Historien om 2. revisorsuppleanten går helt tilbage til Venstres Ungdoms begyndelse. Den første VU-lokalforening blev stiftet i Kolding den 24. september 1908. Og det er i forbindelse med VU Koldings spæde år, vi møder historiens hovedperson ”Vagn”. Vagn Hans Christophersen Bro blev født lørdag den 17. februar 1894 i Kolding. Han skrev i 1965 hans erindringsbog ’Politimesteren fortæller’, hvor han bl.a. fortæller om en af sine første oplevelser med Venstres Ungdom.
Vagn kom fra et politisk hjem. Derfor havde hans far heller ikke noget imod, at han som 14-15-årig meldte sig ind i den nystartede forening Venstres Ungdom. Men også dengang var der problemer med fremmødet til generalforsamlingerne. Generalforsamlingen i 1909 – året efter stiftelsen – blev afholdt på det gamle hotel ‘Kronborg’, der lå samme sted, hvor natklubben ’Pitstop’ i dag er. Vagn beskriver i bogen, at efter bestyrelsen, suppleanterne og revisorerne var blevet valgt, manglede der stadig en 2. revisorsuppleant. Han forklarer i sin erindringsbog, at han ikke kunne huske, om man faktisk ønskede at få en ung gymnasieelev ind i foreningens ledelse, eller om det kun var fordi alle de andre, der var mødt op, allerede havde fået en post. Men faktum er, at han blev valgt som 2. revisorsuppleant.
Dagen efter kunne man derfor læse referatet i ‘Kolding Folkeblad’ at Vagn var blevet valgt. Den morgen gik Vagn gennem Kolding højere Almenskoles port – i dag Kolding Gymnasium – med en følelse af vigtighed og med næsen i sky. Dengang var det nemlig sjældent at blive nævnt i avisen. Glæden varede dog ikke længe. Allerede i den første time åbnede døren sig ind til klassen, og gymnasiets rektor, Georg Bruun, trådte ind. Det eneste han sagde var: ”Vagn, kom med mig!” Vagn fulgte med, mens lærerne – som også frygtede rektoren meget – og mine klassekammerater så på med skræmte ansigter. Da de nåede rektors kontor, var hans ord klare: ‘I din skoletid må du melde dig ud af den nye V.U.-forening. Jeg kan ikke lede min skole, hvis mine elever er offentlige politikere. Har du forstået?’
Efter det møde var Vagns stolthed væk. Og efter skole, mens han vandrede hjem fyldt med mørke tanker, var han overbevist om, at det havde været hans sidste dag på gymnasiet. Men tingene udviklede sig anderledes. Selvom Vagns far ikke forstod forbuddet over så ubetydeligt et mandat, støttede han ham ikke i at sætte hårdt imod hårdt, men sagde: ”Når du har fået din studentereksamen, kan du på dette område gøre, hvad du vil.“ Vagn måtte derfor nedlægge sit mandat. Vagn henviser i bogen til ordsproget: ”Hvad man har lidt for i sin ungdom, elsker man resten af sine dage.” Det der for en tid holdt Vagn ude af politik, bandt ham kun tættere på Venstres Ungdom, efter han i 1912 havde fået studenterhuen.
Vagn vidste allerede dengang, at politik ville blive en af hans store interesser resten af livet. Da Venstres Ungdoms Landsorganisation blev stiftet på det første landsstævne i Kolding i 1912, faldt hans egen studentertid oveni. Derfor måtte han, til sine kammeraters store skuffelse, melde afbud til festlighederne i klassen, og i stedet tage til, hvad han i sin erindringsbog beskriver som; det største folkeligt-politiske møde, han nogensinde oplevede.
Vagn forblev livet ud en stor agitator for Venstres Ungdom. Og ved Venstres Ungdoms 50-års jubilæumslandsstævne i Kolding i 1958 blev Vagn udnævnt til livsvarig 2. revisorsuppleant i Venstres Ungdom. I hans bog afslutter han med at skrive: ”Dette hverv var mit første – og det vil nok også være mit sidste.” Vagn døde 72 år gammel i 1966 – året efter bogens udgivelse.
At Vagn måtte ofre sin post som 2. revisorsuppleant og sit politiske engagement som gymnasieelev, for i stedet at prioritere sin uddannelse, står som et evigt symbol for den kamp, vi som unge skal kæmpe. Kampen for indflydelse og kampen for frit at engagere os i det, vi selv ønsker. Vagns ånd og kamp vil for evigt være uløseligt forbundet med posten som 2. revisorsuppleant, og derfor er det den fornemste post i hele Venstres Ungdom.
