Internationalt Udvalg
I det internationale udvalg arbejder vi målrettet med flere aspekter af internationalt samarbejde for at styrke Venstres Ungdoms position globalt og bidrage til forbedrede vilkår for unge verden over. Vores arbejde er opdelt i fire kategorier, der sikrer, at vi både skaber politisk indflydelse og udvikler vores medlemmer.
Partnerskaber og Søsterpartier
Vi samarbejder tæt med en række internationale organisationer, såsom LYMEC og IFLRY, for at diskutere og præge den internationale politiske dagsorden. Dette sker gennem aktiv deltagelse i møder, konferencer og udveksling af politiske resolutioner, hvor vi fremmer vores liberale værdier.
Udviklingsprojekter
Udvalget har fokus på at udvikle og styrke internationale partnerskaber gennem konkrete udviklingsprojekter. Vi arbejder allerede med projekter i lande som Marokko og Ukraine-netværket, og vores ambition for det kommende år er at etablere yderligere to nye projekter. Disse projekter skal fra starten være designet til at kunne køre uafhængigt, og ved udgangen af 2026 skal de være selvbærende uden hjælp fra IU-formanden eller udvalget. Dette sikrer bæredygtige og varige samarbejder, der fremmer liberale dagsordener som uddannelse, frihed og flere muligheder for unge.
Studieture
Studieture i Venstres Ungdom giver vores medlemmer mulighed for at opleve verden og få indsigt i globale problemstillinger. Disse ture er ikke blot sociale rejser, men fokuserer på kulturel udveksling og politisk læring. Det forventes, at deltagerne formidler deres erfaringer til resten af organisationen efter turene. I det kommende år vil der være 3-4 studieture. Følg med på vores SOME for at se, hvor og hvornår vi tager afsted!
Medlemsudvikling
Vi tror på, at unge skal have mulighed for at trække på internationale erfaringer, også uden nødvendigvis at rejse. Derfor arrangerer vi kurser, udviklingsdage og internationale temadage, der giver vores medlemmer de redskaber, de behøver for at engagere sig i globale dagsordener.
Hvis du har spørgsmål til det internationale udvalg, er du altid velkommen til at kontakte udvalgsformanden Mikael Freitag på IU@vu.dk el. Freitag@vu.dk