Udviklingsudvalget
Udviklingsudvalgets har ansvaret for den nationale medlemshvervning, herunder iværksættelsen af hvervningskampagner. Derudover skal Udviklingsudvalget støtte medlemsindsatsen og foreningsudviklingen i lokalforeningerne. For at sikre dette arbejder vi i udvalget med at hjælpe landets lokalafdelinger. Denne hjælp sker blandt andet gennem sparring, værktøjer, guides og uddannelse. Ydermere er Udviklingsudvalget bannerfører for den gode kultur i Venstres Ungdom. Derfor arbejder udvalget også meget med en fortsat udbredelse af Venstres Ungdoms samværspolitik.
Udviklingsudvalget spiller derfor en central rolle i driften af Venstres Ungdom. Medlemmerne er ofte lokale ildsjæle, der har lyst til at gøre en ekstra forskel for deres lokalområde og i sidste ende for Venstres Ungdom.
Ønsker du at vide mere om arbejdet i Udviklingsudvalget, er du altid velkommen til at kontakte Landsnæstformand, Victor Mejdal Svenstrup, på naestformand@vu.dk.