En resolution er en politisk erklæring vedtaget på VU’s landsstævne.
Bedre uddannelsesvejledere med bredere baggrund
Unge mennesker der skal træffe valg om fremtiden har brug for støtte og vejledning. Derfor er det også vigtigt, at det menneske de bliver mødt af, er både velforberedt, positivt og har et godt kendskab til uddannelsessektoren. Dette kan man gøre på kommunalt plan, hvor man kan samle en pulje af folk med forskellige baggrunde, der kan stå til rådighed som vejledere. Det er vigtigt at have uddannelsesvejledere med forskellige baggrunde og erfaringer, således at alle elever føler de bliver mødt og vejledt grundigt og tilfredsstillende.
Byg bro til erhvervsskolerne
Håndværksmestre landet over skriger efter kvalificeret arbejdskraft, og vi kan ikke understøtte efterspørgslen. Derfor skal der være mere fokus på erhvervsskolerne gennem brobygning i folkeskolen. På erhvervsskolernes grund-forløb kommer man rundt til de forskellige erhvervslinjer på skolen og ser hvad det går ud på. Det tager en uge, og burde være obligatorisk i folkeskolen.
Strakssupplering
I Venstres Ungdom mener vi, at det skal være muligt at supplere gymnasiale fag, så snart disse er afsluttet. Det giver ingen mening, at elever skal vente til, at de har fået studenterhuen på, før de kan få lov til at supplere de fag, som de skal bruge for at komme ind på drømmestudiet. I stedet kunne man lige så godt bruge sommerferien mellem 1. og 2.g eller 2. og 3.g på det. Ved at indføre supplering ved endt fag, gør man det ikke bare nemmere for eleverne at blive færdige, det kommer også hele samfundet til gavn, da de unge kan komme hurtigere videre i deres uddannelsesforløb.
Hvornår åbner ”Den åbne skole”?
En af de mange ting i folkeskolereformen anno 2013, der ikke er blevet implementeret i en acceptabel grad er “Den åbne skole”, som har til opgave at inddrage virksomheder og det lokale forenings- og erhvervsliv i undervisningen. Det er en rigtig vigtig opgave at præsentere eleverne for både deres muligheder, når de står med afgangsbeviset i hånden, men bestemt også når de skal ud på arbejdsmarkedet.
Derfor mener Venstres Ungdom, at “Den åbne skole” skal implementeres i langt højere grad. Dette kunne eksempelvis gøres ved at man kommunalt eller i mindre lokalområder, samler en masse kontakter på folk fra erhvervslivet, med vidt forskellige baggrunde, der ville kunne præsentere deres fag, og evt. præsentere konkrete ting, der kunne have relevans i et fag.
Omlæg ‘kristendomsundervisning’ til ‘religionsundervisning’
I bekendtgørelsen for folkeskolen står der, at alle elever skal have kristendomskundskab på alle klassetrin, undtagen det år, de går til konfirmationsforberedelse. I et multireligiøst land som Danmark kan vi ikke blive ved med kun at lære vores børn om den danske kristendom, men derimod udfolde forståelsen for andre religioner – også i de mindre klasser. Derfor mener Venstres Ungdom, at kristendomskundskab skal omlægges til religionskundskab.
Følg Esbjerg og Holbæk – fritstil alle kommuners skoler!
I 2020 præsenterede statsminister Mette Frederiksen idéen til at fritstille de kommunale folkeskoler i Esbjerg og Holbæk, og dermed fjerne dem fra al offentlig indblanding og regulering. I Venstres Ungdom roser vi sjældent den kære Mette Frederiksen, men her er det på sin plads – det er bare ikke nok. Venstres Ungdom mener, at landets resterende 96 kommuner skal følge trop, og også fritstilles. Hellere i dag end i morgen!
Udvikling af erhvervsskolerne
Samfundet er i rivende teknologisk udvikling, bl.a. med ting som el- og hybridbiler, smarthouses, osv. For at sikre at vores håndværkere stadig er blandt de bedste i verden, skal dette tænkes ind i pensum på de forskellige uddannelser, så vi sikrer at mekanikeren der skal rode i din elbil, ved hvad han foretager sig.
Afskaf obligatorisk lektiecafé
Med implementeringen af folkeskolereformen anno 2013, blev en af de nye ændringer, at der nu skulle være tvungen lektiecafé for alle elever. Tal fra 2018, 5 år efter folkeskolereformen, viste dog, at det kun var omtrent en tredjedel af skolerne, der med sikkerhed i stemmen sagde ja til at det var implementeret. Dermed har vi altså at gøre med en yderst halvfærdig proces. Lektiecaféer er som koncept et fint tilbud, men det skal aldrig være bestemt hvor du skal lave dine lektier.
Fasthold bestået sprogprøve som krav for start i 1.klasse
Grundskolen skal være et sted med plads til udvikling af både faglige og sociale kompetencer. Derfor er det vigtigt, at man har en hel basal forståelse af sproget, for at kunne følge med i undervisningen – især for elevens egen skyld. Derfor skal kravet om en bestået sprogprøve for at fortsætte i 1.klasse genoptages, efter der blev slækket på den under coronakrisen. Det må ikke blive til vanlig skik, at vi på den måde efterlader elever til en situation, hvor de ikke kan følge med i undervisningen eller deltage i det sociale skoleliv.
Vejledning til alle
En af de vigtigste ting en elev i 9. Klasse bliver mødt med, er valget om, hvad der skal ske sommeren efter. Derfor er det også dybt kritisabelt, at det ikke er alle elever, der har mulighed for en samtale med en vejleder omkring fremtiden, mens andre oplever overfladisk og utilstrækkelig vejledning. I Venstres Ungdom mener vi, at alle elever skal have muligheden for en samtale med en velforberedt uddannelsesvejleder, som kan være med til at føre mange flere hen på det rigtige uddannelsessted.
Bevar det frie gymnasievalg
I VU går vi ind for frie valg – det er oftest de valg, som er bedst for det enkelte menneske. Frie valg er dem som former vores fremtid og former os som mennesker, og de valg skal staten ikke blande sig i! Staten skal ikke bestemme, hvorvidt en elev skal gå på en handelsfaglig, eller en teknisk uddannelse, og skal slet ikke blande sig i elevens egen vurdering af de tilgængelige gymnasier. Derfor går vi i VU ind for, at hver enkelt skoleelev
Fastfrys koblingsprocenten
Koblingsprocenten mellem privat- og friskoler & folkeskoler ligger i dag på 76%, og det ønsker Venstres Ungdom den fortsat skal gøre! Ved at hæve koblingsprocenten risikerer vi at fjerne den frihed privatskoler i dag har, og i høj grad fjerne deres selvbestemmelse. Ved at sænke den, vil man omvendt risikere, at mange mindre skoler ikke kan få det til køre rundt. Når koblingsprocenten kan ændre sig hvert år, tør man næppe tage chancer, og videreudvikle idéer eller forbedre læringsoplevelsen, hvis man ikke ved hvad budgettet er. Hvis man gør det til en fireårig periode, vil skolerne bedre vide, hvor mange penge de har til bl.a. renovation.
Derfor skal den ligge på 76 %, og fastsættes over en fireårig periode.
Fjern loftet over fribeløb på SU
VU mener at fribeløbet bør ophæves, så man ikke straffer de flittige studerende, der enten har lyst til at spare lidt ekstra op til udvekslingssemestre, husleje, e.lign. Staten skal ikke sætte grænser for, hvor meget studerende må arbejde, når de alternativt blot kan sove længe og lave ingenting. Det dræber de studerendes virkelyst, og er et direkte incitament til, ikke at lave noget.
Ligestil fravær på gymnasierne
I dag er der for stor forskel på, hvad der tæller for fravær afhængigt af hvilket gymnasium man går på. Nogle steder får eleverne godskrevet at gå til lægen, mens der andre steder gives fravær for det. Det er ikke fair overfor eleverne på de danske gymnasier, at der ikke er tydelige regler for, hvornår man får fravær og hvornår man ikke gør. Derfor mener Venstres Ungdom at fraværs reglerne skal gøre tydelige, så der ikke kan differentieres fra gymnasium til gymnasium.
Karakter for den ekstraordinære præstation
Man skal belønnes rimeligt for den præstation man yder i skolen. Derfor giver det ingen mening, at 16% af de beståede karakterer givet på videregående uddannelser er 12-taller. Derfor mener Venstres Ungdom, at der bør indføres en karakter for den ekstraordinære præstation.
Karakterskala der tæller op frem for ned
Karakterskalaen, som den er i dag, bedømmer en på hvad man ikke kan, frem for hvad man kan. Ens præstation skal ikke vurderes, ved at tælle fejlene ned fra det perfekte. Man bør derimod vurderes ud fra hvad man kan, og hvad man gør godt
Kortere skoledage i folkeskolen
Op i mod 80% af eleverne i folkeskolen mener, at folkeskolen er blevet for lang efter folkeskolereformen fra 2013. Man indførte helhedsskolen med henblik på at gøre eleverne klogere gennem flere timer. Det har ikke virket – tværtimod har man skabt endnu mere skoletrætte elever. Vores folkeskole skal gøre folk klar til elevernes fremtid på bedste vis. Det gør man ikke ved at tvinge dem på skolebænken i 37 timer i 7 klasse. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal forkorte skoledagens længde i folkeskolen.
Læseløft til folkeskoleelever
I Danmark har vi et grundlæggende problem med læseevnen. Til trods for at vi er et samfund der skal leve af viden og udvikling, viser resultaterne i bl.a. PISA-test år efter år, at vi ikke er i mål endnu. Derfor mener Venstres Ungdom, at man i langt højere grad skal sætte ind, og prioritere læseevnen allerede fra de små klasser i skolen. Derved skal eleverne sikres de rette redskaber, så de ikke bliver efterladt og overhalet af “hurtiglæsere” fra andre lande.
Magten tilbage til universiteterne
Universiteterne skal selv fastsætte optagelseskravene for deres egne uddannelser – det er det eneste logiske. I dag er det Ministeriet for Uddannelse og Forskning, der fastsætter kravene efter en indstilling fra uddannelsesinstitutionerne. I Venstres Ungdom mener vi, at det skal være op til uddannelsesinstitutionerne selv at fastsætte, hvilke kompetencer der skal være det afgørende for at blive optaget på deres uddannelse. Vi skal gøre op med centraliseringen af beslutningerne omkring vores uddannelser og lægge mere magt og indflydelse hos institutionerne. Det er nu engang universiteterne selv, der bedst ved, hvilke kompetencer og hvilket niveau, der er nødvendigt for at gennemføre uddannelsen.
Tilbagerul totalforbuddet mod rygning på ungdomsuddannelser
Med de nye regler om rygning på ungdomsuddannelser, der trådte i kraft i skoleåret 2021/2022, er der nu kommet totalforbud mod rygning for studerende på ungdomsuddannelser i skoletiden, uanset hvor eleven fysisk befinder sig. I praksis er det nu ulovliggjort for studerende på ungdomsuddannelser fx at ryge en cigaret hjemme i egen have i skoletiden. Dette er et klart skridt mod en endnu mere omsiggribende stat, vi som liberale må stå op i mod. Rygepolitikken bør fastsættes lokalt, og kun gælde på skolens matrikel. Fjern derfor det nye, totale forbud mod rygning for studerende på ungdomsuddannelser.
Obligatoriske screening af ordblindhed
En undersøgelse viser at der i Danmark er næsten 770.000 mennesker mellem 16 og 65 år der har læsekompetencer under det niveau, der er nødvendig for at deltage i samfundet, på lige fod med andre. Af dem har ca. halvdelen svære læsevanskeligheder. Det er et problem at så mange i Danmark har vanskeligheder ved at deltage i samfundet og demokratiet. Ordblinde har ikke blot svært ved at være en aktiv samfundsborger fordi det er svært for dem at følge med i den offentlige debat, men også fordi der i rigtige slemme tilfælde, er mennesker der kæmper med angst, depression og selvmordstanker. Som liberale mener Venstres Ungdom at alle skal have lige muligheder. Derfor mener Venstres Ungdom at der skal indføres obligatoriske screening af ordblindhed allerede i 5. klasse.
Konfirmation er et tilvalg og hører ikke til på skoleskemaet
I dag koordinerer Folkekirken og Folkeskolen konfirmationsforberedelse så det ligger i skoletiden og derved indgår i skoleskemaet, hvilket ikke hører til i vores moderne multikulturelle samfund. Religion er et privat anliggende, der hverken bør tilgodeses eller bekæmpes af staten. At blive konfirmeret er et tilvalg, og ønsker man dette, bør den enkelte selv være ansvarlig for at blive oplyst herom. Venstres Ungdom mener derfor, at konfirmationsforberedelse ikke bør foregå i skoletiden.
Privatøkonomi som en del af pensum i folkeskolens udskoling
Alt for mange, og især unge, har svært ved privatøkonomi. Vi mener, at viden om at lægge budgetter, spare op, forstå skattefradrag, mm., er en så essentiel del af den almene dannelse, at den danske folkeskole selvfølgelig også skal undervise i det. Det vil især hjælpe unge fra mere socialt udfordrede hjem, til forhåbentlig at forvalte deres egen privatøkonomi bedre end deres forældres. Derved vil vi med privatøkonomi i folkeskolen kunne forbedre den sociale mobilitet.
Sænk dimittenddagpengesatsen til SU-niveau
I de senere par år er ledigheden i Danmark blevet lavere og lavere. Dimittendledigheden følger dog ikke samme tendens. Meget af dette kan skyldes, at man får mere end fordoblet sin indtægt, når man går fra SU til dimittenddagpenge.I Venstres Ungdom tror vi på økonomiske incitamenter. Derfor ønsker vi at sænke dimittenddagpengesatsen, så nyuddannede får en økonomisk interesse i at komme ud med jobansøgningerne lidt hurtigere.
Sænk dimittendsatsen
I Danmark bliver vi i større grad et mere højtuddannet samfund. Det skal vi være glade for. Konsekvensen af dette må dog aldrig være, at man som nyuddannet akademiker, kan sidde derhjemme efter at have afsluttet sin kandidat, og modtage en ydelse, der langt overstiger hvad man har været vant til at modtage i SU. Det fjerner incitamentet til at komme i job, og belønner folk for at sidde derhjemme. I Danmark har vi et grundmål om, at alle der kan arbejde, skal arbejde. Derfor ønsker Venstres Ungdom at sænke dimittendsatsen, så også nyuddannede akademikere kommer i gang med at bidrage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt, og ikke efter to år, når dimittend pengene udløber.
Niveauinddeling- ja tak!
AI Venstres Ungdom mener vi, at folkeskolerne i højere grad skal have lettere ved at indføre niveauinddelt undervisning. Rammerne for at indføre niveaudeling blev ved den seneste folkeskolereform løsnet, dog blev de ikke løsnet nok. Venstres Ungdom mener, at det skal være op til den enkelte skole, hvorvidt og hvordan de ønsker sig at anvende niveaudeling. Det er ude på de enkelte skoler, at man bedst ved, hvordan man løfter lige netop denne skoles elever bedst muligt, og møder dem på det niveau de er på – derfor skal det være op til de enkelte danske skoler, hvordan de ønsker at skabe rammerne for deres institution.