Bevar den internationale skattekonkurrence! (2022)
OECD-landene indgik en aftale om en fællesselskabsskattegrænse på 15 %. En sådan fællesskattegrænse er til hindrer for den internationale skattekonkurrence. Denne er essentiel, da dette er medvirkende til at sikre både frihed og gode skattevilkår for alverdens borgere og virksomheder. Den frie konkurrence sikrer, som altid, de mest optimale vilkår og omstændigheder. At lave et sådant monopol på skattekonkurrence er derfor både illiberalt og usundt, hvorfor Danmark hurtigst muligt burde udtræde af aftalen. 

Mindre moms (2022)
I Danmark er flere arbitrære ting fritaget for moms. Dette gælder fx. porto, taxakørsel og salg af traditionelle fysiske medier. Dette resulterer blandt andet i en ulige konkurrence i medieverden, hvor staten indirekte subsidierer de traditionelle medier, fremfor nye moderne, og digitale, medier. Generelt er det ønskværdigt med så lige konkurrence som overhovedet muligt, og derfor ønsker Venstres Ungdom at afskaffe momsfritagelsen, for tilgengæld at sænke momsen generelt. Dette vil skabe en mere lige konkurrence, simplificere skattesystemet og lette skattetrykket. Alt sammen ting, vi i Venstres Ungdom, elsker.

Må jeg nu heller ikke bestemme over mit TV?! (2022)
Der er noget grundlæggende absurd over, at man som streamingselskab i Danmark skal betale 6 %  ekstra i SKAT. Som om at danskerne ikke er kloge nok til at bestemme, hvad de selv vil se i fjernsynet. Det er da ikke staten der skal bestemme om hvorvidt jeg bedst kan lide at se House of Cards eller Den Store Junior Bagedyst. Det giver jo sig selv. For modsat Mette Frederiksen, så lytter markedet ren faktisk til borgerne, og giver dem hvad de vil have. Derfor skal staten ikke agere smagsdommer, ved at skabe ulige konkurrence gennem en særskat på streamingselskaber.

Ægteskab handler om kærlighed – ikke kontanter (2022)
Indgåelse af ægteskab burde være baseret på om man kan lide den anden halvdel af ægteskabet – ikke om hvorvidt man kan udnytte hinandens fradrag. Som det er idag kan man økonomisk spekulere i ægteskab, da man fx. kan udnytte hinandens fradrag, trække ægtefællens underskud fra osv. Men som det jo er med ægteskaber – så er det ikke kun guld og grønne skove. For som gift er der også diverse økonomiske ulemper, som fx. den gensidige forsørgerpligt. Da ægteskab er en privat sag, burde staten ikke blande sig i borgernes skatteforhold pbg.af dette, hvorfor at man burde opfatte borgerne som individer – og dermed fjerne alle økonomiske fordele og ulemper ved ægteskab og dermed ligestille alle  typer af parforhold økonomisk. 

Nej til E-Kronen (2022)
Central Bank Digital Currency (CBDC)’s er noget der bliver heftigt diskuteret som det næste skridt i  kryptorevolutionenen. I Sverige bakser man med den såkaldte E-Krona. En kryptovaluta udstedt af centralbanken. Men dette er en udvikling som Venstres Ungdom agiterer stærkt imod. CBDC’s er grundlæggende set en trussel mod det decentraliserede finansielle system. Kryptovalutaens største force er at den er uafhængig af diverse centralbanker, og netop dette vil jo tage selve grundessensen ud af krypto ved CBDC’s. Desuden vil en kryptovaluta bakket op af en centralbank fuldstændig udvande  kryptomarkedet, hvilket ej heller vil være hensigtsmæssigt. 

Gør feriepengene til en del af lønnen (2022)
For det første: Det er ikke statens opgave at føre opsparing for borgerne. For det andet:
Systemet skal administreres, det er spild af offentlige midler. For det tredje: Alle mennesker der arbejder, spilder deres tid på at søge deres egne penge. Derfor mener Venstres Ungdom at feriepengene skal blive en del af lønnen.

Ingen fradrag til støtte af venstrefløjen (2022)
Det danske skattesystem er uhyre komplekst. Utallige fradrag, tusindvis af siders skattelovgivning og læg dertil så den årlige overraskelse man får, når man hvert år tjekker, om man skal punge mere ud i skat, eller om man skal have penge tilbage. Systemet skal være mere simpelt, og hvis man kan gøre dette og samtidig undgå at støtte venstrefløjen via fagforeningernes store bidrag til fløjens partier, så er alt vel fryd og gammen for en liberal sjæl? Lad os derfor sløjfe fradraget ved faglige kontingenter, så valget for alvor bliver frit og personligt. 

Staten skal ikke drive virksomhed (2022)
Staten ejer helt eller delvist mere end 30 selskaber. I stedet for at være et land med enormt høje skatter og høj erhvervsstøtte, bør vi sænke begge dele gevaldigt, og sælge alle selskaberne fra, så statens kan fokusere på sine kerneopgaver, såsom at sikre tryghed for borgerne.

Stop unødvendig omfordeling fra middelklasse til middelklasse (2022)
Børnepenge er i dag et førsteklasses eksempel på omfordeling fra middelklasse til middelklasse, det er en unødvendig udgift i den offentlige sektor, med meget begrænset grundlag i virkeligt behov for familierne. Børnepenge bør derimod være en ydelse til de familier hvor det kan gavne. Derfor foreslås det at kun husstande med en samlet årlig indkomst under 500.000 kr. kan ansøge om børnepenge.

Afskaf skatterne på alle investeringer (2022)
Det er dybt problematisk, at skattesystemet i dag bekæmper investeringslysten i samfundet ved at beskatte investeringer. Investeringer bør ikke beskattes, fordi det i virkeligheden er en skat på opsparing, som kan være meget fornuftig. Samtidig er investeringerne med til at skabe vækst i økonomien til gavn for vores alles velfærd. Det er derfor ikke samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at beskatte investeringer. 

Det er også vigtigt at skatterne på investeringer i forskellige værdipapirer er ligestillet. Der findes i dag mange forskellige typer af skatter på investeringer såsom iværksætterskatten. Det gør, at investeringerne ikke finder derhen, hvor de gør mest gavn for den enkelte investor og for samfundet. Der findes også andre skattevilkår for udenlandske indeksfonde, såkaldte ETF’er. Disse gør, at danske investorer ikke kan udnytte de lave gebyrsatser hos ETF’erne, samt at man unødigt støtter de danske indeksfonde med højere gebyrsatser. Staten skal derfor ikke bruge de mange skatter på investeringer til at bestemme, hvad man vælger at investere sine hårdt optjente penge i. Det skal være folks egne valg, da det vil lede pengene derhen, hvor det giver mest mening. En anden effekt vil være, at det finansielle skattesystem bliver meget simplere, således at almindelige borger lettere kan forstå det og dermed investere til gavn for dem selv og for samfundet. Det fjerner muligheden for at folk med specialiseret viden kan udnytte systemet såsom med udbyttesagen.

Derfor mener vi i Venstres Ungdom at der ikke skal være nogen skat på investeringer, uanset typen af investering, til gavn for den enkelte borger og for samfundet. 

Fjern kontantforbuddet! (2022)
Hvidvaskningslovens §5 gør det i dag forbudt for erhvervsdrivende at tage imod større betalinger der foretages med kontanter. Siden 1. juli 2021 må erhvervsdrivende maksimalt modtage 19.999 kr.i  kontanter. Dette gælder både ved betalinger, som sker på én gang og hvis der er tale om én reel betaling, som man modtager ad flere omgange. Det mener vi er dybt forkert. Paragraffen er til for at bekæmpe hvidvask, men det skal ikke gå ud over lovlydige borgere at nogle få bruger kontanter til kriminelle formål. Staten skal ikke bestemme hvor mange kontanter man bruger til betalinger. Det må være det eget frie valg. 

Skal dine hårdt tjente penge tages fra dig? (2021)
Topskat er en del af det danske indkomstskattesystem Det er en skat på 15 %, som betales af indkomst der overstiger 544.800 kr. pr år det vil konkret sige at hvis du arbejder hårdere og overstiger 544.800 kroner om året, skal du betale 15% ekstra.

I Venstres Ungdom mener vi, at det er et umotiverede princip, og skubber befolkningen væk fra højere uddannelser, da de ikke kan se en pointe i det, da pengene alligevel bliver “taget fra dig”.

Fjern sundhedsregulerende adfærdsafgifter (2021)
Hvordan man ønsker at behandle sin egen krop, bør være en privat sag, der ikke vedkommer andre. Derfor er det forkert, når staten gennem sundhedsregulerende adfærdssafgifter forsøger at regulere, hvor sunde folk skal være. Det er den rene cirkelslutning at påstå, at staten skulle have ret til at regulere borgernes sundhed, fordi de også dækker udgifterne til eventuelle livsstilssygdomme heraf. Hold staten ude af borgernes slikskål og cigaretpakker, og lad dem istedet tage ansvar for egen krop og sundhed.

Afskaf arbejdsmarkedsbidraget (2021)
I Danmark har vi en særlig skat, der straffer folk, der går på arbejde, og favoriserer folk på offentlig forsørgelse – nemlig arbejdsmarkedsbidraget. Vi tager mere end 8% ekstra af folks indkomst, blot fordi de vælger at gå på arbejde til gavn for det danske samfund. Arbejdsmarkedsbidraget er altså en skat, vi udelukkende pålægger den arbejdende del af befolkningen, som folk på offentlige ydelser er fritaget fra. Desuden er arbejdsmarkedsbidraget en bruttoskat, der således ikke påvirkes af fribeløb eller fradrag. I Venstres Ungdom mener vi, at individet selv skal have lov at høste frugten af deres hårde arbejde, og at der desuden altid skal være et stærkt incitament til at tage et arbejde. Derfor mener vi, at arbejdsmarkedsbidraget skal afskaffes omgående. Vi skal ikke straffe folk for at gå på arbejde.

Afskaf selskabsskatten (2020)
Selskabsskatten er en væksthæmmende skat, der rammer både jobskabelsen, virksomhedernes indtjening og arbejdernes lønninger. Selskabsskatten er blandt de mest væksthæmmende skatter, da den beskatter veldrevne virksomheder. Desuden er selskabsskatten en væsentlig brik i skattekonkurrencen mellem lande, da virksomheder ønsker at placere sig – og dermed trække massevis af arbejdspladser med sig – i de lande, hvor de bliver flået mindst muligt af statskassen. Den danske selskabsskat betyder ikke blot, at udenlandske virksomheder afskrækkes fra at placere sig i Danmark, men også at danske virksomheder flytter til udlandet til væsentlige tab for dansk økonomi. I 2019 estimerede Skatteministeriet at en afskaffelse af selskabsskatten vil medføre en BNP-forøgelse på ca. 60 mia. kr. som følge af en beskæftigelsesfremgang på 5.700 personer. VU mener derfor at selskabsskatten skal afskaffes, til fordel for væksten og velstanden!

Afskaf skat på aktieavance og udbytte (2020)
Hvis man ikke ønsker at arbejde sig selv ihjel for at øge sin formue, så kan man investere sine penge. Vælger man i dag at investere sin formue, kommer staten og straffer dig med 27% beskatning af de første 55.300 Kr. i avance og derefter øges satsen til 42%. Derudover betaler du også skat af det udbytte du får udbetalt. Det er dybt usmageligt at skattesystemet i dag bekæmper investeringslysten i samfundet og almindelige menneskers muligheder for at øge deres formue passivt. Den høje aktieavancebeskatning ødelægger dertil mindre virksomheders muligheder for at rejse kapital gennem en børsnotering. Fra 2018 til 2019 havde Danmark 18 mikrobørsnoteringer. Til sammenligning havde Sverige i samme periode 81 mikrobørsnoteringer.I Venstres Ungdom mener vi at aktieavancebeskatningen skal afskaffes, til gavn for borgere, og erhvervslivet gennem en forøget investeringslyst!

Afskaf tvangsarv (2020)
Når man dør, har mange lavet et testamente over sin arv, men dette gælder ikke hele arven. På grund af tvangsarven kan man ikke råde over en fjerdedel af sin arv. Den skal deles mellem ægtefælle og livsarvinger. Det kan ikke være rigtigt, at staten skal diktere over din arv. Afskaf tvangsarven, og efterkom den afdødes vilje.

Opret en borgerforslagsafdeling i SKAT (2020)
I 2003 oprettede daværende skatteminister, Svend Erik Hovmand (V), et sekretariat i Skatteministeriet, som fik til opgave at rydde op i ”regelbøvlet”. På knap et år modtog denne 700 forslag til forenklinger, hvilket led til 84 konkrete forsimplinger på skatteområdet. I Venstres Ungdom værner vi om virksomhederne, og vil altid advokere for gunstige forhold for erhvervslivet. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal genoprette et sådant råd, således virksomheder og privatpersoner kan stille forslag til forsimplinger af vore alles skattesystem.

Afskaf fagforeningsfradraget (2020)
Man skal som borger have fri mulighed for at indgå i de foreninger, som man ønsker. I VU mener vi dog ikke, at staten skal give fradrag for, at man som borger vælger at være medlem i en fagforening. Vælger man at være medlem af en fagforening, er dette udelukkende en privatsag og staten bør ingenlunde hverken belønne eller begrænse dette medlemskab. Afskaf fagforeningsfradraget, ryd op i den kringlede fradragsjungle med et simplere skattesystem og lad borgerne beholde flere af deres egne penge.