En resolution er en politisk erklæring vedtaget på VU’s landsstævne.

Afskaf EU’s landbrugsstøtte – NU
Det er til intet formål at Europa agerer barnepige hverken for dansk landbrug eller de europæiske naboer. De danske landmænd kan godt selv, hvor EU’s støtteordning i højere grad minder om en bjørnetjeneste og en respirator til arbitrære franske bjergbønder. Landbrugsstøtten for jordpriser til at skyde i vejret og vanskeliggøre både opstart og udvidelse for de enkelte landmænd. Priserne på produkterne bliver kunstigt blæst op og punkterer købekraften hos forbrugerne i andre henseender og gør det mildest talt svært for landmænd udenfor Europa at komme ind på vores marked. Landbrugsstøtten er dermed et enormt konkurrenceforvridende og planøkonomisk tiltag, som vi derfor i Venstres Ungdom overhovedet ikke kan støtte.

Bedre og smartere fartkontrol
Vi har alle prøvet at køre på en lang landevej, hvor der ikke er noget trafik. Her er der alligevel nogen som bliver blitzet, fordi der holder en fotovogn, hvis eneste formål er at tjene penge til staten. I Danmark burde vi lave en bedre fartkontrol, hvor der er mindre fokus på fotovogne, og mere fokus på stærekasser. Disse stærekasser skal opstilles i farlige områder – f.eks. ved skoler, børnehaver eller farlige kryds. Derfor mener VU at der skal være bedre og smartere fartkontrol i Danmark, så der ikke længer er fokus på at tjene penge, men på at man fanger farlige bilister.

Det er ikke en menneskeret at bo i KBH K
Hvert eneste år lidt før studiestart boomer Facebook og andre sociale medier med opslag fra sagesløse unge studerende, der nærmest kræver en lejlighed før studiestart midt inde i KBH K og gerne til under 4.000kr. Det er ikke en menneskeret, og det skal de unge studerende også have besked om. Derfor vil Venstres Ungdom opfordre til, at unge studerende enten søger til forstadskommunerne ved København eller til nogle af de fantastiske andre studiebyer som Odense og Aalborg.

Differentierede gødningskvoter – med respekt for produkt & natur
En rigid gødningskvote, der ikke tager højde for regionale miljøforskelle, gavner ikke de danske landmænd, det danske miljø eller den danske produktion. Det kan ikke passe, at det danske korn i dag ikke kan bruges i fødevareproduktion. Ikke engang tyske grise vil spise det, de danske landmænd producerer. Derfor går vi ind for en differentiering af gødningskvoter, så de fastsættes ud fra jordtypen og det omkringliggende miljø. I dag kan de jyske marker tåle meget mere, end de får, men samtidig skal vi også beskytte mere sårbare jorde og nærliggende vandløb. Vi skal tilbage til at producere korn, som har nok protein til, at vi selv kan bruge det i fødevareproduktion, samtidig med vi beskytter vores natur.

En ambitiøs klimaaftale
I Danmark er vi kommet langt med den grønne omstilling, og vi skal endnu længere. Dog må vi også erkende, at det er umuligt for os at redde hele verden alene. Vi skal derfor sørge for, at vi får Paris-aftalen helt i mål på verdensplan – og det gør vi ikke ved at sætte målsætninger, men ved at gøre det til handling. Vi bliver derfor nødt til at kræve, at verden sætter forpligtende reduktionsmål, som de kan holdes op imod. Vi skal have EU til at forlange, at vi forhandler en ny international aftale på plads, hvor man rent faktisk bliver holdt op imod, hvad man har aftalt. Vi foreslår at aftalen skal indeholde et kriterium om, at alle lande skal bruge 0,5% af deres BNP på grøn innovation/forskning eller grønne investeringer.

En international CO 2 -afgift til fordel for forbrugerne
Den nuværende danske klimakamp er i øjeblikket et symbolpolitisk kapløb om at foreslå det ene planøkonomiske forslag efter det andet, hvor man pletvis beskatter CO 2 -udledningen på tilfældigt udvalgte produkter, hvilket i højere grad giver venstrefløjs-symbolisterne en god følelse i maven, end det reelt vil redde klimaet. Når man spørger de internationale mainstream-økonomer peger de entydigt, og på tværs af politiske skel på, at det mest virkningsfulde og omkostningseffektive redskab for at bekæmpe klimaforandringerne er at indføre en international CO 2 afgift, hvor provenuet bliver betalt tilbage til borgerne. Vi formår hermed at skabe en grøn omstilling, som hverken baserer sig på hule nationale løsninger eller ender med at sende regningen til samfundets i forvejen fattigste medborgere. Således har man internationalt erfaret, at over 90 % af den indkrævede Co2-afgift bliver betalt tilbage til borgerne, og dermed går det ikke til at unødigt polstre statskassen. Derfor går vi i Venstres Ungdom ind for en international CO 2 afgift, som vil erstatte alle nuværende CO 2 afgifter, men samtidig ikke fede statskassen op med særbeskattet provenu, således vi med den økonomiske fagvidenskab i hånden kan tage bugt med klimaproblematikken.

Nemmere at få kystsikring
Beskyttelse af private ejendomme og grunde skal tilgodeses. I Lønstrup i Nordjylland endte det i selvtægt for at beskytte sine huse mod havet og dets kræfter. Det er lige nu kommunerne som i samarbejde med miljøstyrelsen skal bevillige kystsikring. Det har ikke været tilstrækkeligt indtil nu, og hvert efterår kan vi i nyhederne se sommerhuse styrte ned fra klitterne. Venstres Ungdom mener derfor, at det skal derfor være nemmere for private sommerhusejere at få kystsikring.

God økonomi i grøn energi
Det skal kunne betale sig at investere i grøn energi! Derfor vil vi i venstres ungdom gøre det sådan, at når du selv producerer grøn energi, skal du kunne sælge det til elnettet for samme pris som du køber strøm fra.
Det vil sige at du som ejer af et solcelle- eller vindmølleanlæg vil få 2,28 kr. pr. kwh. i stedet for de 25 øre. Det lagt sammen med at flere køber elbiler vil sikre vi får grøn transport, fra grøn strøm, til et grønt Danmark.

Grøn forskningsfond
Den eneste måde hvorpå vi kan nå den globale målsætning om at temperaturen max må stige med 1,5 grader celcius inden 2100 er gennem innovation og nye teknologier. Det kræver banebrydende teknologier at reducere den globale udledning mærkbart – og Danmarks bedste måde hvorpå vi kan bidrage, er gennem at supplere verden med hvad vi er bedst til – teknologi og nye løsninger. Vi mener, at en fond på 5,5 mia. kr vil komme langt. Måden hvorpå vi skal finansiere denne fond, er gennem de allerede meget forurenende produktionsformer. I VU går vi ind for at dem der forurener betaler for det de forurener – og derfor mener vi, at den mest liberale løsning er, at de penge som staten tjener på forurenende teknologier gives til grøn forskning.

Hæv fartgrænsen for traktorer
Alle nye traktorer er i stand til at køre 45 km/h. Derfor giver det ingen mening at de kun må køre 30 km/h. Ved at hæve fartgrænsen til de 45 km/h vil trafikken omkring traktorer blive lettet. Landmanden vil kunne komme hurtigere omkring. Desuden er bremserne på traktorer ikke længere en udfordring. Bremserne på traktorer er blevet markant bedre de seneste 30 år. Det vil ikke være en hindring for en traktor at den skal bremse for andre i trafikken. Det vil altså overordnet ikke være problematisk eller til gene for nogen at sætte fartgrænsen for traktorer op.

Venstres Ungdom støtter vertikalt landbrug
I de senere år er vertikalt landbrug begyndt at fylde endnu mere på den teknologiske dagsorden. Teknologien bag vertikalt landbrug gør det bl.a. muligt for producenterne at dosere den nøjagtige mængde vand og næringsstoffer, og samtidig undgå brug af pesticider. Ved at udnytte højden, formår denne form for landbrug ligeledes at producere langt mere pr. kvadratmeter end traditionelle landbrug, og er derfor et mere miljøvenligt og effektivt alternativ. Vertikalt landbrug besidder derudover alle forudsætninger for at få et økologimærke, men pga. rigide forældede regler, er dette ikke muligt, da alt, der ikke gror i jord, ikke må mærkes således. Teknologien er stadig i en rivende udvikling. Denne udvikling er vi i Venstres Ungdom store støtter af, da vi kan se et stort potentiale, som kan få os tættere på et mere klima- og miljørigtigt landbrug. Derudover ønsker vi at gøre det muligt at mærke afgrøderne fra vertikalt landbrug med økologimærket

Klimakrisen skal løses internationalt
Når klima-forhippede danske socialister i deres forvildelse foreslår at indføre en dansk afgift på flyrejser, har det den komplet modsatte virkning. Danmark er nemlig en del af EU’s kvotesystem for CO2-udledning, hvor udledningen fra flyrejser er inkluderet. Dermed vil en dansk særafgift på flyrejser gøre vores kvoter for CO2-udledningen til overs og således til rådighed for andre mere CO2-udledende lande og virksomheder – Højere danske flyafgifter vil altså være ensbetydende med bedre velfærd for andre lande. I Venstres Ungdom mener vi derfor, at EU’s kvotesektor bør udvides med flere områder startende med transportsektoren, så vi løser klimaudfordringen gennem internationalt samarbejde i stedet for nationalpolitisk symbolisme.

Landbruget skal ikke straffes urimelig hårdt
Det danske landbrugs økonomi har været trængt I mange år. Det er den desværre stadig for mange landmænd, men erhvervet som helhed har fået det bedre. Derfor er det heller ikke rimeligt, at den fremgang som landbruget oplever nu skal ædes af reguleringsliderlige røde lejesvende, der beskylder et af Danmarks vigtige erhverv for alverdens ulykker. Derfor skal vi i VU stå fast på, at driftige landmænd selv skal være med til at udvikle de løsninger, der er behov for i fremtiden – de skal ikke baseres på gode mavefornemmelser og flotte skåltaler.

Udvid el-nettet
I takt med at flere og flere elbiler rammer landevejene og grøn strøm indtager villakvartererne, er der i stigende grad brug for et moderne el-net som er beregnet til fremtidens forbrug.
Et velfungerende og bredt el-net er nemlig en nødvendig forudsætning for den kommende grønne omstilling og Venstres Ungdom støtter derfor en udvidelse af dette. Sommerens politiske aftale om et mere robust el-net er et solidt første skridt, men i VU mener vi at der skal rykkes hurtigere, eftersom behovet kun stiger og de investeringer som ofte foretages er alt for kortsigtede.

Lad os få den jyske trefork bygget!
Sammenhængskraften i Danmark er enorm vigtig, hvilket især skabes af vores mobilitet og evne til at komme hurtigt rundt i landet. Vi skal naturligvis have bygget en kattegatforbindelse, eftersom den kun vil øge mobiliteten i landet og dermed binde vores land bedre sammen. Det er til gengæld også nødvendigt, at vi får bygget en Als-Fyn forbindelse. Den vil årligt kunne spare danskerne for over fire millioner rejsetimer og er estimeret til at kunne genere flere arbejdspladser i region Syddanmark.

Økologi kan klare sig selv
Vi har et frit forbrugervalg i Danmark, og det skal der blive ved med at være. Samtidig skal vi også holde fast på, at økologi altså ikke er en menneskeret. Derfor skal vi afskaffe den urimelige ekstra økonomiske støtte, der bliver givet for at producere økologisk. Økologi er et selvstændigt produkt, der selvfølgelig skal kunne klare sig selv.

Realistiske klimamål
Klimaet er vigtigt, og vi skal gøre enormt meget for at løfte vores del af ansvaret. Dog må vi ikke glemme at have realismen med i klimapolitikken. Derfor skal vi ikke forpligte os på at have reduceret med 70% i 2030, som den nye regering vil forpligte os til. Vi skal satse på at gå efter realistiske mål, så omstillingen ikke skader dansk erhvervsliv, og kræver for omfattende indgriben i helt normale menneskers dagligdag. Derfor skal vi gå efter en gradvis omstilling frem mod CO-neutralitet i 2050, men hvor vores virksomheder og befolkningen kan følge med.

Ikke flere flyvende rotter
De larmer, de skider og de stjæler. Duer, krager og flere mågearter fremkommer i hele landet og antallet af dem stiger stadig. De fremkommer ofte i store flokke, hvor de skaber stor utryghed blandt danskerne. Den udvikling skal standes – flere af vores gode danske arter bliver udkonkurreret, mens de mæsker sig i pizzarester og is fra skraldespanden. De flyvende rotter ødelægger ofte ture til den lokale park, hvor man jævnligt kan opleve overfald, som konkret består af larm, hapseri af madvarer og decideret skindangreb.

Giv gammel mad nyt liv
En spegepølse der har ligget på tilbud lige lidt for længe, en ekstralevering af bananer som ikke kunne sælges, eller en dåse tomater der er gået på dato. På trods af nye tiltag de seneste år rettet mod at mindske madspild, bliver der stadig kasseret mange madvarer i supermarkederne. Maden kasseres blandt andet fordi at supermarkeder pålægges moms hvis de forærer maden væk – for eksempel til foreninger, herberge mm. Det er hverken grønt eller liberalt at ganske fin mad smides ud fremfor at blive doneret, på grund af momslovgivningen.