Hvis du har lyst til at blive en del af en unik forening hvor fællesskab er kernen, så er VU Mors lige noget for dig! VU er nemlig ikke kun for politisk interesserede, men også for dig, der gerne vil opbygge et stærkt socialt netværk med andre engagerede unge fra dit lokalområde.
Samtidig med at VU giver dig muligheden for at ændre nogle ting, der fylder meget i din hverdag, er det også et fællesskab, der arrangerer fester, fællesspisninger, borgmestermøder, spændende virksomhedsbesøg og meget mere!
Når vi siger, at vi er en unik VU-forening, så er det fordi, at vi i den kommende valgperiode, har en repræsentant i kommunalbestyrelsen på Mors. VU har dermed en direkte stemme i den inderste kerne af lokalpolitikken.
Gør dig klar til at indgå i et unikt fællesskab, hvor du samtidig får en reel indflydelse på unges hverdag på Mors.
Tjek os ud på vores Facebook-side.