Dansk økonomi har oven på de mange nedlukninger lidt store tab, med negative vækstrater i BNP for såvel 1. og 2. kvartal i 2020. Siden har økonomien på mange måder genrejst sig, men med regeringens nye, store nedlukning, kan vi forventeligt se frem til endnu flere, dystre udsigter for dansk økonomi. Dystre udsigter der tilmed kun kan ventes forstærket af den hidtil skandaløse vaccinationshastighed.
Enhver ansvarlig regering, blå som rød, ville føre en beskæftigelses- og vækstfremmende økonomisk politik i en sådan krise, men ikke denne. Alt imens krisen kradser, og mange virksomheder inden for længe må dreje nøglen om grundet de uduelig hjælpepakker, der hvis man overhovedet er berettiget, er sindssyge bureaukratiske at få del i. Dette på trods af, at det er staten der har påbudt din virksomhed lukket. Nej, ansvarlighed, respekt og retmæssig erstatning må erhvervslivet og de selvstændige vente længe på. I stedet fik de en lang næse.
I stedet for at lægge nogle kræfter i at holde hånden under erhvervslivet man har påbudt at lukke, eller i det mindste føre en økonomisk politik der ikke gør alle danskere fattigere, har Nicolai Wammen i sin ”coronapakke” virkelig trukket kaninen op af hatten; håndværkerfradraget.
Håndværkerfradraget synes ifølge Wammen at være papegøjen, der skal hjælpe dansk økonomi ud af krisen. Et endnu forøget markedsforvridende fradrag, blandt mange andre, – målrettet til en sektor med nærmest uset aktivitet. Himmelråbende dumt. Endnu værre bliver det dog, når Wammen skal forsvare sit håbløse fradrag. Til kritik rettet fra Cepos, svarer Wammen; ” Men vi ved ikke, hvad 2021 kommer til at bringe. Så vi synes, der er rigtigt at holde hånden under dem”. Det skriger jo til himlen, at man uden nogen som helst indikationer på et fald i aktiviteten inden for branchen, på forkant stimulerer branchen, og på den måde forvrider markedsmekanismen.
I stedet burde de to vikarer for hhv. Finansministeren og Erhvervsministeren, Morten Bødskov og Dan Jørgensen lægge nogle kræfter i at få de retmæssige erstatninger ud til det nødlidende erhvervsliv. Også selvom de fejlagtigt kalder det hjælpepakker.
Derefter burde de arbejde lidt på at skatterne bliver sænket, og forholdende for selvstændige og danske virksomheder forbedres. Kun sådan kommer vi på den anden side af krisen med skind på næsen, og ind i en fremtid med fortsat vækst og velstand.
