VU Thy – det fedeste fællesskab i hele VU!
VU Thy er en forening for unge liberale i Thisted kommune, med medlemmer, hvis fødder er plantet solidt i den jyske muld.
Vi vægter fællesskabet i foreningen meget højt, og derfor handler det heller ikke altid om politik. Vi har derfor både sociale og politiske arrangementer. Det kan være alt fra at tage ud og bowle og uformelle møder med borgmesteren, til virksomhedsbesøg på større virksomheder og aktuelle oplæg fra kompetente oplægsholdere.
Udover det fællesskab du får i VU Thy, har du også mulighed for at deltage til arrangementer i resten af regionen, hvor vi har et tæt samarbejde på tværs af alle lokalforeningerne. Du er derfor altid velkommen i de andre lokalforeninger til deres oplæg, fester osv.
Hvis du har lyst til at komme forbi til et arrangement, skal du ikke holde dig tilbage. Du er meget velkommen til at komme forbi. Du kan se mere om VU Thy på både vores Facebook-side og Instagram, hvor du også løbende kan følge med i hvilke arrangementer vi har.
Skulle du have lyst til at høre mere, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi står altid til rådighed for at besvare diverse spørgsmål.
Bliv en del af et fedt fællesskab i VU Thy – vi glæder os til at se dig!