Hvornår åbner ”Den åbne skole”? (2023)
En af de mange ting i folkeskolereformen anno 2013, der ikke er blevet implementeret i en acceptabel grad, er “Den åbne skole”, som har til opgave at inddrage virksomheder og det lokale forenings- og erhvervsliv i undervisningen. Det er en rigtig vigtig opgave at præsentere eleverne for både deres muligheder, når de står med afgangsbeviset i hånden, men bestemt også når de skal ud på arbejdsmarkedet.

Derfor mener Venstres Ungdom, at “Den åbne skole” skal implementeres i langt højere grad. Dette kunne eksempelvis gøres ved, at man kommunalt eller i mindre lokalområder samler en masse kontakter på folk fra erhvervslivet med vidt forskellige baggrunde, der ville kunne præsentere deres fag, og evt. præsentere konkrete ting, der kunne have relevans i et fag.

Strakssupplering (2023)
I Venstres Ungdom mener vi, at det skal være muligt at supplere gymnasiale fag, så snart disse er afsluttet. Det giver ingen mening, at elever skal vente til, at de har fået studenterhuen på, før de kan få lov til at supplere de fag, som de skal bruge for at komme ind på drømmestudiet. I stedet kunne man lige så godt bruge sommerferien mellem 1.- og 2.g eller 2.- og 3.g på det. Ved at indføre supplering ved endt fag gør man det ikke bare nemmere for eleverne at blive færdige, for det kommer også hele samfundet til gavn, da de unge kan komme hurtigere videre i deres uddannelsesforløb.

Byg bro til erhvervsskolerne (2023)
Håndværksmestre landet over skriger efter kvalificeret arbejdskraft, og vi kan ikke understøtte efterspørgslen. Derfor skal der være mere fokus på erhvervsskolerne gennem brobygning i folkeskolen. På erhvervsskolernes grundforløb kommer man rundt til de forskellige erhvervslinjer på skolen og ser, hvad det går ud på. Det tager en uge og burde være obligatorisk i folkeskolen.

Bedre uddannelsesvejledere med bredere baggrund (2023)
Unge mennesker, der skal træffe valg om fremtiden, har brug for støtte og vejledning. Derfor er det også vigtigt, at det menneske, de bliver mødt af, både er velforberedt, positivt og har et godt kendskab til uddannelsessektoren. Dette kan man gøre på kommunalt plan, hvor man kan samle en pulje af folk med forskellige baggrunde, der kan stå til rådighed som vejledere. Det er vigtigt at have uddannelsesvejledere med forskellige baggrunde og erfaringer, således alle elever føler, de bliver mødt og vejledt grundigt og tilfredsstillende.

Læseløft til folkeskoleelever (2023)
I Danmark har vi et grundlæggende problem med læseevnen. Til trods for at vi er et samfund, der skal leve af viden og udvikling, viser resultaterne bl.a. i PISA-test år efter år, at vi ikke er i mål endnu. Derfor mener Venstres Ungdom, at man i langt højere grad skal sætte ind og prioritere læseevnen allerede fra de små klasser i skolen. Derved skal eleverne sikres de rette redskaber, så de ikke bliver efterladt og overhalet af “hurtiglæsere” fra andre lande.

Styrk matematikken i folkeskolen (2023)
I Danmark har vi et grundlæggende problem med de matematiske færdigheder. Matematik er et vigtigt fag, eftersom det giver grundmetoderne til mange af de uddannelser, der topper listerne over lønninger, og det er et vigtigt fag til mange erhvervsuddannelser. Til trods for dette bliver de danske skolebørn dårligere og dårligere til matematik. Derfor mener Venstres Ungdom, at man i langt højere grad skal sætte ind og prioritere de matematiske færdigheder, allerede fra de små klasser i skolen af.

Vi skal sætte tidligt ind med sproglære hos børn (2023)
Børn med lavt ordforråd i 3-års alderen scorer lavere i læsetests i 6. klasse og får lavere karakterer ved afgangseksamen. Hvis vi vil give alle børn de samme muligheder, bør vi sætte ind på lige netop dette område. Allerede afprøvede indsatser såsom SPELL og Fart på sproget gav konkret højere resultater i nationale tests for alle børnegrupper uanset alder, køn, social baggrund og etnicitet. Sproglæreøvelser som disse blev udviklet inden for dagtilbuddenes eksisterende økonomiske rammer og med et to ugers kursus for pædagogerne, som tog del. Vi bør lægge højere fokus på sproglære øvelser, der sætter tidligt ind, så flere børn ønsker at bruge, forstå og udvikle deres sprog.

Sænk dimittendsatsen! (2023)
Hen over de sidste mange år er det sket en stor stigning i antallet af højt uddannede danskere, og vi bevæger os hen imod et mere højt uddannet samfund. Men problematikken ved, at vi bliver flere og flere akademikere i Danmark, er, at vi har en samfundsgruppe, som stiger i offentlig ydelse, når de er færdige med deres uddannelse, som vel at mærke koster en mio., hvis de har taget en lang videregående uddannelse. Så derfor bør den sænkes til det absolutte minimum, så vi kan få vores nyuddannede akademikere ud og bidrage til samfundet hurtigst muligt i stedet for!

Genindfør modersmålsundervisning i folkeskolen (2023)
Modersmålsundervisning styrker ikke kun børnenes egen forståelse for deres kultur- og identitetsbaggrund, men har desuden positiv indflydelse på inklusionen. En konstruktiv inklusion betyder desuden anerkendelsen af de unges ophav. Dette bidrager modersmålsundervisningen til. Hertil udvikler børnene sprogkompetencer, hvilket bidrager positivt til børnenes evner for indlæring af det nye sprog. Hertil hjælper flersprogetheden på at afhjælpe det kulturelle skæld og giver desuden børnene en oplevelse af respekt fra det danske samfund.

Franchise privat- og friskoler, ja tak! (2023)
Succes skal ikke begrænses – men udbredes! Det lyder som logik for burhøns, men er desværre langt fra tilfældet i mange dele af det danske samfund. Et godt eksempel er forbuddet mod at drive franchise privat- og friskoler. Hvis man finder en succesfuld model til at drive sin friskole, er det nemlig forbudt at udbrede denne succesformel, således andre også kunne drage nytte af de gode skoleformer.

Det er bureaukratisk og unødvendig regulering, som kun er til gene for borgerne. Derfor ønsker Venstres Ungdom at tillade at drive franchise privat- og friskoler!

Obligatorisk screening af ordblindhed (2022)
En undersøgelse viser at der i Danmark er næsten 770.000 mennesker mellem 16 og 65 år der har læsekompetencer under det niveau, der er nødvendig for at deltage i samfundet, på lige fod med andre. Af dem har ca. halvdelen svære læsevanskeligheder. Det er et problem at så mange i Danmark har vanskeligheder ved at deltage i samfundet og demokratiet. Ordblinde har ikke blot  svært ved at være en aktiv samfundsborger fordi det er svært for dem at følge med i den offentlige debat, men også fordi der i rigtig slemme tilfælde, er mennesker der kæmper med angst, depression og selvmordstanker.

Som liberale mener Venstres Ungdom at alle skal have lige muligheder. Derfor mener Venstres Ungdom, at der skal indføres obligatorisk screening af ordblindhed allerede i 5. klasse. 

Lånebaseret SU (2022)
Det må være op til den enkelte, hvor mange penge man har brug for, for at bistå sig selv under uddannelse. Men det kan ikke være staten, der skal betale gildet. Uddannelsen er allerede betalt af statskassen. SU er den eneste offentlige ydelse, som reelt tager fra de fattige og giver til de rige. Med det mener vi, at dem som tager en akademisk uddannelse, og som er længst tid på SUen, ender med at tjene allermest og komme i de højere  samfundslag. Disse mennesker har råd til at betale de penge tilbage, som statskassen har bidraget dem med under uddannelse. Derfor skal SUen være en lånebaseret ordning. 

Studievejledningen i folkeskolen skal forbedres (2022)
Studievejledningen i folkeskolen skal forbedres, så flere tager den rigtige uddannelse for dem hver især, i stedet for at lade sig påvirke af samfundsstrukturer. Studievejledning i folkeskolen er en af de vigtigste instanser vi har, når det kommer til at hjælpe vores unge. Det giver ingen mening, at det er en DJØF’ere, som ikke har erfaring med andet end én vej gennem uddannelsessystemet. Der skal også være fortalere for andre veje gennem uddannelsessystemet. Det skal være muligt for fx en erhvervsuddannet, at komme forbi skolerne og snakke om deres håndværk og motivere for denne uddannelsesvej. 

Uddannelse af folkeskole og gymnasieelever omkring psykisk velvære (2022)
I dag uddannes børn og unge i alle de store emner angående fysisk velvære, mens det psykiske bliver sat på bagsædet. Der skal i vores uddannelsesinstitutioner være en ligestillet indsats på uddannelsen i begge områder, idet en uddannelse omkring de psykiske sygdomme kan hjælpe til at aftabuisere og dermed lede til tidligere diagnosticering. På den måde bidrager vi også til at fange unge tidligt i forløbet.

Venstres Ungdom støtter Lærlingeoprøret (2022)
Tilbage i foråret startede kampagnen om lærlingeoprøret. En kampagne, som kæmper for bedre forhold på erhvervsskolerne. I VU støtter vi denne kamp, helt og fuldstændigt. Vi uddanner akademikere til arbejdsløshed, og kommer til at mangle omkring 100.000 faglærte i 2030. Derfor støtter VU forslaget om at styrke erhvervsskolerne med en promille af BNP. Vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være, hvis vi fortsat vil have en drøm om at være et grønt foregangsland, og hvis vi vil have en stærk rygrad i kampen for den grønne omstilling. Denne omstilling sikres af folk, som kan opsætte vindmøller og som har indgående kendskab til fx solceller. Dem skal vi have flere af.

Seksualundervisning i folkeskolen skal forbedres (2022)
Kvaliteten af seksualundervisningen i folkeskolen er som vinden blæser, alt efter hvilken folkeskole man går på. Der skal sættes timer af, så alle får lige meget seksualundervisning, der skal oprettes et særskilt fag på læreruddannelsen, og seksualundervisning skal dække over meget mere; adfærd på nettet, nonbinære  kønsforståelser og grænser. 

Højere adgangskrav på gymnasier (2022)
I dag er reglerne således, at hvis man vurderes uddannelsesparat af sine lærere, skal man have et snit på mindst 5. Hvis man ikke er vurderet uddannelsesparat, og har et snit på mindst 3, har man et krav på en optagelsesprøve fra gymnasiet. Derudover hvis man har et snit mellem 2-3 har man krav på en vejledningssamtale med gymnasiets leder. Gymnasierne slækker dog gang på gang på dette, og vi ser flere eksempler på gymnasier, der afholder optagelsesprøver, hvor alle består. Venstres Ungdom mener, at det skal kræve mere at komme på gymnasiet. 

Vi mener, at der skal være et fast krav for alle om et snit på 5. Det er en håndsrækning til de elever, som bør tage en anden vej end gymnasiet allerede lige efter folkeskole. Hvis man ikke engang kan egne sig til et snit i folkeskolen på 5, bliver det tre hårde år på gymnasiet. På den her måde  sikrer vi, at folk får en nemmere skolegang i gymnasiet, og at de elever som starter der, bliver og færdiggør, i højere grad, gymnasiet. 

Omlæg ‘kristendomsundervisning’ til ‘religionsundervisning’ (2021)
I bekendtgørelsen for folkeskolen står der, at alle elever skal have kristendomskundskab på alle klassetrin, undtagen det år, de går til konfirmationsforberedelse. I et multireligiøst land som Danmark kan vi ikke blive ved med kun at lære vores børn om den danske kristendom, men derimod udfolde forståelsen for andre religioner – også i de mindre klasser. Derfor mener Venstres Ungdom, at kristendomskundskab skal omlægges til religionskundskab.

Følg Esbjerg og Holbæk – fritstil alle kommuners skoler! (2021)
I 2020 præsenterede statsminister Mette Frederiksen idéen til at fritstille de kommunale folkeskoler i Esbjerg og Holbæk, og dermed fjerne dem fra al offentlig indblanding og regulering. I Venstres Ungdom roser vi sjældent den kære Mette Frederiksen, men her er det på sin plads – det er bare ikke nok. Venstres Ungdom mener, at landets resterende 96 kommuner skal følge trop, og også fritstilles. Hellere i dag end i morgen!

Udvikling af erhvervsskolerne (2021)
Samfundet er i rivende teknologisk udvikling, bl.a. med ting som el- og hybridbiler, smarthouses, osv. For at sikre at vores håndværkere stadig er blandt de bedste i verden, skal dette tænkes ind i pensum på de forskellige uddannelser, så vi sikrer at mekanikeren der skal rode i din elbil, ved hvad han foretager sig.

Afskaf obligatorisk lektiecafé (2021)
Med implementeringen af folkeskolereformen anno 2013, blev en af de nye ændringer, at der nu skulle være tvungen lektiecafé for alle elever. Tal fra 2018, 5 år efter folkeskolereformen, viste dog, at det kun var omtrent en tredjedel af skolerne, der med sikkerhed i stemmen sagde ja til at det var implementeret. Dermed har vi altså at gøre med en yderst halvfærdig proces.  Lektiecaféer er som koncept et fint tilbud, men det skal aldrig være bestemt hvor du skal lave dine lektier.

Fasthold bestået sprogprøve som krav for start i 1.klasse (2021)
Grundskolen skal være et sted med plads til udvikling af både faglige og sociale kompetencer. Derfor er det vigtigt, at man har en hel basal forståelse af sproget, for at kunne følge med i undervisningen – især for elevens egen skyld. Derfor skal kravet om en bestået sprogprøve for at fortsætte i 1.klasse genoptages, efter der blev slækket på den under coronakrisen. Det må ikke blive til vanlig skik, at vi på den måde efterlader elever til en situation, hvor de ikke kan følge med i undervisningen eller deltage i det sociale skoleliv.

Vejledning til alle (2021)
En af de vigtigste ting en elev i 9. Klasse bliver mødt med, er valget om, hvad der skal ske sommeren efter. Derfor er det også dybt kritisabelt, at det ikke er alle elever, der har mulighed for en samtale med en vejleder omkring fremtiden, mens andre oplever overfladisk og utilstrækkelig vejledning. I Venstres Ungdom mener vi, at alle elever skal have muligheden for en samtale med en velforberedt uddannelsesvejleder, som kan være med til at føre mange flere hen på det rigtige uddannelsessted.

Bevar det frie gymnasievalg (2021)
I VU går vi ind for frie valg – det er oftest de valg, som er bedst for det enkelte menneske. Frie valg er dem som former vores fremtid og former os som mennesker, og de valg skal staten ikke blande sig i! Staten skal ikke bestemme, hvorvidt en elev skal gå på en handelsfaglig, eller en teknisk uddannelse, og skal slet ikke blande sig i elevens egen vurdering af de tilgængelige gymnasier. Derfor går vi i VU ind for, at hver enkelt skoleelev

Ligestil fravær på gymnasierne (2021)
I dag er der for stor forskel på, hvad der tæller for fravær afhængigt af hvilket gymnasium man går på. Nogle steder får eleverne godskrevet at gå til lægen, mens der andre steder gives fravær for det. Det er ikke fair overfor eleverne på de danske gymnasier, at der ikke er tydelige regler for, hvornår man får fravær og hvornår man ikke gør. Derfor mener Venstres Ungdom at fraværs reglerne skal gøre tydelige, så der ikke kan differentieres fra gymnasium til gymnasium.

Tilbagerul totalforbuddet mod rygning på ungdomsuddannelser (2021)
Med de nye regler om rygning på ungdomsuddannelser, der trådte i kraft i skoleåret 2021/2022, er der nu kommet totalforbud mod rygning for studerende på ungdomsuddannelser i skoletiden, uanset hvor eleven fysisk befinder sig. I praksis er det nu ulovliggjort for studerende på ungdomsuddannelser fx at ryge en cigaret hjemme i egen have i skoletiden. Dette er et klart skridt mod en endnu mere omsiggribende stat, vi som liberale må stå op i mod. Rygepolitikken bør fastsættes lokalt, og kun gælde på skolens matrikel. Fjern derfor det nye, totale forbud mod rygning for studerende på ungdomsuddannelser.

Konfirmation er et tilvalg og hører ikke til på skoleskemaet (2021)
I dag koordinerer Folkekirken og Folkeskolen konfirmationsforberedelse så det ligger i skoletiden og derved indgår i skoleskemaet, hvilket ikke hører til i vores moderne multikulturelle samfund. Religion er et privat anliggende, der hverken bør tilgodeses eller bekæmpes af staten. At blive konfirmeret er et tilvalg, og ønsker man dette, bør den enkelte selv være ansvarlig for at blive oplyst herom. Venstres Ungdom mener derfor, at konfirmationsforberedelse ikke bør foregå i skoletiden.

Lad psykiske sygdomme være en del af pensum (2021)
Mange unge kæmper i dag med en psykisk sygdom i løbet af deres skolegang. Det er dog ikke noget, som man nødvendigvis bliver konfronteret med i hverken folkeskolen eller gymnasiet, da det ikke er en del af pensum. Det kunne derfor være fordelagtigt at inkludere det i folkeskolens pensum i enten biologi eller som en projektuge – det skal være op til den enkelte skole at tilrettelægge. Her kan de unge lære, hvorfor og hvordan psykiske lidelser opstår, samt blive informeret om mulighederne for eventuel hjælp. Det vil være med til at aftabuisere og informere de unge i en tidlig alder.