, og samtidig fritage dem for at betale skat.
Socialstaten skal ikke passivt forsørge jobparate (2022)
Velfærdssamfundet bygger på princippet om ret og pligt. Oversat fra socialdemokratisk arbejder-romance til liberalt sprog, så betyder det, at man skal yde før man kan nyde, og at man grundlæggende er forpligtet til at bidrage, hvis man kan. Dette er et sundt princip, men desværre er mange ledige, som er erklæret jobparate, ikke i beskæftigelse i dag, og her bør man så i stedet bidrage via et nyttejob. Nyttejobbet sikrer en fast rutine i hverdagen og er med til at bidrage til at mennesker ikke ryger ned igennem to stole, hvor det herefter kan være svært at rejse sig igen. Nyttejobs er dermed godt for samfundet og den enkelte, da det er med til at sikre, at ledige ikke glider for langt væk fra følelsen af at have noget at stå op til, og lige så vigtigt er det at fremhæve, at det grundlæggende er god socialpolitik at stille krav til mennesker. Især man modtager en offentlig ydelse som jobparat.
Drop kontanthjælpsmodtageres ydelse under ferie (2022)
I dag får borgere som har modtaget kontanthjælp 12 sammenhængende måneder ret til 4 ugers ferie. Det betyder at borgeren kan fortsætte med at modtage kontanthjælp i disse 4 uger, hvor vedkommende ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi mener ikke, at ferie er en menneskeret – og slet ikke når det sker på skatteborgernes regning. Det skal ikke være forbudt for kontanthjælpsmodtagere at tage på ferie, men systemet bør ændres, så man ikke modtager kontanthjælp under ferie, hvorfor at man selv må spare op til ferien.
Det skal altid kunne betale sig at arbejde! (2022)
I dagens Danmark er der over 200.000 danskere der går på arbejde velvidende at de kunne få flere penge for at blive hjemme. Så høje er overførselsindkomsterne. Det er et grundlæggende absurd fænomen både moralsk og økonomisk at det ikke skal kunne betale sig at arbejde. Løsningen på dette problem er den negative indkomstskat, som en afløser for det nuværende ydelsessystem. Princippet bag denne er at man starter ud med en negativt bundfradrag, fx. på størrelse med de nuværende ydelser. For hver ekstra krone man så tjener vil man blive fratrukket 50 øre i sit fradrag.
Forskellen her beror på at når man i det nuværende system mister hele overførselsindkomsten når man begynder at tjene penge, mens at den med den negative indkomstskat bliver gradvist udfaset. Så hvis du fx. har et negativt bundfradrag på 10.000 kr. og du har fået et arbejde hvor du kan tjene 8.000, vil du i det gamle system ikke have incitament til at arbejde, men med den negative indkomstskat vil du i dit fradrag på 10.000 minus 50 % af din tjente indkomst, altså (10.000-8.000*0,5)+8.000=12.000, og dermed et incitament til at arbejde. Dette vil både føre til at det vil kunne betale sig at arbejde for langt flere danskere, men også at udgifterne til forsørgelse vil falde.
VU er imod øremærket barsel (2022)
I VU mener vi ikke, at en overstatslig instans skal bestemme hvordan barselsreglerne for det danske arbejdsmarked skal sættes sammen. Derfor er VU imod øremærket EU-barsel, og mener, at familierne selv må bestemme hvordan de fordeler barslen.
Pension for nedslidte skal ikke nedslide arbejdsudbuddet unødigt (2021)
Regeringens største kæphest, nemlig Arne-pensionen, er nu en realitet, og den ventes at ville sænke arbejdsudbuddet med omtrent 10.000 personer. Dog kan ingen vide sig sikker på, om disse 10.000 personer reelt er nedslidte, da ordningen er lavet som en ret fremfor at tage nøje stilling til, om den enkelte reelt er nedslidt. Derfor bør VU forkaste Arne-pensionen, og i stedet pege på senior-førtidspensionen, som er en visiteret ordning, der tager bestik af den enkelte ud fra et sundhedsfagligt skue og ikke betragter tidlig pension som en ret.
Røde fagforeninger kan ikke lide hurtig levering (2021)
Platformsøkonomien er i disse år under kraftig udvikling og populariteten er stor blandt danskerne. Alligevel er venstrefløjen og deres fagforeninger ude med skarpe aversioner mod virksomheder som Wolt, da disse ikke kan drive en rentabel forretning med de nuværende overenskomstmodeller. Derfor bør der skabes en moderniseret overenskomstform for platformsøkonomi-virksomheder således, at der skabes en model, der giver plads til virksomheder som Wolt. Sådan en model kunne eksempelvis bestå af ulykkesforsikring og anden basal beskyttelse, men uden rigide og fleksibilitetsfjernende elementer såsom fastlæggelse af arbejdstid, pension og barsel, som blot ville afskrække unge studerende fra at tage sådanne fritidsjobs præget af arbejdsfrihed og fleksibilitet.
Fjern feriepengeformynderiet (2021)
De arbejdende danskere må hvert år omkring ferietid komme med hatten i hånden og bede om at få de 12,5% af den optjente løn udbetalt, som staten ønsker man bruger på ferie. Men staten skal blande sig langt udenom, hvad borgeren bruger sine penge på, og derfor skal feriepengesystemet afskaffes, så borgerne selv har friheden til at disponere over hele sin løn uden statens formynderi.
Gør lommepengene mere fleksible! (2021)
I dag eksisterer meget rigide arbejdstidsregler for unge mennesker omfattet af undervisningspligten, der blandt meget andet fratager de unge muligheden for at arbejde mere end to timer på skoledage. Dette medfører at mange unge i folkeskolerne har utroligt svært ved at finde arbejde, og hvis det lykkedes, skal afsted på arbejde ganske mange gange i ugen for at tjene en nævneværdig skilling. Vi må som liberale tro på, at de unge i fællesskab med arbejdsgiver, skole og forældre kan finde den mængde arbejde der passer den unge bedst. Det skal staten ikke bestemme! Liberalisér derfor Bekendtgørelsen om unges arbejde!
