Venstres Ungdom søger en Landssekretær, som er daglig leder af landsorganisationens sekretariat med tiltrædelse 1. december 2023.
Landssekretæren indgår i en række udvalg i organisationen samt almindeligt foreningsudviklingsarbejde. Stillingen er berammet til 37 timer, men der må påregnes en del aften- weekendarbejde.
Landssekretæren er som den daglige leder ansvarlig for at udvikle og strukturere sekretariatets arbejdsopgaver. Landssekretæren står for økonomistyring, personaleledelse, udarbejdelse og forhandling af kontrakter, databasevedligeholdelse og behandling, sparring med den politiske ledelse samt deltagelse i projektledelsen omkring diverse valgkampe og foreningsudviklingsprojekter. Ydermere er sekretariatslederen sekretær for Forretningsudvalget, Landsstyrelsen samt Udviklingsudvalget.
Venstres Ungdom er en organisation fyldt med energiske og initiativrige unge mennesker, og Landssekretæren er en vigtig del af indsatsen for at fastholde og forbedre foreningens position som Danmarks bedste og mest indflydelsesrige politiske ungdomsorganisation.
Som Landssekretær får du mulighed for at opbygge et solidt netværk blandt politikere, interesseorganisationer og meningsdannere. Derudover vil jobbet give dig en lang række praktiske erfaringer indenfor ledelse og organisationsudvikling. Du vil desuden være den primære organisatoriske kontakt til Venstres Landsorganisation.
Sekretariatet befinder sig på Nørre Voldgade 82 ved Nørreport i København. Der vil forekomme arbejdsopgaver, som foregår uden for sekretariatet.
Foruden Landssekretæren består sekretariatet af to deltidsmedarbejdere. Ydermere har Landsformanden sin ugentlige gang på sekretariatet.
Vi forventer, at du fagligt
- Har solid viden og erfaring med arbejdet i frivillige foreninger
- Formulerer dig godt på skrift og har flair for tal, økonomi samt IT-systemer
Vi forventer, at du som person
- Er serviceminded og venlig
- Forstår dig på arbejdet med frivillige unge
- Indgår i, og inspirerer til et konstruktivt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere
- Er fleksibel, innovativ, nytænkende og udviklingsorienteret
- Er en god kollega med respekt for andre
- Er klar til at tage ansvar for økonomisk kontrol og overvågning af projekter
- Kan arbejde i en politisk styret organisation og navigere efter det
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret
Det er en fordel, hvis du
- Har stærke IT-færdigheder – inden for fx Office-pakken, Membercare eller Navision
- Har erfaring med økonomistyring og kendskab til bogføring
- Har kendskab til Venstre eller Venstres Ungdom som organisation eller en beslægtet liberal forening
Vi tilbyder
- Mulighed for at du kan udvikle dig fagligt og personligt
- En arbejdsplads hvor ikke to arbejdsdage er ens
- Mulighed for at påvirke sekretariatets og Venstres Ungdoms fortsatte udvikling
- Et stort politisk netværk med både nuværende og fremtidige politikere
Løn efter aftale.
Yderligere oplysninger:
Landsformand Lasse B. Sørensen på formand@vu.dk eller telefon 4040 5151
Foreningens hjemmeside www.vu.dk, hvor du kan finde information om Venstres Ungdom
Ansøgning sendes til ansoegning@vu.dk senest 16. november.
Ansøgningen bedes mærket “Landssekretær”.
Ansættelsessamtaler vil foregå løbende.
Ansættelsen vil være fra 1. december 2023.