Venstres Ungdom går sammen med 17 organisationer i opråb til regeringen: Genindfør individuel uddannelsesvejledning i folkeskolen!

Siden 2014 har den individuelle vejledning være et gode, der kun tilfaldt “ikke uddannelsesparate” elever i folkeskolen. I et fælles indlæg i Berlingske og i et brev til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, råber Venstres Ungdom sammen med 17 andre organisationer regeringen op.

I Venstres Ungdom ønsker vi individuel uddannelsesvejledning for alle, både for at afhjælpe børn og unges mistrivsel, for at miste færre unge, der efter endt folkeskole hverken starter job eller uddannelse, og for at udfordre elevernes idé om fremtiden; måske man skulle være en af fremtidens faglærte klimahelte, fremfor at starte på gymnasiet.

En fremskrivning foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fortæller os, at der kommer til at mangle op mod 100.000 faglærte i 2030. Samtidig skriger samfundet efter flere lærere, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere. Individuel uddannelsesvejledning til alle elever i folkeskolen er en oplagt måde både at præsentere eleverne for uddannelsessystemets mange, mange muligheder, og for at vejlede dem i et valg, der for mange kan være svært.

Med Ministerens melding d. 22. marts om at gøre op med uddannelsesparathedsvurderingerne frafalder også kriteriet for at modtage individuel uddannelsesvejledning i folkeskolen. Derfor håber vi på, at regeringen vil slå to fluer med et smæk; når de afskaffer uddannelsesparathedsvurderingerne, at de også vil genindføre individuel uddannelsesvejledning for alle elever i folkeskolen.

Læs indlægget her: https://www.berlingske.dk/kommentarer/genindfoer-individuel-uddannelsesvejledning-i-landets-folkeskoler

Scroll to Top

Tilmeld PBS

Vil du gerne have, at det er lettere for dig at gentegne dig i din lokalforening? Vil du gerne være endnu mere med i den liberale kamp? Så tilmeld dig PBS – så trækkes kontingentet automatisk og uden besvær. Det er legende let!

Udfyld formularen nedenfor og du er godt på vej mod et enklere og lettere medlemskab af Danmarks bedste ungdomspolitiske forening!
Sådan gør du:
1. Find dit medlemsnummer på vu.membersite.dk.
2. Udfyld formularen for automatisk betalingsservice – Klik på linket her OBS: Angiv dit medlemsnummer som kundenummer i formularen.
3. Du er nu tilmeldt PBS og bidrager yderligere til den liberale bevægelse.
Man kan kun tilmeldes PBS, hvis indehaveren af kontoen, der tilmeldes PBS, er over 18!