Venstres Ungdom mener grundlæggende, at uddannelsesinstitutioner skal sikres mest mulig frihed. Om det er folkeskolen, ungdomsuddannelserne eller universiteterne, bør institutionerne i videst muligt omfang sikres selvbestemmelse, når det gælder optag, undervisningsmetoder og økonomisk styring med mere. Metodefriheden er hellig, og heraf følger også, at der skal være rig mulighed for niveaudeling.
Venstres Ungdom mener dog, at man fra politisk hån bør definere et fagligt minimumspensum. Der er intet fordækt i, at man stiller politiske krav til elevers læse- og regnefærdigheder i folkeskolen, eller grundlæggende krav til elevers håndværksmæssige eller akademiske formåen på ungdomsuddannelserne. Disse krav bør dog i høj grad fastlægges i samarbejde med såvel de højere uddannelsesinstitutioner som arbejdsmarkedets parter. Disse minimumspensa skal derudover efterlade skemamæssigt rum til, at institutionerne kan udvikle selvstændige profiler, valgfag og spidskompetencer.
Venstres Ungdom mener, at der skal være en sund konkurrence mellem privatskoler og folkeskoler. Uden den ene, ikke den anden. Derfor ønsker vi, at der hver fjerde år vedtages en beslutning om koblingsprocenten i de kommende fire år. Dette ønskes, da vi på den måde har en fair konkurrence, hvor privatskolerne har en stabil og klar viden om de kommende års budgetter, og samtidig fastholder deres frirum til at lave skole med færre krav end folkeskolerne. Dette vil både give et fortsat incitament til at have et alternativ til folkeskolerne, og give privatskolerne en mere sikker og klar bund, til at tage økonomiske beslutninger.
Venstres Ungdom mener at vejledningen i grundskolen skal forbedres markant. Alle elever skal have mulighed for en samtale med en vejleder. Desuden skal der åbnes op for at vejledningen i højere grad også kommer fra vejledere der har en anden baggrund end universitetsuddannelse. Det er vigtigt, at også vejlederne kender til det fag de skal vejlede i, og derfor skal puljen af vejledere gøres markant bredere.
Hvad gælder uddannelsesinstitutioners finansiering, skal institutionerne belønnes for at lykkes med faglige løft. Vi er modstandere af sociale og geografisk betingede udligninger, og ønsker i stedet, at uddannelsesinstitutioner, udover deres grundfinansiering, har faglige incitamenter. Disse faglige incitamenter bør i videst muligt omfang baseres på så objektive kriterier som muligt, som eksempelvis resultater af eksamen.
Det er en hjørnesten i et liberalt samfund, at alle har lige muligheder for at smede deres egen lykke. Således ønsker Venstres Ungdom ikke brugerbetaling på ungdomsuddannelser. Der kan dog indføres gebyrer såfremt elever skifter overdrevent mellem uddannelser.
Hvad angår videregående uddannelser bør disse i højere grad drives privat og subsidieres af staten. Her bør der være en symbolsk, men markant brugerbetaling for den enkelte, der sikrer, at den studerende også investerer i sin egen uddannelse.
Uddannelse er en investering i egen fremtid, hvorfor den statsfinansierede uddannelsesstøtte bør afskaffes og erstattes af lavtforrentede statslige lån, der kan sikre studerende et eksistensgrundlag under deres uddannelse
Derfor mener Venstres Ungdom, at:
- Den enkelte uddannelsesinstitution skal sikres større selvbestemmelse
- Uddannelsessystemet skal være offentligt finansieret for at skabe lige muligheder
- En uddannelsesinstitution kan modtage offentlig støtte, hvis eleverne kommer i berøring med fastsat minimum af fagområder
- Vejledning skal forbedres markant
- Der skal gives plads til andre læringsstile til gavn for alle uanset disses evner
- SU’en skal afskaffes og erstattes af lavtforrentede lån fra staten til den enkelte