Drop lukkeloven – lad det være op til de erhvervsdrivende (2024)
Den danske lukkelov foreskriver, at butikker med detailsalg ikke må holde åbent på specifikke helligdage, dog undtaget butikker med omsætning under 43,4 millioner kroner årligt. I tidernes morgen blev forbuddet mod at drive eksempelvis detailforretning på helligdage lavet på baggrund af, ”at der ikke måtte foretages noget, hvorved gudstjenesten forstyrres”. Vi kan vist roligt sige, at tiderne er løbet fra sådanne formuleringer, og derfor skal staten eller kirken selvfølgelig ikke bestemme, hvornår jeg må købe bacon eller havregryn. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal afskaffe lukkeloven og lade de erhvervsdrivende selv styre deres lukketider.
Støt afskaffelsen af efterlønnen (2024)
I 1979 havde vi en anden Frankenstein regering bestående af S og V. Midterregeringen vedtog og grundlagde efterlønnen med den begrundelse, at de ældre burde give plads for de unge arbejdsløse og på den måde sænke ungdomsarbejdsløsheden, da den var meget høj dengang, og dermed lokke de ældre ud af arbejdsmarkedet. Efterlønnen var en form for før pension, der var aldersbestemt og ikke helbredes bestemt. Man finder senere ud af, at det var alt for dyrt at lokke ældre ud af arbejdsmarkedet, plus arbejdsløsheden var faldet, så i dag er man i gang med at udfase efterlønnen, og det bakker VU selvfølgelig op om.
Afskaf Arnepensionen (2024)
Arnepensionen var et fupnummer, der skulle få en masse medlidenhed til Arne op til valget i 2019. Det, Arnepensionen gør, er, at man kan komme på folkepension tre år tidligere, hvis man har været på arbejdsmarkedet i 44 år, både deltid og fuldtid. Det skal ikke handle om, hvor lang tid man har været på arbejdsmarkedet, men om nedslidning. Derfor går VU ikke ind for Arnepensionen, men for seniorpensionen, der gør, at man kan komme tidligere på pension, hvis man er blevet nedslidt.
Stop aldersdiskrimination mod kompetencestærke unge mennesker (2024)
I dag frasorterer vi unge arbejdere ikke ud fra deres kompetence, men ud fra deres alder. Hvad gør en 11-årig ukvalificeret til at gå med aviser? Hvad gør, at en 13-årig ikke må lave mad eller sidde i kassen? I en tid, hvor arbejdskraft er den nye valuta, har vi ikke råd til at sige nej til god arbejdskraft. I VU går vi selvfølgelig ikke ind for børnearbejde. Derfor mener VU, at det, ligesom med alle andre regler og reguleringer inden for arbejdsmarkedet, skal være op til arbejdsmarkedsparter at bestemme arbejdstid og krav til børn. Uanset resultatet vil børn lære og få gode værdier med sig resten af livet ved at arbejde, og ja det er børn, men da mange 11-årige kan læse, skrive og regne, kan de selvfølge også skrive deres navn på en kontrakt.
Afskaf folkepensionen (2024)
Da liberalismen handler om muligheder og ikke om lighed, og vi er en liberal forening, skal der selvfølgelig ikke gives tilskud, medmindre man har haft en skade gennem livet, der har gjort, at man ikke har kunnet arbejde. Da pengene er bedst brugt i borgernes hænder, skal man i stedet udvide seniorpensionen, hvor man skal have lægeerklæring for at få støtte. Det vil også medføre et samfund, hvor man tager mere ansvar for sig selv og ens fremtid.
Åben for udenlandsk arbejdskraft (2024)
Vi er i en tid, hvor stort set alt, hvad der hedder arbejdskraft i Danmark, er i arbejde, hvilket selvfølgelig er fantastisk, men ikke desto mindre skriges der efter arbejdskraft mange steder fra som lærere, sygeplejersker, læger og ikke mindst skriger det private erhvervsliv efter arbejdskraft. Der er mange løsninger på problemet. En af dem er at hente arbejdskraft udefra. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal åbne for mere udenlandsk arbejdskraft.
Liberaliser reglerne om arbejdstid for ungarbejdere (2023)
Ungarbejderne skal have mere frihed til at bestemme deres arbejdstid. Der findes i dag en masse regler om, hvornår og hvor meget ungarbejdere må være på arbejde. De regler gør det svært at arbejde mere i sommerferien, hvor unge ellers har fritiden til det. Det kan ellers være gavnligt for unge at arbejde meget i sommerferien. De unge må maksimalt arbejde lige så lang tid som de voksne i samme fag med maksimalt 40 timer om ugen, hvor der findes en arbitrær undtagelse for landbruget. Man kan sagtens forestille sig andre erhverv og familievirksomheder, hvor det kan være hensigtsmæssigt, at unge kan arbejde i længere tid. Det skal staten ikke bestemme. Så længe vilkårene for de unge er i orden på arbejdspladsen, og forældrene har givet tilladelse til det, er der ingen grund til, at de unge ikke skal have mulighed for at arbejde i lang tid. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal liberalisere reglerne om arbejdstid for ungarbejdere.
Et opgør med aldersdiskrimination mod unge (2023)
I Danmark har vi normaliseret aldersdiskrimination mod unge. Det er blevet normalt, at unge fyres fra deres job i en dagligvarebutik, når de bliver 18 år gamle. Det er blevet normalt at give en lavere løn til ungarbejdere end ældre med samme job. Mange unge over 18 rammes også af aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet. Hver tredje i aldersgruppen 18-29 år oplever nemlig aldersdiskrimination. Alle mennesker har ret til ikke at blive diskrimineret. Venstres Ungdom kæmper som ungdomsparti for alle unges rettigheder mod diskrimination, heriblandt at blive diskrimineret bare for at være ung. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal have et opgør med aldersdiskrimination mod unge.
Kan du arbejde, skal du arbejde! (2023)
Danskerne lever længere, og der findes bedre muligheder for at blive ældre, eftersom der hele tiden forskes i, hvordan vi kan gøre folk sundere. Der skal samfundet også kunne følge med, og derfor skal pensionsalderen følge den gennemsnitlige levealder i Danmark, så pensionsalderen hele tiden afspejler, hvordan samfundet ændrer sig, og at vi har en stat, som ikke går statsbankerot, fordi den skal udbetale pension til flere og flere ældre.
Unge skal have bedre vilkår på arbejdsmarkedet (2023)
Unge mellem 13-17 år bør stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet så tidligt som muligt og skabe sig erfaringer på arbejdsmarkedet til gavn for en kommende uddannelse. For at sikre at unge kan komme tidligere ud på arbejdsmarkedet, skal vi gøre det nemmere for virksomhederne at have unge ansat. Det skal være trygt og sikkert at arbejde for de unge, men på den anden side bør unødvendig regulering afvikles.
Afskaf aktivitetstillægget (2023)
Aktivitetstillægget i dag gør, at nogle unge får en dobbelt så høj ydelse, hvis de er aktivitetsparate i stedet for jobparate. Det skaber et stærkt negativt incitament til ikke at være aktivt uddannelses- eller jobsøgende, som bør afvikles. Vi mener derfor, at det bør afskaffes helt.
Special Job-ordning for funktionsnedsatte (2023)
Muligheden for at have en indkomst og oplevelsen af at tjene egne penge er en frigørelse. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund kan samarbejde om at udvikle arbejdsformer, der kan give flest muligt mennesker den mulighed.
Vi foreslår et samarbejde mellem grundskolerne og udvalgte arbejdspladser om at skabe en speciel-job-ordning, som rummer unge 10. klasser med funktionsnedsættende diagnoser.
Disse arbejdspladser vil modtage et forhøjet skattefradrag for at tage eleven et aftalt antal skoledage om ugen i en 2-3 måneders periode, hvorefter virksomheden frivilligt kan vælge at tilbyde eleven en fastansættelse. Vores samfund skal skubbe på for alternative arbejdsformer, der rummer flere typer af mennesker. Det er både godt for individet og godt for arbejdsmarkedet.
Afskaf arbejdsmarkedsbidraget (2022)
Sidste år blev helt almindelige borgere i vort land berøvet for samlet 107 mia. kr. AM-bidrag. Det blev introduceret for at tage hånd om de arbejdsløse, og derfor var det en særskilt skat der nemt kunne fjernes igen, når arbejdsløsheden faldt. I dag skriger virksomhederne på arbejdskraft og ved at afskaffe arbejdsmarkedsbidraget, gør man det også mere appellerende for unge at bidrage til samfundsøkonomien, og dermed lærer man flere unge at stå på egne ben, i stedet for at nasse på statskassen. Arbejdsmarkedsbidraget straffer deltagelse på arbejdsmarkedet, både for rengøringsdamen såvel som direktøren, i stedet for at gøre det som der er brug for, nemlig at tilskynde folk til at tage et arbejde.
Frigør pensionen! (2022)
Folk skal selv kunne vælge hvordan de vil investere til deres pension og hvordan de ellers vil bruge deres hårdt optjente penge. Derfor skal pensionssystemet frigøres. Ordninger som ATP skal kunne konkurrere med andre pensionsselskaber sådan så folk kan få de optimale pensionsinvesteringer med minimale gebyrer. Folk er forskellige og har derfor forskellige risikoprofiler og investeringshorisonter. Derfor skal det være frit for den enkelte at vælge mellem flere valgmuligheder på et åbent marked. Den enkelte borger skal derfor have lov til selv at vælge den bedste løsning for dem selv.
Reel hjælp til nedslidte fremfor Socialdemokratisk vælgerpleje (2022)
Så blev det Arnes tur. Eller blev det anciennitetens tur og socialdemokratiske kernevælgeres tur? Nok nærmere sidstnævnte. For Arne-pensionen handler ikke om nedslidning, men om anciennitet. Og det kan vel ikke være rigtigt, at man skal kunne trække sig tilbage for offentlige kroner blot som følge af anciennitet? Alle er enige om, at nedslidte fortjener en værdig alderdom. Dette mener Venstres Ungdom også, og derfor skal det gøres meget lettere at spare op til egen alderdom. Dette kan gøres ved at indføre muligheden for at indbetale et månedligt beløb på op til 1000 kr. på en separat pensionskonto, som der aldrig skal betales skat af. Herudover støtter Venstres Ungdom seniorførtidspensionen, som bør forbedres, så flere nedslidte reelt får den hjælp de behøver. Fordi de er nedslidte. Ikke fordi de har været et vist antal år på arbejdsmarkedet.
Lad unge arbejde, uden at straffe dem! (2022)
Som det står i dag, har unge under 18 år, et skattefrit frikort på X-antal kroner. Hvis de unge viser engagement og tager ansvar, ved at arbejde meget, bliver de i sidste ende straffet i form af skat. Dertil er det i Danmark blevet en norm, at unge under 18 skal tjene mindre end deres kollegaer over 18. Selvom de udfører det samme arbejde. Det er på tide, at vi giver de unge muligheden for at tage ansvar, og ikke holder dem væk fra at arbejde, ved at berøve dem med skat. I Venstres Ungdom mener vi ikke at de unge skal straffes for at tage ansvar. Tværtimod. Derfor vil vi afskaffe frikortet for unge under 18 år, og samtidig fritage dem for at betale skat.
Socialstaten skal ikke passivt forsørge jobparate (2022)
Velfærdssamfundet bygger på princippet om ret og pligt. Oversat fra socialdemokratisk arbejder-romance til liberalt sprog, så betyder det, at man skal yde før man kan nyde, og at man grundlæggende er forpligtet til at bidrage, hvis man kan. Dette er et sundt princip, men desværre er mange ledige, som er erklæret jobparate, ikke i beskæftigelse i dag, og her bør man så i stedet bidrage via et nyttejob. Nyttejobbet sikrer en fast rutine i hverdagen og er med til at bidrage til at mennesker ikke ryger ned igennem to stole, hvor det herefter kan være svært at rejse sig igen. Nyttejobs er dermed godt for samfundet og den enkelte, da det er med til at sikre, at ledige ikke glider for langt væk fra følelsen af at have noget at stå op til, og lige så vigtigt er det at fremhæve, at det grundlæggende er god socialpolitik at stille krav til mennesker. Især man modtager en offentlig ydelse som jobparat.
Drop kontanthjælpsmodtageres ydelse under ferie (2022)
I dag får borgere som har modtaget kontanthjælp 12 sammenhængende måneder ret til 4 ugers ferie. Det betyder at borgeren kan fortsætte med at modtage kontanthjælp i disse 4 uger, hvor vedkommende ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi mener ikke, at ferie er en menneskeret – og slet ikke når det sker på skatteborgernes regning. Det skal ikke være forbudt for kontanthjælpsmodtagere at tage på ferie, men systemet bør ændres, så man ikke modtager kontanthjælp under ferie, hvorfor at man selv må spare op til ferien.
Det skal altid kunne betale sig at arbejde! (2022)
I dagens Danmark er der over 200.000 danskere der går på arbejde velvidende at de kunne få flere penge for at blive hjemme. Så høje er overførselsindkomsterne. Det er et grundlæggende absurd fænomen både moralsk og økonomisk at det ikke skal kunne betale sig at arbejde. Løsningen på dette problem er den negative indkomstskat, som en afløser for det nuværende ydelsessystem. Princippet bag denne er at man starter ud med en negativt bundfradrag, fx. på størrelse med de nuværende ydelser. For hver ekstra krone man så tjener vil man blive fratrukket 50 øre i sit fradrag.
Forskellen her beror på at når man i det nuværende system mister hele overførselsindkomsten når man begynder at tjene penge, mens at den med den negative indkomstskat bliver gradvist udfaset. Så hvis du fx. har et negativt bundfradrag på 10.000 kr. og du har fået et arbejde hvor du kan tjene 8.000, vil du i det gamle system ikke have incitament til at arbejde, men med den negative indkomstskat vil du i dit fradrag på 10.000 minus 50 % af din tjente indkomst, altså (10.000-8.000*0,5)+8.000=12.000, og dermed et incitament til at arbejde. Dette vil både føre til at det vil kunne betale sig at arbejde for langt flere danskere, men også at udgifterne til forsørgelse vil falde.
VU er imod øremærket barsel (2022)
I VU mener vi ikke, at en overstatslig instans skal bestemme hvordan barselsreglerne for det danske arbejdsmarked skal sættes sammen. Derfor er VU imod øremærket EU-barsel, og mener, at familierne selv må bestemme hvordan de fordeler barslen.
