Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitik

Afskaf arbejdsmarkedsbidraget (2022)
Sidste år blev helt almindelige borgere i vort land berøvet for samlet 107 mia. kr. AM-bidrag. Det blev introduceret for at tage hånd om de arbejdsløse, og derfor var det en særskilt skat der nemt kunne fjernes igen, når arbejdsløsheden faldt. I dag skriger virksomhederne på arbejdskraft og ved at afskaffe arbejdsmarkedsbidraget, gør man det også mere appellerende for unge at bidrage til samfundsøkonomien, og dermed lærer man flere unge at stå på egne ben, i stedet for at nasse på statskassen. Arbejdsmarkedsbidraget straffer deltagelse på arbejdsmarkedet, både for rengøringsdamen såvel som direktøren, i stedet for at gøre det som der er brug for, nemlig at tilskynde folk til at tage et arbejde. 

Afskaf folkepensionen (2022)
Venstres Ungdom mener, at det må være op til den enkelte at sørge for, at man kan forsørge sig selv, når man går på pension. Det kan ikke være op til staten at betale for dit liv, efter du er færdig med at arbejde. Derudover er princippet bag folkepensionen for dyrt for vores velfærdsstat, der bliver færre og færre hænder til at bære den voksende ældrebyrde. Derfor skal folkepensionen afskaffes. Det er et sundt princip, at de der har selv, skal grave i egne lommer før de graver i fællesskabets.

Frigør pensionen! (2022)
Folk skal selv kunne vælge hvordan de vil investere til deres pension og hvordan de ellers vil bruge deres hårdt optjente penge. Derfor skal pensionssystemet frigøres. Ordninger som ATP skal kunne konkurrere med andre pensionsselskaber sådan så folk kan få de optimale pensionsinvesteringer med minimale gebyrer. Folk er forskellige og har derfor forskellige risikoprofiler og investeringshorisonter. Derfor skal det være frit for den enkelte at vælge mellem flere valgmuligheder på et åbent marked. Den enkelte borger skal derfor have lov til selv at vælge den bedste løsning for dem selv. 

Reel hjælp til nedslidte fremfor Socialdemokratisk vælgerpleje (2022)
Så blev det Arnes tur. Eller blev det anciennitetens tur og socialdemokratiske kernevælgeres tur? Nok nærmere sidstnævnte. For Arne-pensionen handler ikke om nedslidning, men om anciennitet. Og det kan vel ikke være rigtigt, at man skal kunne trække sig tilbage for offentlige kroner blot som følge af anciennitet? Alle er enige om, at nedslidte fortjener en værdig alderdom. Dette mener Venstres Ungdom også, og derfor skal det gøres meget lettere at spare op til egen alderdom. Dette kan gøres ved at indføre muligheden for at indbetale et månedligt beløb på op til 1000 kr. på en separat pensionskonto, som der aldrig skal betales skat af. Herudover støtter Venstres Ungdom seniorførtidspensionen, som bør forbedres, så flere nedslidte reelt får den hjælp de behøver. Fordi de er nedslidte. Ikke fordi de har været et vist antal år på arbejdsmarkedet.

Lad unge arbejde, uden at straffe dem! (2022)
Som det står i dag, har unge under 18 år, et skattefrit frikort på X-antal kroner. Hvis de unge viser engagement og tager ansvar, ved at arbejde meget, bliver de i sidste ende straffet i form af skat. Dertil er det i Danmark blevet en norm, at unge under 18 skal tjene mindre end deres kollegaer over 18. Selvom de udfører det samme arbejde. Det er på tide, at vi giver de unge muligheden for at tage ansvar, og ikke holder dem væk fra at arbejde, ved at berøve dem med skat. I Venstres Ungdom mener vi ikke at de unge skal straffes for at tage ansvar. Tværtimod. Derfor vil vi afskaffe frikortet for unge under 18 år, og samtidig fritage dem for at betale skat.

Lad unge arbejde, uden at straffe dem! (2022)
Som det står i dag, har unge under 18 år, et skattefrit frikort på X-antal kroner. Hvis de unge viser engagement og tager ansvar, ved at arbejde meget, bliver de i sidste ende straffet i form af skat. Dertil er det i Danmark blevet en norm, at unge under 18 skal tjene mindre end deres kollegaer over 18. Selvom de udfører det samme arbejde. Det er på tide, at vi giver de unge muligheden for at tage ansvar, og ikke holder dem væk fra at arbejde, ved at berøve dem med skat. I Venstres Ungdom mener vi ikke at de unge skal straffes for at tage ansvar. Tværtimod. Derfor vil vi afskaffe frikortet for unge under 18 år, og samtidig fritage dem for at betale skat.

Socialstaten skal ikke passivt forsørge jobparate (2022)
Velfærdssamfundet bygger på princippet om ret og pligt. Oversat fra socialdemokratisk arbejder-romance til liberalt sprog, så betyder det, at man skal yde før man kan nyde, og at man grundlæggende er forpligtet til at bidrage, hvis man kan. Dette er et sundt princip, men desværre er mange ledige, som er erklæret jobparate, ikke i beskæftigelse i dag, og her bør man så i stedet bidrage via et nyttejob. Nyttejobbet sikrer en fast rutine i hverdagen og er med til at bidrage til at mennesker ikke ryger ned igennem to stole, hvor det herefter kan være svært at rejse sig igen. Nyttejobs er dermed godt for samfundet og den enkelte, da det er med til at sikre, at ledige ikke glider for langt væk fra følelsen af at have noget at stå op til, og lige så vigtigt er det at fremhæve, at det grundlæggende er god socialpolitik at stille krav til mennesker. Især man modtager en offentlig ydelse som jobparat. 

Drop kontanthjælpsmodtageres ydelse under ferie (2022)
I dag får borgere som har modtaget kontanthjælp 12 sammenhængende måneder ret til 4 ugers ferie. Det betyder at borgeren kan fortsætte med at modtage kontanthjælp i disse 4 uger, hvor vedkommende ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi mener ikke, at ferie er en menneskeret – og slet ikke når det sker på skatteborgernes regning. Det skal ikke være forbudt for kontanthjælpsmodtagere at tage på ferie, men systemet bør ændres, så man ikke modtager kontanthjælp under ferie, hvorfor at man selv må spare op til ferien.

Det skal altid kunne betale sig at arbejde! (2022)
I dagens Danmark er der over 200.000 danskere der går på arbejde velvidende at de kunne få flere penge for at blive hjemme. Så høje er overførselsindkomsterne. Det er et grundlæggende absurd fænomen  både moralsk og økonomisk at det ikke skal kunne betale sig at arbejde. Løsningen på dette problem er den negative indkomstskat, som en afløser for det nuværende ydelsessystem. Princippet bag denne er at  man starter ud med en negativt bundfradrag, fx. på størrelse med de nuværende ydelser. For hver ekstra  krone man så tjener vil man blive fratrukket 50 øre i sit fradrag. 
Forskellen her beror på at når man i det nuværende system mister hele overførselsindkomsten når man begynder at tjene penge, mens at den med den negative indkomstskat bliver gradvist udfaset. Så hvis du  fx. har et negativt bundfradrag på 10.000 kr. og du har fået et arbejde hvor du kan tjene 8.000, vil du i  det gamle system ikke have incitament til at arbejde, men med den negative indkomstskat vil du i dit fradrag på 10.000 minus 50 % af din tjente indkomst, altså (10.000-8.000*0,5)+8.000=12.000, og  dermed et incitament til at arbejde. Dette vil både føre til at det vil kunne betale sig at arbejde for langt  flere danskere, men også at udgifterne til forsørgelse vil falde.

VU er imod øremærket barsel (2022)
I VU mener vi ikke, at en overstatslig instans skal bestemme hvordan barselsreglerne for det  danske arbejdsmarked skal sættes sammen. Derfor er VU imod øremærket EU-barsel, og mener, at familierne selv må bestemme hvordan de fordeler barslen.  

Pension for nedslidte skal ikke nedslide arbejdsudbuddet unødigt (2021)
Regeringens største kæphest, nemlig Arne-pensionen, er nu en realitet, og den ventes at ville sænke arbejdsudbuddet med omtrent 10.000 personer. Dog kan ingen vide sig sikker på, om disse 10.000 personer reelt er nedslidte, da ordningen er lavet som en ret fremfor at tage nøje stilling til, om den enkelte reelt er nedslidt. Derfor bør VU forkaste Arne-pensionen, og i stedet pege på senior-førtidspensionen, som er en visiteret ordning, der tager bestik af den enkelte ud fra et sundhedsfagligt skue og ikke betragter tidlig pension som en ret.

Røde fagforeninger kan ikke lide hurtig levering (2021)
Platformsøkonomien er i disse år under kraftig udvikling og populariteten er stor blandt danskerne. Alligevel er venstrefløjen og deres fagforeninger ude med skarpe aversioner mod virksomheder som Wolt, da disse ikke kan drive en rentabel forretning med de nuværende overenskomstmodeller. Derfor bør der skabes en moderniseret overenskomstform for platformsøkonomi-virksomheder således, at der skabes en model, der giver plads til virksomheder som Wolt. Sådan en model kunne eksempelvis bestå af ulykkesforsikring og anden basal beskyttelse, men uden rigide og fleksibilitetsfjernende elementer såsom fastlæggelse af arbejdstid, pension og barsel, som blot ville afskrække unge studerende fra at tage sådanne fritidsjobs præget af arbejdsfrihed og fleksibilitet.

Fjern feriepengeformynderiet (2021)
De arbejdende danskere må hvert år omkring ferietid komme med hatten i hånden og bede om at få de 12,5% af den optjente løn udbetalt, som staten ønsker man bruger på ferie. Men staten skal blande sig langt udenom, hvad borgeren bruger sine penge på, og derfor skal feriepengesystemet afskaffes, så borgerne selv har friheden til at disponere over hele sin løn uden statens formynderi.

Gør lommepengene mere fleksible! (2021)
I dag eksisterer meget rigide arbejdstidsregler for unge mennesker omfattet af undervisningspligten, der blandt meget andet fratager de unge muligheden for at arbejde mere end to timer på skoledage. Dette medfører at mange unge i folkeskolerne har utroligt svært ved at finde arbejde, og hvis det lykkedes, skal afsted på arbejde ganske mange gange i ugen for at tjene en nævneværdig skilling. Vi må som liberale tro på, at de unge i fællesskab med arbejdsgiver, skole og forældre kan finde den mængde arbejde der passer den unge bedst. Det skal staten ikke bestemme! Liberalisér derfor Bekendtgørelsen om unges arbejde!

Offentligt ansatte der ikke står til rådighed i pauserne, skal ikke have dem betalt! (2020)
I VU respekterer vi den danske model – at arbejdsmarkedets parter forhandler rettigheder, løn mv. Dette betyder ikke, at vi ikke har holdninger til, hvordan arbejdsmarkedet skal skrues sammen! Ca. 90% af de omkring 800.000 offentligt ansatte får deres pauser betalt, og bliver altså lønnet for at spise frokost. Disse pauser løber op i et beløb mellem 27 og 29 mia. kroner vurderede Kraka tilbage i 2018!Sad Venstres Ungdom for bordenden, som værende den offentlige arbejdsgiver, ville holdningen klart og tydeligt være at offentligt ansatte, der ikke står til rådighed i deres pauser, heller ikke skal have dem betalt. Det er sjældent, at man hos private ser betalte pauser. Det er altså kun fair at spare skatteborgernes penge når det gælder disse skattefinansierede frokoster!

Sænk dimittendsatsen (2020)
I Danmark bliver vi i større grad et mere højtuddannet samfund. Det skal vi være glade for. Konsekvensen af dette må dog aldrig være, at man som nyuddannet akademiker, kan sidde derhjemme efter at have afsluttet sin kandidat, og modtage en ydelse, der langt overstiger hvad man har været vant til at modtage i SU. Det fjerner incitamentet til at komme i job, og belønner folk for at sidde derhjemme. I Danmark har vi et grundmål om, at alle der kan arbejde, skal arbejde. Derfor ønsker Venstres Ungdom at sænke dimittendsatsen, så også nyuddannede akademikere kommer i gang med at bidrage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt, og ikke efter to år, når dimittend pengene udløber.

Scroll til toppen

Tilmeld PBS

Vil du gerne have, at det er lettere for dig at gentegne dig i din lokalforening? Vil du gerne være endnu mere med i den liberale kamp? Så tilmeld dig PBS – så trækkes kontingentet automatisk og uden besvær. Det er legende let!

Udfyld formularen nedenfor og du er godt på vej mod et enklere og lettere medlemskab af Danmarks bedste ungdomspolitiske forening!
Sådan gør du:
1. Find dit medlemsnummer på vu.membersite.dk.
2. Udfyld formularen for automatisk betalingsservice – Klik på linket her OBS: Angiv dit medlemsnummer som kundenummer i formularen.
3. Du er nu tilmeldt PBS og bidrager yderligere til den liberale bevægelse.
Man kan kun tilmeldes PBS, hvis indehaveren af kontoen, der tilmeldes PBS, er over 18!