Historie

Venstres historie går tilbage til 1870, hvor “Det forenede Venstre” opstod som en sammenslutning af rigsdagsmedlemmer – uden at der var tale om et egentligt parti. Venstres Ungdom blev stiftet i 1908, hvor den første VU-lokalforening blev dannet den 24. september på Skamlingsbanken uden for Kolding. I forbindelse med stiftelsen af Venstres Ungdoms første lokalforening hører også en helt særlig historie om de unges kamp for indflydelse og kampen for frit at engagere os i det, vi selv ønsker – nemlig historien om 2. revisorsuppleanten. Du kan læse historien her.

Venstres Ungdom er – i modsætning til de øvrige ungdomspolitiske bevægelser – ikke en udløber af organisationens moderparti. Normalt har formålet med politiske ungdomsbevægelser været at danne underafdelinger af moderpartiet for at fange ungdommens interesse. Dette har aldrig været formålet med VU.

Rundt om i landet var der efterhånden stiftet så mange VU-foreninger, at et landsdækkende samarbejde blev nødvendigt. Dette samarbejde blev en realitet den 7. juli 1912, hvor VU afholdt sit første landsstævne på Skamlingsbanken. Landsstævnet blev en kæmpe succes med mellem 8.000 og 10.000 deltagere.

Under besættelsen deltog mange VU’ere aktivt i modstandskampen. VU’s landskasserer gennem mange år, Evald Carlsen, blev d. 20. december 1944 skudt af tyskerne, og i april 1945 blev VU’s ansatte arresteret af Gestapo. Efter løsladelsen fortsatte de dog med at udsende det illegale blad: “Budstikken går”, som udkom frem til befrielsen.

I efterkrigstiden har Venstres Ungdom oplevet dramatiske udsving. I 60′erne havde foreningen over 54.000 medlemmer og var særligt kendt for at arrangere de bedste fester for ungdommen (hvilket vi stadig gør!). Senere under ungdomsoprøret gik det væsentligt tilbage for Venstres Ungdom.

I sidste halvdel af 80′erne begyndte udviklingen at vende, hvilket op gennem 90′erne førte til, at Venstres Ungdom blev den suverænt største og mest toneangivende politiske ungdomsorganisation i Danmark.

Siden VK-regeringens tiltrædelse i 2001 har VU kæmpet for at påvirke Venstre til at føre mere liberal politik. Dette er både sket med realpolitiske virkemidler som f. eks udvalgsarbejde og politikudvikling og mere ideologiske metoder som kampagner og brandtaler.

I nyere tid har Venstres Ungdoms resultater for indflydelse og påvirkning været mange. Selvom det strider med VU’s liberale kompas, at Venstre gik ind i den nuværende SVM-regering, har Venstre og Venstres Ungdom formået at levere resultater; både med afskaffelsen af AM-bidraget for unge mennesker såvel som solokørekort til 17-årige. Venstres Ungdom stræber nemlig efter at være Danmarks mest indflydelsesrige ungdomsparti.

Tidligere formænd for Venstres Ungdom

  • 1912-1915 Niels Elgaard
  • 1915-1917 A. L. H. Elmquist
  • 1917-1918 J. Chr. Jensen-Broby
  • 1918-1919 H. Tranberg-Jensen
  • 1919-1920 Jens Rahbek
  • 1920-1922 H. C. Koefoed
  • 1922-1923 Søren Peter Larsen
  • 1923-1923 Christian Christensen
  • 1923-1927 Henry Gideon
  • 1927-1929 Edvard Sørensen
  • 1929-1930 P.C. Jacobsen
  • 1930-1932 Erik Eriksen
  • 1932-1935 M. Elmertoft
  • 1935–1937 N.K. Larsen
  • 1937-1939 P. Thisted Knudsen
  • 1939-1941 Jens Christian Christensen
  • 1941-1943 Alfred Larsen
  • 1943-1946 Søren Andersen
  • 1946-1948 Jens Peter Petersen
  • 1948-1951 Henry Christensen
  • 1951-1953 P. Givskov Christensen
  • 1953-1955 Søren Jensen
  • 1955-1957 Niels Westerby
  • 1957-1959 Niels Anker Kofoed
  • 1959-1962 Knud Enggaard
  • 1962-1964 Knud Erik Særkjær
  • 1964-1966 Peter Holst
  • 1966-1968 Jørgen Brøndlund Nielsen
  • 1968-1970 Erik Fabrin

  • 1970-1972 Bertil Toft Hansen
  • 1972-1974 Knud Andersen
  • 1974-1976 Anders Fogh Rasmussen
  • 1976-1978 Niels Jørgen Hansen
  • 1978-1980 Troels Brøndsted
  • 1980-1983 Flemming Oppfeldt
  • 1983-1985 Jens Skipper Rasmussen
  • 1985-1986 Lars Møller Sørensen
  • 1986-1989 Lars Løkke Rasmussen
  • 1989-1990 Jesper Ib
  • 1990-1991 Lars Bech Pedersen
  • 1991-1993 Hans Kargaard Thomsen
  • 1993-1995 Carl Holst
  • 1995-1997 Kristian Jensen
  • 1997-1999 Troels Lund Poulsen
  • 1999-2001 Peter Christensen
  • 2001-2003 Torsten Schack Pedersen
  • 2003-2005 Claus Horsted
  • 2005-2007 Karsten Lauritzen
  • 2007-2009 Thomas Banke
  • 2009-2011 Jakob Engel-Schmidt
  • 2011-2013 Morten Dahlin
  • 2013-2015 Jens Husted
  • 2015-2017 Chris Holst Preuss
  • 2017-2019 Jakob Sabroe
  • 2019-2021 Kristian Lausten
  • 2021-2023 Maria Ladegaard
  • 2023-2024 Lasse B. Sørensen
  • 2024- Jens Paaske Klausen

Scroll to Top

Tilmeld PBS

Vil du gerne have, at det er lettere for dig at gentegne dig i din lokalforening? Vil du gerne være endnu mere med i den liberale kamp? Så tilmeld dig PBS – så trækkes kontingentet automatisk og uden besvær. Det er legende let!

Udfyld formularen nedenfor og du er godt på vej mod et enklere og lettere medlemskab af Danmarks bedste ungdomspolitiske forening!
Sådan gør du:
1. Find dit medlemsnummer på vu.membersite.dk.
2. Udfyld formularen for automatisk betalingsservice – Klik på linket her OBS: Angiv dit medlemsnummer som kundenummer i formularen.
3. Du er nu tilmeldt PBS og bidrager yderligere til den liberale bevægelse.
Man kan kun tilmeldes PBS, hvis indehaveren af kontoen, der tilmeldes PBS, er over 18!