Politisk Udvalg

Politisk Udvalg

Politisk Udvalg er Venstres Ungdoms politiske vidensbank og liberale idéfabrik. Politisk Udvalg ledes af formanden for Politisk Udvalg. Formanden sidder, som alle de andre udvalgsformænd, også i Venstres Ungdoms Forretningsudvalg, hvor vedkommende repræsenterer Politisk Udvalg. Selve udvalget består af en række ordførere, hvis ressort er vedtaget i Landsstyrelsen. Endelig består udvalget også af to fritvalgte medlemmer.

Udvalgets ordførere og fritvalgte holder oplæg internt i VU, deltager i debatter på tværs af landet og bistår bl.a. landsformand med faglig viden og støtte mhp. ekstern repræsentation. Et klassisk oplæg fra en ordfører, såvel som en fritvalgt, kunne typisk være en af de såkaldte Mini-LSK’ere, hvor ny politik udvikles i lokalforeningerne – en politik, som herefter kan vedtages som VU’s officielle politik til næstkommende landsstævne. Et klassisk debatformat kunne være, når Dansk Ungdoms Fællesråd inviterer til Demokratiets Dag. Her debatterer vores PU’ere på landets erhvervsskoler for at motivere unge erhvervsfaglige til at stemme. Endelig er vores PU’ere at finde i spalterne. Som avis- og internetkrigere hjælper de med at få VU’s budskab ud – om det er på Twitter, Berlingske eller i en lokalavis.

Ønsker man at blive medlem af VU’s politiske udvalg, skal man vælges af Venstres Ungdoms Landsstyrelse.

Politiske underudvalg
Skulle de politiske udvalg lyde som en lidt for stor mundfuld til en start, kan man i stedet søge et af de politiske underudvalg. Her vælger man, hvilket ordførerskab man finder interessant, hvorefter man sender en ansøgning til pågældende ordfører. Bliver man godkendt, er man en del af en lille enklave, der hjælper ordføreren med at udvikle politik. Til gengæld bistår ordføreren med sparring og vejledning. Dette er den letteste vej til at udvikle sine retoriske og skriftmæssige evner og dermed nå nye højder med sin politiske kunnen. Så vil du diskutere politik i et uformelt forum, skrive indlæg med skarpe VU’ere og udvikle en masse politik indenfor det område, du netop kan lide? Så er et politisk underudvalg helt sikkert noget for dig.

Ønsker du at vide mere om arbejdet i Politisk Udvalg, er du altid velkommen til at kontakte udvalgets formand, Josefine Paaske, på pu@vu.dk.

Scroll to Top

Tilmeld PBS

Vil du gerne have, at det er lettere for dig at gentegne dig i din lokalforening? Vil du gerne være endnu mere med i den liberale kamp? Så tilmeld dig PBS – så trækkes kontingentet automatisk og uden besvær. Det er legende let!

Udfyld formularen nedenfor og du er godt på vej mod et enklere og lettere medlemskab af Danmarks bedste ungdomspolitiske forening!
Sådan gør du:
1. Find dit medlemsnummer på vu.membersite.dk.
2. Udfyld formularen for automatisk betalingsservice – Klik på linket her OBS: Angiv dit medlemsnummer som kundenummer i formularen.
3. Du er nu tilmeldt PBS og bidrager yderligere til den liberale bevægelse.
Man kan kun tilmeldes PBS, hvis indehaveren af kontoen, der tilmeldes PBS, er over 18!