Drop lukkeloven – lad det være op til de erhvervsdrivende (2024)
Den danske lukkelov foreskriver, at butikker med detailsalg ikke må holde åbent på specifikke helligdage, dog undtaget butikker med omsætning under 43,4 millioner kroner årligt. I tidernes morgen blev forbuddet mod at drive eksempelvis detailforretning på helligdage lavet på baggrund af, ”at der ikke måtte foretages noget, hvorved gudstjenesten forstyrres”. Vi kan vist roligt sige, at tiderne er løbet fra sådanne formuleringer, og derfor skal staten eller kirken selvfølgelig ikke bestemme, hvornår jeg må købe bacon eller havregryn. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal afskaffe lukkeloven og lade de erhvervsdrivende selv styre deres lukketider.
Støt afskaffelsen af efterlønnen (2024)
I 1979 havde vi en anden Frankenstein regering bestående af S og V. Midterregeringen vedtog og grundlagde efterlønnen med den begrundelse, at de ældre burde give plads for de unge arbejdsløse og på den måde sænke ungdomsarbejdsløsheden, da den var meget høj dengang, og dermed lokke de ældre ud af arbejdsmarkedet. Efterlønnen var en form for før pension, der var aldersbestemt og ikke helbredes bestemt. Man finder senere ud af, at det var alt for dyrt at lokke ældre ud af arbejdsmarkedet, plus arbejdsløsheden var faldet, så i dag er man i gang med at udfase efterlønnen, og det bakker VU selvfølgelig op om.
Afskaf Arnepensionen (2024)
Arnepensionen var et fupnummer, der skulle få en masse medlidenhed til Arne op til valget i 2019. Det, Arnepensionen gør, er, at man kan komme på folkepension tre år tidligere, hvis man har været på arbejdsmarkedet i 44 år, både deltid og fuldtid. Det skal ikke handle om, hvor lang tid man har været på arbejdsmarkedet, men om nedslidning. Derfor går VU ikke ind for Arnepensionen, men for seniorpensionen, der gør, at man kan komme tidligere på pension, hvis man er blevet nedslidt.
Stop aldersdiskrimination mod kompetencestærke unge mennesker (2024)
I dag frasorterer vi unge arbejdere ikke ud fra deres kompetence, men ud fra deres alder. Hvad gør en 11-årig ukvalificeret til at gå med aviser? Hvad gør, at en 13-årig ikke må lave mad eller sidde i kassen? I en tid, hvor arbejdskraft er den nye valuta, har vi ikke råd til at sige nej til god arbejdskraft. I VU går vi selvfølgelig ikke ind for børnearbejde. Derfor mener VU, at det, ligesom med alle andre regler og reguleringer inden for arbejdsmarkedet, skal være op til arbejdsmarkedsparter at bestemme arbejdstid og krav til børn. Uanset resultatet vil børn lære og få gode værdier med sig resten af livet ved at arbejde, og ja det er børn, men da mange 11-årige kan læse, skrive og regne, kan de selvfølge også skrive deres navn på en kontrakt.
Afskaf folkepensionen (2024)
Da liberalismen handler om muligheder og ikke om lighed, og vi er en liberal forening, skal der selvfølgelig ikke gives tilskud, medmindre man har haft en skade gennem livet, der har gjort, at man ikke har kunnet arbejde. Da pengene er bedst brugt i borgernes hænder, skal man i stedet udvide seniorpensionen, hvor man skal have lægeerklæring for at få støtte. Det vil også medføre et samfund, hvor man tager mere ansvar for sig selv og ens fremtid.
Åben for udenlandsk arbejdskraft (2024)
Vi er i en tid, hvor stort set alt, hvad der hedder arbejdskraft i Danmark, er i arbejde, hvilket selvfølgelig er fantastisk, men ikke desto mindre skriges der efter arbejdskraft mange steder fra som lærere, sygeplejersker, læger og ikke mindst skriger det private erhvervsliv efter arbejdskraft. Der er mange løsninger på problemet. En af dem er at hente arbejdskraft udefra. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal åbne for mere udenlandsk arbejdskraft.
Liberaliser reglerne om arbejdstid for ungarbejdere (2023)
Ungarbejderne skal have mere frihed til at bestemme deres arbejdstid. Der findes i dag en masse regler om, hvornår og hvor meget ungarbejdere må være på arbejde. De regler gør det svært at arbejde mere i sommerferien, hvor unge ellers har fritiden til det. Det kan ellers være gavnligt for unge at arbejde meget i sommerferien. De unge må maksimalt arbejde lige så lang tid som de voksne i samme fag med maksimalt 40 timer om ugen, hvor der findes en arbitrær undtagelse for landbruget. Man kan sagtens forestille sig andre erhverv og familievirksomheder, hvor det kan være hensigtsmæssigt, at unge kan arbejde i længere tid. Det skal staten ikke bestemme. Så længe vilkårene for de unge er i orden på arbejdspladsen, og forældrene har givet tilladelse til det, er der ingen grund til, at de unge ikke skal have mulighed for at arbejde i lang tid. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal liberalisere reglerne om arbejdstid for ungarbejdere.
Et opgør med aldersdiskrimination mod unge (2023)
I Danmark har vi normaliseret aldersdiskrimination mod unge. Det er blevet normalt, at unge fyres fra deres job i en dagligvarebutik, når de bliver 18 år gamle. Det er blevet normalt at give en lavere løn til ungarbejdere end ældre med samme job. Mange unge over 18 rammes også af aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet. Hver tredje i aldersgruppen 18-29 år oplever nemlig aldersdiskrimination. Alle mennesker har ret til ikke at blive diskrimineret. Venstres Ungdom kæmper som ungdomsparti for alle unges rettigheder mod diskrimination, heriblandt at blive diskrimineret bare for at være ung. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal have et opgør med aldersdiskrimination mod unge.
Kan du arbejde, skal du arbejde! (2023)
Danskerne lever længere, og der findes bedre muligheder for at blive ældre, eftersom der hele tiden forskes i, hvordan vi kan gøre folk sundere. Der skal samfundet også kunne følge med, og derfor skal pensionsalderen følge den gennemsnitlige levealder i Danmark, så pensionsalderen hele tiden afspejler, hvordan samfundet ændrer sig, og at vi har en stat, som ikke går statsbankerot, fordi den skal udbetale pension til flere og flere ældre.
Unge skal have bedre vilkår på arbejdsmarkedet (2023)
Unge mellem 13-17 år bør stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet så tidligt som muligt og skabe sig erfaringer på arbejdsmarkedet til gavn for en kommende uddannelse. For at sikre at unge kan komme tidligere ud på arbejdsmarkedet, skal vi gøre det nemmere for virksomhederne at have unge ansat. Det skal være trygt og sikkert at arbejde for de unge, men på den anden side bør unødvendig regulering afvikles.
Afskaf aktivitetstillægget (2023)
Aktivitetstillægget i dag gør, at nogle unge får en dobbelt så høj ydelse, hvis de er aktivitetsparate i stedet for jobparate. Det skaber et stærkt negativt incitament til ikke at være aktivt uddannelses- eller jobsøgende, som bør afvikles. Vi mener derfor, at det bør afskaffes helt.
Special Job-ordning for funktionsnedsatte (2023)
Muligheden for at have en indkomst og oplevelsen af at tjene egne penge er en frigørelse. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund kan samarbejde om at udvikle arbejdsformer, der kan give flest muligt mennesker den mulighed.
Vi foreslår et samarbejde mellem grundskolerne og udvalgte arbejdspladser om at skabe en speciel-job-ordning, som rummer unge 10. klasser med funktionsnedsættende diagnoser.
Disse arbejdspladser vil modtage et forhøjet skattefradrag for at tage eleven et aftalt antal skoledage om ugen i en 2-3 måneders periode, hvorefter virksomheden frivilligt kan vælge at tilbyde eleven en fastansættelse. Vores samfund skal skubbe på for alternative arbejdsformer, der rummer flere typer af mennesker. Det er både godt for individet og godt for arbejdsmarkedet.
