Resolutioner – Transport

En resolution er en politisk erklæring vedtaget på VU’s landsstævne.

Bedre og smartere fartkontrol
Vi har alle prøvet at køre på en lang landevej, hvor der ikke er noget trafik. Her er der alligevel nogen som bliver blitzet, fordi der holder en fotovogn, hvis eneste formål er at tjene penge til staten. I Danmark burde vi lave en bedre fartkontrol, hvor der er mindre fokus på fotovogne, og mere fokus på stærekasser. Disse stærekasser skal opstilles i farlige områder – f.eks. ved skoler, børnehaver eller farlige kryds. Derfor mener VU at der skal være bedre og smartere fartkontrol i Danmark, så der ikke længer er fokus på at tjene penge, men på at man fanger farlige bilister.

Det skal ikke være ulovligt at orientere sig
Differentierede fartgrænser er fremtidens smarteste måde at sikre optimal anvendelse og optimering af danskernes tid. Det bør være muligt at hæve fartgrænsen, når der er få biler på vejene – f.eks. om natten – eller omkring et vejarbejde, når der ikke er arbejde på Det giver god mening at fartgrænserne på strækninger med fx vejarbejde er lavere end normalt. Men når arbejdet ikke er i gang, og vejen kan bruges som normalt, giver det ikke mening at den sænkede fartgrænse stadig står ved magt, og dermed øger risikoen for en fartbøde, som i øvrigt er til højere takst fordi det er i en zone med vejarbejde. Derfor mener VU, at disse skilte skal være automatiske, så de kan slukkes når de ikke er nødvendige.

Hæv fartgrænsen for traktorer
Alle nye traktorer er i stand til at køre 45 km/h. Derfor giver det ingen mening at de kun må køre 30 km/h. Ved at hæve fartgrænsen til de 45 km/h vil trafikken omkring traktorer blive lettet. Landmanden vil kunne komme hurtigere omkring. Desuden er bremserne på traktorer ikke længere en udfordring. Bremserne på traktorer er blevet markant bedre de seneste 30 år. Det vil ikke være en hindring for en traktor at den skal bremse for andre i trafikken. Det vil altså overordnet ikke være problematisk eller til gene for nogen at sætte fartgrænsen for traktorer op.

Sænk brugerbetaling på Storebæltsbroen!
I 2019 blev der registreret 13,3 millioner køretøjer på Storebæltsbroen, og de samlede indtægter var på godt 2,9 milliarder kroner. På trods af de kæmpe indtægter, blev kun 900 millioner kroner afsat til afbetaling af broens gæld. Staten tog hele 1,4 milliarder kroner til andre offentlige projekter, mens de sidste millioner gik til drift og vedligeholdelse af broen. Det er fuldstændig moralsk forkert at brugerne af Storebæltsbroen skal betale for andre offentlige projekter. Brugerne skal kun betale for afdraget, drift og vedligeholdelse af broen!

Stop letbane-vanviddet
Letbanen er en voldsomt omkostningsfuld affære, som har kostet busruter på tværs af regionen. Det giver ikke mening at tage en transportform, der fungerer og afskaffe den, for en letbane, som er ineffektiv, dårligt implementeret og generelt en dårlig investering. Det skal stoppes.

Fjern hastighedsbegrænsninger på alle motorveje i Danmark
En ting er sikkert: dem, der lever livet i overhalingsbanen, lever ikke i Danmark. Med en universel hahastighedsbegrænsning på motorvejen på 130 km/t, siger man at det er usikkert at køre hurtigere. Det er vi ikke enige i. Der er flere faktorer, der afgør hvor hurtigt det er sikkert kan køre. Vi mener ikke der bør eksistere en universel hastighedsbegrænsning på danske motorveje, men i stedet en universel, anbefalet hastighed. Samtidigt mener vi, at hvis man kører hurtigere end det anbefalede og forårsager et uheld, der forvolder skade på andre end sig selv, bør man tage dette med i en eventuel strafudmåling som en skærpende omstændighed.

Lad os få den jyske trefork bygget!
Sammenhængskraften i Danmark er enorm vigtig, hvilket især skabes af vores mobilitet og evne til at komme hurtigt rundt i landet. Vi skal naturligvis have bygget en kattegatforbindelse, eftersom den kun vil øge mobiliteten i landet og dermed binde vores land bedre sammen. Det er til gengæld også nødvendigt, at vi får bygget en Als-Fyn forbindelse. Den vil årligt kunne spare danskerne for over fire millioner rejsetimer og er estimeret til at kunne genere flere arbejdspladser i region Syddanmark.

Scroll to Top

Tilmeld PBS

Vil du gerne have, at det er lettere for dig at gentegne dig i din lokalforening? Vil du gerne være endnu mere med i den liberale kamp? Så tilmeld dig PBS – så trækkes kontingentet automatisk og uden besvær. Det er legende let!

Udfyld formularen nedenfor og du er godt på vej mod et enklere og lettere medlemskab af Danmarks bedste ungdomspolitiske forening!
Sådan gør du:
1. Find dit medlemsnummer på vu.membersite.dk.
2. Udfyld formularen for automatisk betalingsservice – Klik på linket her OBS: Angiv dit medlemsnummer som kundenummer i formularen.
3. Du er nu tilmeldt PBS og bidrager yderligere til den liberale bevægelse.
Man kan kun tilmeldes PBS, hvis indehaveren af kontoen, der tilmeldes PBS, er over 18!