Offentlige institutioner skal ikke etablere bederum (2025)

I Venstres Ungdom tror vi på, at tro er en privatsag. Af den grund er det ikke en offentlig institutions opgave at etablere et bederum. Dermed kan tro stadig drives i civilsamfundet, det vil sige, det skal ikke være forbudt for eksempelvis foreninger på offentlige institutioner at etablere et bederum i deres lokaler, men det vil altid være den offentlige institutions provokativ at nedlægge dette, hvis det skaber udfordringer. Bederum er et individuelt ansvar og aldrig det offentliges.

Omlæg SU til en lånefinansieret model (2025)

Venstres Ungdom mener, at SU’en bør omlægges til lånefinansieret model. At tage en uddannelse i Danmark er gratis, og ovenikøbet får man “løn” for det. Det giver ikke mening. Hvis man ønsker at tage en uddannelse, så er det for ens egen skyld, ikke for statens. SU er den eneste offentlige ydelse, som reelt tager fra de fattige og giver til de rige. Med det mener vi, at dem som tager en akademisk uddannelse, og som er længst tid på SU’en, ender med at tjene allermest og komme i de højere samfundslag. Disse mennesker har råd til at betale de penge tilbage, som statskassen har bidraget med under uddannelse.

Dernæst vil det give et naturligt økonomisk incitament for alle unge, at overveje om ens uddannelse leder til job eller arbejdsløshed, og tage de sunde og fornuftige overvejelser med i sit valg af uddannelse.

Derfor mener VU, at SU’en skal være en lånebaseret ordning, hvor det skal være muligt, at man finansierer sig selv under uddannelse, evt. gennem rentefrie lån i studietiden.

Omlæg SU til en lånefinansieret model (2024)
VU mener, at SU’en bør omlægges til lånefinansieret model. At tage en uddannelse i Danmark er gratis, og ovenikøbet får man “løn” for det. Det giver ikke mening. Hvis man ønsker at tage en uddannelse, så er det for ens egen skyld, ikke for statens. Hvis man vurderer, at det ikke kan betale sig at tage en videregående uddannelse, vil det heller ikke kunne betale sig for staten. Derfor er det også fornuftigt, at man selv finansierer sin uddannelse, evt. gennem rentefrie lån i studietiden.

Hvornår åbner ”Den åbne skole”? (2023)
En af de mange ting i folkeskolereformen anno 2013, der ikke er blevet implementeret i en acceptabel grad, er “Den åbne skole”, som har til opgave at inddrage virksomheder og det lokale forenings- og erhvervsliv i undervisningen. Det er en rigtig vigtig opgave at præsentere eleverne for både deres muligheder, når de står med afgangsbeviset i hånden, men bestemt også når de skal ud på arbejdsmarkedet.

Derfor mener Venstres Ungdom, at “Den åbne skole” skal implementeres i langt højere grad. Dette kunne eksempelvis gøres ved, at man kommunalt eller i mindre lokalområder samler en masse kontakter på folk fra erhvervslivet med vidt forskellige baggrunde, der ville kunne præsentere deres fag, og evt. præsentere konkrete ting, der kunne have relevans i et fag.

Strakssupplering (2023)
I Venstres Ungdom mener vi, at det skal være muligt at supplere gymnasiale fag, så snart disse er afsluttet. Det giver ingen mening, at elever skal vente til, at de har fået studenterhuen på, før de kan få lov til at supplere de fag, som de skal bruge for at komme ind på drømmestudiet. I stedet kunne man lige så godt bruge sommerferien mellem 1.- og 2.g eller 2.- og 3.g på det. Ved at indføre supplering ved endt fag gør man det ikke bare nemmere for eleverne at blive færdige, for det kommer også hele samfundet til gavn, da de unge kan komme hurtigere videre i deres uddannelsesforløb.

Byg bro til erhvervsskolerne (2023)
Håndværksmestre landet over skriger efter kvalificeret arbejdskraft, og vi kan ikke understøtte efterspørgslen. Derfor skal der være mere fokus på erhvervsskolerne gennem brobygning i folkeskolen. På erhvervsskolernes grundforløb kommer man rundt til de forskellige erhvervslinjer på skolen og ser, hvad det går ud på. Det tager en uge og burde være obligatorisk i folkeskolen.

Bedre uddannelsesvejledere med bredere baggrund (2023)
Unge mennesker, der skal træffe valg om fremtiden, har brug for støtte og vejledning. Derfor er det også vigtigt, at det menneske, de bliver mødt af, både er velforberedt, positivt og har et godt kendskab til uddannelsessektoren. Dette kan man gøre på kommunalt plan, hvor man kan samle en pulje af folk med forskellige baggrunde, der kan stå til rådighed som vejledere. Det er vigtigt at have uddannelsesvejledere med forskellige baggrunde og erfaringer, således alle elever føler, de bliver mødt og vejledt grundigt og tilfredsstillende.

Læseløft til folkeskoleelever (2023)
I Danmark har vi et grundlæggende problem med læseevnen. Til trods for at vi er et samfund, der skal leve af viden og udvikling, viser resultaterne bl.a. i PISA-test år efter år, at vi ikke er i mål endnu. Derfor mener Venstres Ungdom, at man i langt højere grad skal sætte ind og prioritere læseevnen allerede fra de små klasser i skolen. Derved skal eleverne sikres de rette redskaber, så de ikke bliver efterladt og overhalet af “hurtiglæsere” fra andre lande.

Styrk matematikken i folkeskolen (2023)
I Danmark har vi et grundlæggende problem med de matematiske færdigheder. Matematik er et vigtigt fag, eftersom det giver grundmetoderne til mange af de uddannelser, der topper listerne over lønninger, og det er et vigtigt fag til mange erhvervsuddannelser. Til trods for dette bliver de danske skolebørn dårligere og dårligere til matematik. Derfor mener Venstres Ungdom, at man i langt højere grad skal sætte ind og prioritere de matematiske færdigheder, allerede fra de små klasser i skolen af.

Vi skal sætte tidligt ind med sproglære hos børn (2023)
Børn med lavt ordforråd i 3-års alderen scorer lavere i læsetests i 6. klasse og får lavere karakterer ved afgangseksamen. Hvis vi vil give alle børn de samme muligheder, bør vi sætte ind på lige netop dette område. Allerede afprøvede indsatser såsom SPELL og Fart på sproget gav konkret højere resultater i nationale tests for alle børnegrupper uanset alder, køn, social baggrund og etnicitet. Sproglæreøvelser som disse blev udviklet inden for dagtilbuddenes eksisterende økonomiske rammer og med et to ugers kursus for pædagogerne, som tog del. Vi bør lægge højere fokus på sproglære øvelser, der sætter tidligt ind, så flere børn ønsker at bruge, forstå og udvikle deres sprog.

Sænk dimittendsatsen! (2023)
Hen over de sidste mange år er det sket en stor stigning i antallet af højt uddannede danskere, og vi bevæger os hen imod et mere højt uddannet samfund. Men problematikken ved, at vi bliver flere og flere akademikere i Danmark, er, at vi har en samfundsgruppe, som stiger i offentlig ydelse, når de er færdige med deres uddannelse, som vel at mærke koster en mio., hvis de har taget en lang videregående uddannelse. Så derfor bør den sænkes til det absolutte minimum, så vi kan få vores nyuddannede akademikere ud og bidrage til samfundet hurtigst muligt i stedet for!

Genindfør modersmålsundervisning i folkeskolen (2023)
Modersmålsundervisning styrker ikke kun børnenes egen forståelse for deres kultur- og identitetsbaggrund, men har desuden positiv indflydelse på inklusionen. En konstruktiv inklusion betyder desuden anerkendelsen af de unges ophav. Dette bidrager modersmålsundervisningen til. Hertil udvikler børnene sprogkompetencer, hvilket bidrager positivt til børnenes evner for indlæring af det nye sprog. Hertil hjælper flersprogetheden på at afhjælpe det kulturelle skæld og giver desuden børnene en oplevelse af respekt fra det danske samfund.

Franchise privat- og friskoler, ja tak! (2023)
Succes skal ikke begrænses – men udbredes! Det lyder som logik for burhøns, men er desværre langt fra tilfældet i mange dele af det danske samfund. Et godt eksempel er forbuddet mod at drive franchise privat- og friskoler. Hvis man finder en succesfuld model til at drive sin friskole, er det nemlig forbudt at udbrede denne succesformel, således andre også kunne drage nytte af de gode skoleformer.

Det er bureaukratisk og unødvendig regulering, som kun er til gene for borgerne. Derfor ønsker Venstres Ungdom at tillade at drive franchise privat- og friskoler!